Dagbog

Søndag d. 12.06.11

En aktiv dag, først med svømning og dernæst afsted med Rikke og Frederik til Sahara - en lille vidunderlig plet ved elven. Her fik vi lavet bål, grillet og hygget med kaffe og kage. Drengene var aktive i skoven med økser og spejderknive. Altid godt hvis man kan bygge lidt!

Gustav var som altid godt igang med at pleje sit samlergen - adskillige sten samt en vandbille på 4-5 cm røg i lommen. Det var under store protester og efterfølgende tudeseance at han måtte lade billen gå....han delte ikke helt holdning med mor og far som mente at det var det bedste for billen at blive i naturen!

Men en rigtig dejlig søndag i strålende vejr.

Fredag d. 10.06.11

Fredag eftermiddag og familien kan se frem til en forlænget weekend henover pinsen...dejligt.

Det har været en god uge for børnene. Både Rasmus og Gustav har haft højt humør og tilbagemeldinger fra skole og børnehave har været positive.

Rasmus har arbejdet godt i skolen og har haft overskud til at deltage både i musik, SFO afslutning og udflugt til udstilling. Avslutningen på SFO var som udklædt indianer. Ungerne legede indianer i vildskab og fik den velkendte ret Taco (det spiser en vild indianer i norge ?). På udflugten til udstilling var han tilmed i et teaterstykke, flot at han lysten og tør.
De seneste måneders negative udvikling er ved at vende og det går støt fremad. Dog er det stadig en kamp for ham at holde styr på hvor specielt hans mor er og han bekymrer sig stadig en del om familiens og sin egen helse og tilsyneladende nært forestående død!! Suk!

Gustav har også haft en let fremgang i børnehaven. Efter sommerferien vil han få lidt ekstra hjælp til at falde bedre på plads. Det har nok ikke altid været nemt at have en storebror med specielle behov. 
Men han er begyndt at tage mere afsted til legeaftaler og klarer dette superflot. Og forhåbentlig får Gustav knyttet nogle stærkere bånd til nogle af vennerne i børnehaven.

Milla har været sygemeldt i nogle uger. Hun er langsomt kommet sig efter laparoskopien 26.maj, men er stadig ikke helt på toppen. Dels er hun plaget af smerter og så har hun haft brug for at lade batterierne op efter mange måneder med ekstra indsats specielt ifht. situasjonen omkring Rasmus. Hele familien har mærket et pres ud over det sædvanlige, men vi håber på det så småt begynder at lysne.
Hun stopper i børnehaven d. 17.06.11. Som det er nu forlænges jobbet ikke efter ferien. Dog har opvækstchefen givet udtryk for, at hun vil arbejde målrettet på at få indført en permanent kostordning for alle børnehaverne i kommunen. Noget som selvfølgelig er udsprunget fra Camillas projekt. Så det er jo utrolig positivt. Dog kan sådanne sager altid koges ned til at man først må regne på økonomien.

Familien
er ramt af forøgelse på kanin og fiskefronten.
40 småfisk og 3 små kaninunger. Milla og ungerne er travlt beskæftiget med at passe dyreparken disse dage. Desuden er stålormene kommet tilbage til haven denne sommer. Så måske er der også stålormeunger i nær fremtid.

Aftenen byder på hjemmelavet italienske pizzaer og italiensk is...ovenpå Mojito til de store! Fast på fredagsprogrammet er selvsagt disneysjov og slik.

Se billeder juni.

Søndag d. 05.06.11

Søndagen er vel i gang. Efter det sædvanlige overkill til morgenmad var der dømt leg og svømning i svømmehalen kl. 10.00. En times aktivitet senere var det ud i haven og nyde det gode vejr. Her har det stabile vejr de seneste dage fået os ud af starthullerne. Det er som bekendt en kuperet og ganske vildtvoksende have. Så en tur med buskrydder, le, økse og div. andre grove redskaber har "næsten" fået et normalt udseende frem. Ud over frugttræer og div. buske med bær har de seneste års udplantning også fået en del krydderurter frem. Blandt andet en del vildtvoksende mynte. Det leder unægteligt tanker i retning af seneste ferie i Bulgarien med familie, hvor Mojito i stor stil blev nydt.

Nu nydes solen i det fri. Milla har truet med fisketur senere. Muligvis også lidt spontan kaffe med naboer.
Hun var til fest og i byen igår med veninderne. De holder sommerafslutning på tirsdag i de "frustrerte fruer", så venneflokken bliver plejet lidt før alle går i sommerferie.

Vi ser frem til den kommende ferie i DK. Det bliver dejligt at se familie og venner igen. Desuden trænger vi også til lidt dansk kultur og normer i højere dose end vanligt

Grillen har arbejdet dagligt de senste dage. Mon ikke den kalder på lidt godt kød senere....og måske lidt klogevand i det gode vejr.

Lørdag d. 04.06.11

Det er lørdag aften og for første gang i meget lang tid, står havedøren stadig åben. Vi har haft en fantastisk dag med godt vejr. De sidste 3 uger har ellers næsten udelukkende budt på regn og blæst - rigtig efterårsagtigt!! Så det var en længe ventet sol som stod på i morges. Og hvor heldig kan man være - i dag var det nemlig hoveddagen for den årlige begivenhed "Ryfylkedagene". Som de andre år er det en festdag med tivoli, boder, mad og diverse arrangementer her på Sand.
Dagens højdepunkt er Andeløpet, men heller ikke i år havde vi heldet med os.

Dog blev det til Tivolitur, hvor drengene var heldige at vinde en masse bamser....så nu har vi alle figurene fra Ice Age i plysdyr!!! Suk...hvis deres bamsefetish fortsætter, får Rasmus snart pladsproblemer i sin seng!
Derudover blev det en del godteri, is, kaffe, kage og div.                              

I denne weekend går vi (dvs 3 ud af 4 familiemedlemmer) og venter i spænding på om vores kanin Miffy får unger. Det er ikke så nemt at se med kaniner om de er drægtige, men hun har udvist flere tegn på det. Så det bliver en stor skuffelse hvis der ikke kommer unger senest onsdag!!
Vores to kampfisk har også valgt at bruge foråret på at udforske hinanden, så pt har vi 45 mikroskopiske kampfiskeunger gående i en skål!! Normalt vil der gå nogen til, men indtil videre ser de alle bekymrende friske ud. Ved ikke helt hvad vi gør med 45 kampfisk - men mon ikke vi kan stå og dele dem gratis ud foran Rimi!!

Der er efterhånden ikke lang tid til vores Danmarkstur og vi glæder os til at se Jer alle.

Lørdag d. 21.05.11

Lørdag eftermiddag og der slappes af på sofaen med ipad, pc og TV.
Første del af dagen bød på seriøs oprydning efter de sidste ugers aktivitet med opgradering af værelser. derfor måtte vi på genbrugsstation flere gange før der var rydeligt.

Herefter havde Rasmus og Gustav besøg af 2 klassekammerater til Rasmus. De gav den fuld gas de næste 4-5 timer.

Den seneste uge har Rasmus og Gustav sovet på deres nye soverum. Det er gået over al forventning.
De accepterer at de selv må falde i søvn uden forældre... at der så er banegård senere på natten er en anden sag

Tirsdag d. 17.05.11

17. maj. Norges nationaldag

Som vanligt startede denne festdag med kanonsalut kl. 07.00. Det gav så rimelig god tid til morgenmad, da toget med flag, nationaldragter og hele pivtøjet først var 11.00

Dog havde ældste i huset vundet en "frivillig" plads i 17. mai kommiteen og fået det vigtige hverv at styre cykler samt stylter til de små.
Desuden havde han indkøbt 500 stk. maoam, så der var præmie for absolut minimal indsats.

Vi deltog i toget på vanlig vis. Efterfølgende en tur i kulturhuset til mad. Herefter var det ned i gata og prøve ting. Renè var så afsat de næste 3 timer til underholdning af de små med cykler og stylter.

Resten af dagen er gået med afslapning  

Søndag d.15.05.11

Søndag og vi har overstået en frisk tur i svømmehalen. Nu er vi hjemme, hvor voksne og børn fører en stillingskrig.....børnene slæber ting frem og voksne slæber ting på plads.

Haven er en urskov pt. Dog med enkelte lyspunkter såsom frisk rabarber. Dette skal testes senere i dag med lidt hjælp fra venner. Tærte, kage og kaffe på en lidt regnvåd søndag er ikke så værst

Torsdag d. 12.05.11

Så blev vi færdige med Gustavs værelse og han virker meget tilfreds med det. Han hjalp selv til med at sætte wallstickers på væggen, det var en sjov proces.

Rasmus' værelse er også færdigt med gulv og vægge, men vi venter fortsat på posten som skal levere det seje Michael Jacksons billede!! Og så skal vi have købt en reol...

Billeder på "maj" album....

Søndag d. 08.05.11

Søndag formiddag og ungerne leger på Gustavs nye værelse. Milla har nu kastet sig over næste rum. Rasmus skal ikke snydes, så her er der også dømt maling og nyt gulv. Ungerne har også selv haft ønsker om indretning...ex. wallstickers med div. motiver.

Et kæmpe arbejde, der ikke akkurat bliver nemmere af at børnene vil deltage aktivt i processen. Endelig har hun en mand der betragter malearbejde, som langt mere ubehageligt end vandtortur

Alt i alt en gennemgribende indsats fra Milla, der er ustoppelig når først arbejdshandskerne kommer på.

Husets ældste har været på kursus den seneste uge i Florø, vel nok den vestligste by i norge. Ud over en masse faglig stof blev det også til hygge med kollegaer, god mad og ture rundt i den flotte natur.

En vandretur til fjelds, hvor en fantastisk udsigt ud over de mange øer var belønningen. Desuden en sejltur rundt mellem øer og gamle fyrtårne. Selve turen i bil tog 8-9 timer hver vej....også ganske flot nu hvor foråret stormer frem. Kom hjem sent fredag aften og desværre ventede en vagt lørdag. Den blev dog overstået i fin stil.

Dog var familien savnet, hvilket også var gældende derhjemme. Specielt Rasmus syntes det var hårdt at undvære sin far. Havde mange bekymringer om turen og sin fars helse. Her måtte vi smøre tykt på og fortælle at farmand jo er gammel soldat, læge og havde følge af 2 kollegaer der skulle hjælpe, hvis nøden pressede sig på. Han har mange bekymringer den lille mand

Det går dog overordnet lidt bedre i dagligdag og skole. Han har nu lidt ekstra støtte og samtale med en barne og familievejleder. Det går primært ud på at vinde hans tillid og derefter at prøve at få ord på hans bekymringer. Vi tror på at fokus fra skole, forældre og støttepers. kan hjælpe ham.

Resten af søndagen rummer lidt arbejde med hus, have og oprydning. Vi planer også en tur i svømmehalen og måske lidt thaimad fra vores lokale madvogn.

Mors dags tegning under ny fotomappe Maj...

Torsdag d. 05.05.11

Dagens høst fra børnehaven!!!!!!
36 pinde/træstykker, nogle småsten, et søm, en nøddeskal og et stykke pap. (Det skal lige her tilføjes, at de 5 Ninjapinde mangler!! Gustav lavede en scene uden lige da vi var gået fra børnehaven, fordi jeg nægtede at gå tilbage for at hente dem)
Gustav har fået total samler-gen...heldigvis er det jo kun brugbare ting han finder! Ifølge Gustav er der en storstilet plan for alt han slæber med hjem, noget skal blive til en rumraket, andet til en traktor, racerbil, slot...tjaeh...det er jo tilsyneladende kun fantasien som sætter grænser!!
Men mor og far må altså tømme Gustavs lommer hver dag - og helst før tøjvask!
Man kan jo bare fascineres af, hvordan han i det hele taget har fået plads til alle disse ting i tøjet! Dygtig dreng. Måske ville han som voksen gøre det godt som Loadmaster, dem som pakker kufferter ombord på flyet!

Nå, men nu er ugen snart gået og René kommer hjem i morgen aften. Rasmus lå og græd her til aften fordi han savnede far!  Så der bliver gensynsglæde. Vi savner ham og ser frem til at hygge sammen i weekenden....øh, nå nej, han skal lige have vagt på lørdag. Nå, men søndag så!! 
 
Her i ugen har jeg fået malet Gustavs værelse, lagt gulv i "gæsteværelset" og den lille midtergang, flyttet rundt på senge, reoler, skabe, kasser og træningsmaskiner og jeg er så småt ved at komme gennem bunkerne af affald, legetøj (same same!), tøj og alle de der tusinde småting man har liggende rundt omkring i skufferne - ubestemmelige ting, som ikke rigtig har nogen fast plads, men som heller ikke kan smides ud....puha..noget af en omgang!
Dejligt når det er overstået.
Har dog lige en dag til i morgen, hvor jeg skal have lagt gulv i Gustavs værelse samt del-indrettet det. Mangler lige nogle ting før det bliver helt fuldendt...men de er på vej i posten!!

God weekend til alle!

Mandag d. 02.05.11

Mandag aften...ungerne sover i underetagen og jeg er godt igang med projekt Gustavs værelse!!

René er på kursus i Florø (laaaaangt væk) og sidder sikkert og kigger på dagbogsbilledet og tænker, at det var da et godt tidspunkt at få ordnet det i denne uge!! ;-)

Egentlig var planen bare at male og lægge gulv....men nu er det så endt med at jeg har revet de sidste 30 års lag af tapet af og kommet ind til nogle lækre brune og mildest talt ildelugtende spånplader. Den næste uges tid står den så på spartling, slibning, grunding og 2 x maling, hvorefter der skal lægges gulv og nye lister.
Håber jeg bliver færdig til farmand kommer hjem, så Gustav kan vise sit værelse frem.

I øvrigt er begge drenge super søde til at hjælpe...det var en sjov process at rive tapet ned! :-)
Nu går Gustav lettere utålmodigt og venter på at komme igang med malepenslerne...

Fremover er planen (og det skal hermed understreges at det kun er en plan!!) at forældrene skal have soveværelse i den store kælderstue og drengene skal have delesoveværelse i "gæsteværelset". Det bliver spændende at se hvornår vi får dem til at sove der - for der er efter sigende både monstre, spøgelser og dét der er værre i underetagen!!! :-)

Desuden skal der også lægges gulv i drengenes nye soveværelse og i øvrigt ryddes op, sorteres, omrokeres, smides ud, sættes på loftet, lægges på plads, gøres rent og ALT det andet som nu følger med sådan et projekt! Og det altså udover at lege alenemor og gå på arbejde! Puha... Camilla har endnu en gang sat sig selv i en lettere presset situation...MEN, når det er færdigt bliver det supergodt!!!!!!
 

Mandag d. 25. april

Sidste dag i påsken...og det er mildest talt en dag som bare skal overleves!! :-) Hele familien er ramt af træthed oven på et hyggeligt besøg samt tre dage med vagt. René har haft super travlt på vagten - ved ikke hvorfor folk render til læge i påskeferien istedet for at slappe af og nyde det gode vejr!! Så vi har ikke set meget til ham. I morgen starter Rasmus i skole igen, mens Gustav og Milla har fri helt indtil torsdag.

Vi har haft nogle gode og afslappende dage med mormor og morfar og Sand viste sig fra sin bedste side. Det blev både til en tur til Sauda, tur i Gata og en tur på stranden i det dejlige vejr. Ellers nød vi dagene på terrassen og for det meste med en god kop kaffe i hånden. Grill og koldskål stod på menuen næsten hver dag - kalorier er jo altid ét af kriterierne for et vellykket besøg! ;-)
Drengene var glade for gensynet med mormor og morfar som de ikke har set siden september.

I næste uge skal René på kursus i Florø - laaaaaangt herfra!! Så for Camilla og drengene bliver det en uge uden far og bil! Øv! Men godt der ikke er så store afstande på Sand! :-)

Der er jo bare et par måneder til sommerferien - det glæder vi os til. Rasmus har fri fra uge 25-33, så det bliver en lang sommer for ham. René og Gustav har fri fra uge 26-28 og vi satser på at aflægge et visit i moderlandet i denne periode

God påske og godt forår til Jer alle.

Søndag d. 17.04.11

Søndag morgen og de voksne medlemmer i familien er lidt tunge i hovederne. I går var der dømt italiensk aften og den delte vi med gæster.
Godt gennemført med italienske vine, div. retter fra italien samt kaffe på rette niveau

Hele familien havde hygget sig i forkant med at lave påskepynt i alverdens farver og former.

Heldigvis gik Rasmus i gang med at dække op til morgenmaden ca. kl. 0600, så vi har god tid til div. aktiviteter.

Endnu engang har vi tid i svømmehalen her til formiddag, hvilket forhåbentligvis kan få de voksne i gear.

God påske til alle

Fredag d. 15.04.11

Påskeferie!! Jubii, drengene er glade for at have lidt fri igen...selvom de dog begge må afsted på mandag i henholdsvis SFO og børnehave. Camilla bliver nødt til at arbejde...er lidt i underskud af fridage ;-) Men tirsdag kan drengene heldigvis blive hjemme hos mormor og morfar og det glæder de sig meget til.

De sidste to dage er det gået rigtig godt med at få Rasmus afsted i skole. I tirsdags havde vi møde med skolen, SFO og PPT. Det var et godt møde hvor vi fik snakket lidt om mulige tiltag i forhold til Rasmus. Vi blev enige om, at det nok ikke er så frygtelig mange ting som skal til for at Rasmus kan få det godt igen. Bare det at alle omkring ham er ekstra opmærksomme på hans signaler for tiden, kan medvirke til at Rasmus føler sig mere tryg. Det næste stykke tid vil han også blive ekstra skærmet, dvs modtager undervisning i hans eget rum evt. med nogle andre klassekammerater, bliver hentet ved bilen om morgenen, dropper fritidsaktiviteter, får ekstra lang line i forhold til indsovning/søvn og generelt vil vi i størst mulige udstrækning tilpasse hele familiens aktiviteter efter Rasmus. Det betyder også skærmning fra div film, nyheder, billeder, internet og samtaler om de forfærdelige ting som foregår ude i den store verden (ikke at dette er blevet praktiseret i stor grad, men en 8 årig opfanger altid nogle ting alligevel, både i hjemmet og på skolen) Det er højprioritet lige nu, at Rasmus føler sig tryg på at der ikke sker noget med hverken ham eller nogen af os.

Alle disse ting omkring Rasmus må midlertidig ikke tage fokus fra Gustav, som jo også har haft nogle problemer i børnehaven. Det er ikke nemt at være bror til en autist og selvom hensigterne er gode, er det ikke altid nemt for os at tage hensyn til Rasmus' behov uden at det til en vis grad går ud over Gustav og hans behov.

Heldigvis er der hjælp at hente.

Som tidligere fortalt, har Gustav ikke været glad for at bliver afleveret om morgenen, han har udtalt at han ingen venner har og derfor ikke vil i børnehaven. Nogle dage går det ok alligevel, men andre dage går han rundt for sig selv hele dagen og formår ikke helt at få kontakt med de andre børn. Det er ikke helt til at sige hvoraf det kommer, men en mulighed kunne være manglen på ”social træning” hjemmefra/fra sin storebror. Det er helt naturligt at han kopierer Rasmus' opførsel og måde at kommunikere med andre på. Men giver Gustav problemer i forhold til jævnaldrende. Et andet element kan være to-sproglighed. Det har uden tvivl taget Gustav længere tid at få styr på de to sprog, hvilket også har været en hindring.

Vi fik derfor også ham henvist til PPT, med henblik på ekstra ressourcer i børnehaven. Vi var til møde med PPT i dag og fik at vide, at Gustav får tildelt 8 timer om ugen med støtte i børnehaven (i virkeligheden blev vi spurgt om hvor meget vi syntes han havde behov for, men vi håber og tror på at de 8 timer er nok). Hvis der bliver behov for det, er det muligt at øge timeantal. Vi ved endnu ikke hvordan timerne skal bruges, men formodentlig bliver det en person som han kender godt i forvejen, som skal være sammen med ham. Denne person får altså til opgave, at lære Gustav hvordan man kommunikerer og leger med jævnaldrende børn, lære ham at rollelege og støtte ham i legerelationer. Det bliver rigtig spændende at se hvordan det kommer til at udvikle sig.

Endnu en gang glæder vi os over at bo her i en lille, men ressourcestærk kommune. Her er det muligt at arrangere møder med de implicerede parter fra den ene dag til den anden, det er de samme mennesker man snakker med som skal tage beslutninger i sagen, hvilket forkorter sagsbehandlingstiden drastisk. Det er altså muligt at få god hjælp i løbet af kort tid.


mandag d. 11.04.11

Mandag eftermiddag og familien sidder samlet til lidt kaffe og hjemmebagte boller. Arbejdsugerne er gået vel efter ferien.

Forårsvejret har indfundet sig og det har trukket familien Vest ud i have og på terrasse meget af tiden. Ungerne nyder omslaget i vejret. Cyklerne kan luftes og skiløb på fjeldet er ikke længere så tillokkende.

Her i weekenden har vi hygget i svømmehalen, taget en tur i kino hele familen. Flot tegnefilm i 3D. Ungerne er nemme at lokke til slik, sodavand samt tur i biffen

Vi har flere gange skrevet/sagt til folk, at vi har meget at se til for tiden uden at uddybe dette nærmere. Og det er også sandt, både René kæmper lidt med nogle ting på job og Camilla har nok at se til med job, unger og hus osv. Men det som trækker de største veksler for tiden er Rasmus. 
 
Den seneste tid har Rasmus haft det vanskeligt. Han har haft svært med at være væk fra specielt Milla. Han er bange for at der skal ske os noget - mere præcist fortalt, har han pludselig fået den tanke at en af os dør når han ikke er tilstede!! Derfor har han det også svært med søvnen og det at falde i søvn. Han vil have en voksen ved sin side HELE tiden.
Han vil ikke i skole, har ikke meget overskud til at gå til fritidsinteresser eller legeaftaler. Tidligere har han været glad for skolen og ikke mindst lektierne. Der ligger selvfølgelig mange ting i dette, men vi har i morgen arrangeret møde med skole samt pædagogisk tjeneste i kommunen. Desuden har vi haft kontakt til rehabilitering på Haugesund sykehus, som tidl. har hjulpet med de vanskeligheder Rasmus har. Vi håber at denne hurtige indsats afhjælper de problemer Rasmus oplever nu. Det trækker selvsagt veksler på hele familien så vi arbejder målrettet på bedring. Det er hårdt at se Rasmus når han slider. Heldigvis er vi i en god situation til at hjælpe og der er ressourcer at hente.

Nu ser vi frem til weekenden, hvor der er vårdage på Sand. Så er der lidt liv i gaden. Desuden byder denne weekend på hygge, god mad og drikke med venner.

Herefter besøg fra DK. Mormor og morfar kommer op til påsken. Det ser vi alle frem til.

Endelig er vores Thai.madmor kommet til byen i dag med hendes madvogn. Alt i alt mange tegn til forår

Søndag d. 03.04.11

Så er vi hjemme igen efter en dejlig, afslappende og efter egen mening velfortjent ferie!!

Både rejsen ned og hjem gik som smurt, alt klappede som det skulle, hvilket betød ingen stress og glade unger.
Flyturen var lidt lang, men med et arsenal af elektronisk legetøj og lidt kalorier gik det over al forventning. De mest larmende "unger" på flyet var faktisk dem på ml. 50-70 år, som efter 5-6 små genstande blev yderst højrøstede og befriet for enhver situationsfornemmelse!

En halv times buskøretur til hotellet var til at overleve og også her gik alt som smurt.

Vi kom ned til sol og varme og inden for en times tid tog ungerne deres første dukkert.

Herefter fulgte en uge med masser af badning, solning, spisning, shopping og oplevelser.

Vi havde bestilt All Inclusive, et stort hit for især de voksne i selskabet!! Efter bare 2 dage spurgte ungerne om vi ikke snart kunne prøve at spise på en anden restaurant!! :-) Hmmm...det er svært at tilfredsstille alle!! ;-) Nå, men god mad og vi syntes det var behageligt at vi ikke nødvendigvis skulle ud og gå til hvert måltid. Derimod gik vi nogle gode aftenture og fik også spist lidt is og kaffe udenfor hotellet.

De bungalows vi boede i var super fine. Af ældre dato, men indeholdt dét man skulle bruge. Områderne udenom var derimod helt fantastiske, alt lå i et plan og der var god plads mellem husene. Egen have og gode stisystemer fra restauranter, barer og poolområder. To store poolområder med opvarmede børnebassiner og to store legepladser, spillemaskiner og div.

Med taxi kom vi lidt rundt i byen og flere steder var det et glædeligt gensyn for René som - utroligt nok - kunne huske flere ting fra sin barndom! ;-)

En af dagene tog vi ned til Sanddynerne i Maspalomas, hvor ungerne kunne rende rundt i bare tæer i "verdens største sandkasse". En decideret strandtur blev det også til. Både Rasmus og Gustav syntes det var vildt sjovt at hoppe rundt i bølgerne og det føltes trygt, da der var lavt vand og ren sandbund. Selv Camilla var ude at bade i havet (noget som normalt ikke frister!).

Med bare én uge til rådighed valgte vi ikke tage til diverse dyre/tivoli/vandparker, men istedet slappe mest muligt af.

Det er ikke sidste gang vi skal til Parque Cristobal (Vi ender vel - som vores forældre gjorde i sin tid med små unger - med at tage til samme feriedestination 6-7 år i træk!) ;-) Det giver nu rigtig god mening! :-) Det var ihvertfald et super anbefalelsesværdigt bungalowkompleks, hvis man er til nem ferie, total afslapning og ens børn endnu ikke snakker spansk! ;-)

Mandag d. 21.03.11

Bare lige et lille indlæg for at fortælle den årlige Skikarrusel (skiløb/konkurrence) på Gullingen blev afsluttet i torsdags. Og det var to MEGET stolte drenge vi havde med hjem på bagsædet.
De havde begge "vundet" en flot guldpokal for deres store præstation, og havde det ikke været for forældrenes indvendinger, havde de sikkert haft dem med sig i sengen! De er også fine, er blevet pudset og poleret i bund og står nu og skinner i vindueskarmen på værelserne.

Det kan nok være at det motiverer til skiløb en anden gang!! ;-)

Søndag d. 13.03.11

Tiden flyver! Hele familien har haft forrygende travlt den seneste tid.

Rasmus trives i skolen. Har dog ved nye ting og udfordringer stadig svært ved at omstille og motivere sig. Han har mange fag i skolen og gør det flot. Læser, skriver og snakker flot. Matematik er klart favoritfaget. Engelsk er nok pt. den største udfordring. Her kræver det lidt af hele familien at motivere. Vi prøver periodevis at snakke lidt engelsk over maden og under andre aktiviteter. Det kan dog blive en del bedre fra forældrernes kant.

Gustav er desværre inde i en periode i børnehaven, hvor det er lidt vanskeligt. Han har svært ved at komme i kontakt med jævnaldrende. Ligesom Rasmus er han virkelig god til voksenkontakt. Måske er det sproget, men han har også tydeligt kopieret hans storebror som jo ikke ligefrem er ekspert i kontakt med jævnaldrende. Vi har sammen med børnehaven fokus på det nu og håber det bliver bedre så hverdagen også føles sjovere for ham.

Camilla er stadig i fuld sving med at afprøve og indføre sunde kostvaner. Ungerne tager stadig vel imod de mange nye påfund. De har efterhånden erfaring med at det smager ganske godt.

Renè har gennem længere tid haft det lidt vel travlt.
Arbejdspladsen har gennem længere tid haft langtidssygemeldinger, hvilket ikke har ført til mindre arbejde. Specielt mængden af papir er støt øgende. Det fører dernæst til flere grå hår

Sidste uge var hele familien i Voss. Som sagt, var René på kursus alle dagene, men havde heldigvis lidt fritid hver eftermiddag. Her kunne vi tage sammen på ture eller bare slappe af på vores dejlige hotelværelse. Når René var afsted på kursus, hyggede mor og unger med badning (i indendørs badebassin på kursushotellet), ture til skicenteret, hvor især Gustav fik afprøvet slalomskiene. Rasmus er ikke så motiveret for slalom, så han kælkede istedet. Ellers stod den på shopping, afslapning og selv sagt en del spisning!! :-) Højdepunktet på ugen var en tur med Hangursbanen, en skitræk som går fra centrum og op til de første pister. Her "svævede" vi 1100 m. op (660 moh) med fantastisk udsigt over Voss og alle de omkringliggende fjelde.

Nu følger en kort hyggeweekend før Renè tager et par dage til Stavanger til Kursus i akutmedisin. Meget relevant og noget han ser frem til. Her er et kursus man direkte kan overføre til sit normale arbejde. Meget lidt snak og en del handling

Vi går endnu et par travle uger i møde, før vi drager til sydens sol. René har mange vagter, undervisning, vejledningsgruppe i Haugesund udover det daglige arbejde. Camilla kører på med arbejde, møder, vedligehold af hjem og følger børnene til diverse fritidsinteresser og legeaftaler.

Men! så er vi også afsted til Gran Canaria. Alle i familien ser frem til sol og varme. Dels fordi vi trænger til ferie men også fordi at vinteren er lang her. Vi har været flittige med at komme på fjeldet og stå på ski. Der har ikke været én uge gennem vinteren uden vi har lavet bål i det fri og så selvfølgelig på mange kælketure. Dejligt! men vi mærker også nu, at drengene er mere optaget af hvornår vi kan komme ud og cykle uden nødvendigvis at skulle iklædes 3 lag tøj....og det er forældrene egentlig også!!

So Spring...you're most velcome!!

Lørdag d. 19.02.11

Allerede over halvvejs i februar måned...og foråret venter derude! Vintergækkerne er så småt ved at bane sig vej gennen det hårde lag af is og sne og solen begynder at varme...skønt!

Vi har allerede været ude og nyde det dejlige vejr. Gustav havde besøg af en legekammerat her til formiddag, så den stod på det obligatoriske bål i haven og "rester" fra fødselsdagsfesten igår.....pølser og chokoladekage...uhmmm.

Rasmus holdt den fedeste discofest igår i anledningen af hans fødselsdag. Alle drengene fra klassen var mødt frem og efter gaveåbning og konsumering af pølser m. kolde brød, ketchup og ristede løg (hvilket er traditionel fødselsdagskost her!! suk! ) stod den på forskellige spil, leg, fodbold mm. Dessert (som også var helt efter bogen!) var is med topping og fødselsdagskage.
Da mørket faldt på, startede vi op i diskoteket nedenunder. Discokuglen og musikken blev tændt og alle drengene fik udleveret knæklys- og armbånd. Der blev danset til den store guldmedalje samt indtaget store mængder chips og sodavand. Efter 3 timer med fuld knald på, forlod gæsterne den synkende skude :-D
Både Rasmus og Gustav havde haft en super aften og efter stemningen at dømme, virkede det som om de andre også havde haft det.

I sidste uge havde vi besøg af Janni og Thomas og drengene. En dejlig uge med masser hygge, mad og forskellige aktiviteter. Som altid faldt alle fire drenge ind i rollerne med det samme og legede godt sammen hele ugen. Fantastisk! 

De næste par dage står den på vagt for René. 

God weekend til alle!

 

Søndag d. 30.01.11

Søndag og familien hviler ud efter de seneste dages begivenheder. Ungerne er bænket foran en klassiker.. Bennys Badekar. Menuen står på frugt, da der er konsumeret urimelige mængder chips det seneste døgn

Hr. og fru Vest kom hjem igår omkring 19 tiden efter en dejlig tur til Stavanger med overnatning og uden børn.
Rasmus og Gustav var parkeret hos Rikke og Frederik, noget de havde set frem til. Det gik som forventet ganske godt, der var hygge både inde og ude for alle pengene.

Idag trænger familien lidt frisk luft før den står på kaffe og kage ...(igen) med venner og kollegaer.


Lørdag d. 22.01.11

En fantastisk morgen med flot fuldmåne over fjeldene, fjorden var fyldt med is og tåge. Familien Vest har i den senere tid kunnet skubbe morgenmad fra 07.00 til 09.00  Ikke at man sover tiden væk, men nu kan ungerne aktivere sig selv om morgenen ...dejligt.
Efter god og fyldig morgenmad tog vi skiene på og fik øvet os 1,5 time ude i det flotte vejr.

Årsskiftet gik jo ganske vel, men dagligdagen har ramt familien med middel kraft. Ingen kriser ell. katastrofer, men nogle hårde uger med arbejde, vagt og uddannelse. I tillæg alt det der følger med småbørnslivet.

Derfor har de 2 ældste planlagt en Stavanger-tur uden børn næste weekend. Så giver vi den gas med overnatning, shopping, div. restauranter og afslapning

Den nærmeste tid rummer besøg fra fam. Solhøj...noget vi glæder os til, da det altid er hyggeligt både for store og små.

Renè skal på kursus 1 uge ved Voss, hvor der er gode skimuligheder. Vi overvejer at tage afsted hele familien.

Men selvom vi elsker ski og sne, så er tanken om en ferie sydpå heller ikke fjern...

I aften kommer Rikke og Frederik til fortæring af 5 kg. kalkun. Vi skyller ned med Weissbier og vin. Derfor er søndagen også helt uden planer

Fredag d. 07.01.11

Første uge i det nye år er nået til weekend

Ungerne har ikke haft det store imod at starte i barnehage og skole igen.
Der har også været flere legeaftaler på programmet. Gustav begynder også at efterspørge det...man skal jo ikke stå tilbage for storebror. Det har blandt andet betydet besøg hos lokale med snescooter. Det faldt selvsagt i Gustavs smag, så det bliver vel næste julegaveønske

De voksne har haft anderledes brug for at starte det nye år med arbejde. Vi ser allerede frem til at holde lidt fri når det næste besøg lander i feb.

Vintervejret er flot i dag med sol og sneklædte fjelde. Vi har derfor kælket lidt ned mod fjorden og nydt de flotte omgivelser.

Nu venter god mad og drikke, hygge med unger samt let snob til Disneysjov senere.


Morgendagen rummer nok lidt skiløb samt udeliv. Pizzamik med venner og mon ikke en kop kaffe kan sniges ind i programmet.

Søndag d.02.01.11

Det nye år er indledt og der er her på en højhellig søndag vagt for ældstemand, 2 x legeaftale for drengene og eftermiddagskaffe hos Valdemar og Anja på programmet.

Nytåret blev fejret med naboer. 11 voksne og 10 børn. Det forløb ganske fredeligt. Maden kom udefra så vi havde god tid før løjerne. Det var en hyggelig aften, hvor klokken var efter 02.00 før de små kom i seng.

1. Jan. var særdeles afslappende. Højdepunkterne var middagslur og pizza

Søndag d.26.12.10

2. juledag og vi er henslængt på madrasser i stuen efter en tur på fjeldet.

I går fejrede vi Milla med hygge gennem hele dagen. Kaffe og kage på kælkebakken. Sushi var som altid et hit.

Ungerne har virkelig sat pris på at kunne nyde gaverne. Der er nu lang vej til at have samlet alt LEGO og div. fysik forsøg.

I dag var vi på skitur til Gullingen. Minus 18 grader midt på dagen. Selvom vi gav den gas med skiløb, bål og div. kalorier synes ungerne nu nok det var en kende koldt. Til gengæld varmer det forældrernes hjerte at se det store fremskridt på ski....når de gider

Lige nu sender vi mange varme tanker til al familie derhjemme.

(billeder december)

Fredag d. 24.12.10

Glææææædelig Jul !!!

Fantastisk dag med store forventninger fra de små... det var noget med gaver kunne vi forstå.

Tidlig hygge med morgenmad og farmand i huset kunne takke af efter 3 dage med vagt.

Derefter afsted til kælkebakken med kælk, ski og rygsækken fyldt med godter. Her mødtes vi med Rikke og Frederik. Ganske hyggeligt med komsammen i sneen. Frederik og Rasmus gav den gas på kælkebakken.
Gustav var klar til ski. Han var mega sej....afsted ned af bakke i fineste stil sådan ca. 100 m. og så op ved egen hjælp. Den tur tog han så lige en 7-8 gange...Flot så det ud.

Hjem og hygge med let madlavning og lunsj. Herefter tog hele familien vist lige en morfar...genialt

Hygge med den obligatorisk and og herefter let skype med familien. Vi valgte en frisk udetur med kælk og frost før ris a la mande.
Juledansen om træet foregik med fuld udblæsning med musik fra spotify, noget der passede Gustav storartet.

Gaveræset foregik med et stort smil og ungerne var meget tilfredse med høsten. En del Lego er det blevet til. Ting til tegnetalentet samt div. science/opfinder-ting til at udfordre hovedet. DSI-spil og Wii er begge begejstret for. Gustav fik en spejderkniv, så han er udstyret som storebror. Et stort flot keyboard, så om 10 år er de vel ude og spille til suppe, steg og is  En netbook til spil og læring. Flotte bobles, så der er grundlag for hinderbahn. Alle gaver vakte begejstring og der blev talt meget om hvem man fik hvad af selvom det nok er svært at huske imorgen.

Et KÆMPE TAK for gaver til familien.

Lige nu er der gang i Lego samt DSI ( her er begge gutter ret fuldbefarne og specielt ældstemand i huset har opgivet at hjælpe, da evnerne slipper op længe før de yngste kræver hjælp )

Iøvrigt kan det på det stærkeste anbefales at holde jul i uldundertøj...en svært behagelig oplevelse. Hele familien Vest var uldne

Fortsat God jul til alle


(billeder december)

Tirsdag d. 21.12.10

Hvis I kigger nærmere på dagbogsbilledet.....så ser I faktisk selveste Josef....jo jo.

Vi er lige kommet hjem fra den årlige Julefest på skolen -  stolte og lettede!
Rasmus var med i Julestykket, som skulle opføres af 2. klasse i år. Til at begynde med skulle han egentlig spille Hyrde....men da ingen af de andre drenge ville tage rollen som Josef, foreslog Rasmus selv, at han da kunne spille Josef!! Så så'n blev det... Vi var selvsagt lidt spændte på hvordan han ville tackle at stå på en oplyst scene foran 3-400 mennesker. Men han var glad og stolt og viste ingen synlige tegn på nervøsitet :-D ...den tog moderen sig af! :-D

For os har det været en meget positiv oplevelse...og med garanti også for Rasmus. Han har oplevet succes og mærket, at han rent faktisk kan gennemføre noget han sætter sig for. For Autisten Rasmus er dette et ret stort skridt i en positiv retning...og vi er meget glade og stolte!

Onsdag d. 08.12.10

Onsdag og hele familien har fri i dag. Renè har ferieuge med et enkelte par vagter.

Derfor har der været god tid til at nyde weekend og advent med ungerne. Mandag var der alene skitur for den ældste i huset. Fantastisk flot vejr...-13 med solskin og vindstille.

Tirsdag var der alenetur for de voksne til Sauda for let indkøb samt hygge.

Nu vælter sneen ned...25-30 cm. i løbet af nat og morgen. Derfor var hele familien også ude og teste ski. Det gik over al forventning. Begge unger syntes det var sjovt og gav den gas. Rasmus kan næsten ikke vente til neste gang.
Milla og Rasmus er taget til julesjov på SFO og Gustav og Far ser film med godteri.

I den seneste tid har vi lavet mad over bål flere gange...veldigt hyggeligt at hele familien kan samles om det enten i haven ell. på fjeldet...så nu er der skabt nye behov for grej

Mandag d. 29.11.10

Endnu en weekend er passeret. 1. advent var længe ventet...måske havde det noget med gaver at gøre. Mange drillenisser har været på spil de seneste dage. Både Rasmus og Gustav synes det er vældigt sjovt... ikke mindst når de selv iscenesætter

Lørdag var der vandring med fakler og tænding af lys og juletræ i gata. Egentlig nok lidt for meget stads og larm for Rasmus viste det sig.
Til gengæld var der hygge om søndagen med æbleskiver og gløgg hos Anja og Valdemar. Først på dagen var vi på Gullingen og lave bål samt nyde frostvejret. Det var vel koldt med minus 12 og 8-10 sekundmeter, hvilket føltes mere som minus 30 på det værste. Rasmus fik frostbid på den ene kind, så nu er ungerne vel snart klar til at indgå i en vis patrulje....mener faderen

Nu truer endnu en uge. Milla havde båldag i barnehagen...snobrød og kartoffel/porre-suppe med bacon-drys....det faldt sjovt nok i god smag. Der var unægtelig lidt polarpræg over begivenheden med blæst og kulde.
Huslægen har vagt, Milla skal til Zumba senere i aften. Imorgen venter tegning og frue-træf...der er travlt på Sand

Søndag d. 21.11.10

Søndag og der bliver slappet af til lille Nørd på DR efter det store morgenbord.

Huslægen har weekendvagt og en bunke papirarbejde der truer når der ikke lige er akutte ting på programmet.

Dagen igår bød på julemarked for 3/4 af familien samt Rikke og Frederik. Efter indkøb af diverse nisser var der hjemmehygge på programmet.

Den seneste tid har der været bagt i vildskab så kagedåserne kan blive fyldt op til jul.

Dagen i dag byder på udetur med bål. Det kan være at det endnu engang bliver i selskab med Rikke og Frederik. Gustav er blevet ganske vild med at spille computer. Det er ganske imponerende hvor hurtigt de små lærer at bruge maskineriet.

Den nærmeste fremtid byder på koldfront med temp. på minus 12 i Sand og ned til minus 20 på fjeldet...
det er vist tid til at teste ski igen. Ungerne har efterspurgt det, så motivationen fejler ikke noget

Nu kalder job og dagens program.

Søndag d.14.11.10

Søndag aften og vi slapper i stuen efter tur til sne, Lavvo, bål og hygge på Gullingen med Rikke og Frederik.

Lasagne står i ovnen og dufter...venter bare på at vi får afsluttet film i stuen. Rasmus, Gustav og Frederik har restitueret med popcorn og brus. Hyggeligt at afslutte komsammen med lidt flere kalorier.

Sådan en weekend er alt for hurtigt overstået. Nu venter 3 ugers arbejde, men så holder Hr. og Fru Vest lidt ferie på hjemmefronten....det ser vi frem til.

Vi er allerede i stort julehumør. Børnene taler om at producerer lidt pynt....og det kan der hurtigt blive brug for, da musene har spist en del af pynten på loftet

Lørdag d. 06.11.10

Kaffe og pebernødder glider ned i en lind strøm som belønning af de sidste par timers hårde arbejde med at slæbe brænde til huse. I denne weekend bliver der ialt leveret 6 paller med brænde som skal fra A til B ved håndkraft...hvor punkt B altså ligger noget højere end A!

Dagen startede med planlægningsmøde, hvor det enstemmigt blev vedtaget at vi skulle på tur til Gullingen.
Begge drenge var tændte på idéen, så vi var hurtigt ude af døren. Endnu lettere blev det eftersom tur-maden bestod af et fint udvalg af "frysetørrede retter" og kogende vand. Det viste sig senere at blive et stort hit, både nemt og dejligt med varm mad i sneen.

Der var sol og ingen vind, så det var ren hygge, leg og kælkning.

Se billeder...

Fredag d. 05.11.10

Disneysjov kører for fuld knald mens ungerne arbejder hårdt med slikposer

Umiddelbart før denne aktivitet var hele familien travlt optaget med Diskoaften. Ungerne havde inviteret til fest på legeværelset. Der var produceret plakater i stor stil og vi forældre blev varskoet sådan cirka 1000 gange om, at nu var der fest på vej. Der blev danset til den store guldmedalje.

Igår havde Renè vagt mens Milla og drengene var til indisk aften på skolen, afslutningen på den forgangne temauge. Der var hygge, aktiviteter og udstilling af div. projekter. Blandt andet havde Rasmus deltaget i produktionen af en stor flot elefant. Begge unger hyggede sig, hørte flot efter anvisninger og klarede den store forsamling flot.

På hjemmefronten har vi indledt krig mod gnaverne vi deler matrikel med. Efter få dages krigsførsel har vi allerede fået has på 3 mus...ikke helt uinteressant for de mindste i husstanden.

I skrivende stund har Gustav lige knaldet ansigtet i gulvet under et stunt, så nu er der dømt hyl, blod
og en flækket læbe.....desværre er der med en læge i husstanden stor risiko for underbehandling

Torsdag d. 04.11.10

Det går sku godt med færgetrafikken i Rogaland!!

Her i eftermiddags sejlede vores egen lille færge direkte ind i fjeldvæggen ovre på Ropeid!!

http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/rogaland/ryfylke/1.7367712

Færgen sejler ikke de næste par dage....så hvis man skal til Sauda, Haugesund....tjaehh.....så må man jo køre udenom!! Bare ærgeligt Sonny boy!

I sidste måned var den gal med hurtigbåden:

http://www.bt.no/nyheter/innenriks/Hurtigbaat-paa-grunn-1182360.html

Jo jo.....der sker skam lidt selvom man bor på landet! :-)

Onsdag d. 03.11.10

Fridag i dag. Begge unger har været hjemme og vi startede dagen ud med "bio". Vi havde købt den nye film "Sådan træner du din drage"...fantastisk film! :-)

Ellers har dagen stået på tegning, leg og hygge.

I eftermiddags skulle vi ned og hente fisk hos en lokal fisker, som jeg (Camilla) havde lavet en aftale med. Han skal levere lidt fisk til børnehaven i ny og næ. Så i morgen hvor den står på fiskefrikadeller skulle jeg bruge lidt forskelligt hvid fisk.
Da vi kom derned havde han lavet en kasse fyldt med fileteret fisk (som jeg ikke skulle give noget for!) og i tillæg spurgte han om jeg ikke ville have nogle krabbeklør med. Det sagde jeg selvfølgelig ikke nej til! Så med hjem fik vi 6 store krabbeklør. Den største klo vejede alene et halvt kilo!!!

Vi fortærede nogle her til aften og det smagte skønt!

Se billeder under "November"

Søndag d. 31.10.10

Søndag morgen startede tidligt...og så kunne man i tillæg konstatere at tidligt var med en ekstra time grundet vintertid

Lidt tunge i kroppen og ikke mindst hovedet efter god mad, rødvin og hyggeligt selskab. Vi endte hos Rikke hvor vi spiste elg i flere afskygninger...super. Ungerne var sent oppe og nød både kalorier og leg. Elgen var særdeles vellykket så næste projekt bliver rensdyrkød, som ligger klar i fryseren.

I dag har vi jobbet ude og er nu trukket ind til bagning i stor stil. De første 500 pebernødder er kørt i stilling og rugbrød er jo et must. Projekt steketakke er skubbet til i dag...så der venter lapper (her er det så Rikke med fam. der kigger forbi).

Så er det jo Halloween i dag. Derfor må et vist flow af børn forventes. Vi er klar med hjemmeskåret græskar samt 200 slikkepinde...jeg tror vi klarer den

Milla overvejer Kino senere i kulturhuset.

Els gælder det bare om at slappe før næste uges herligheder

Lørdag d. 30.10.10

Lørdag morgen og det er så småt ved at lysne. Dagens morgenbuffet er længe overstået

Familien Vest har mange projekter på menuen.

I skrivende stund er der kommet et stort stykke elg i ovnen med masser af rodfrugter, urter, rigelig af smør og rødvin. Det skal så hygge ved lav varme i ca. 7-8 timer....og så skulle der være dømt festmiddag.
Kødet har vi fået af Lars Åge, Rikkes kæreste..det var flot af ham. Han har selv skudt dyret og det kom der en del kød ud af.
Til gengæld kunne René hjælpe med at få en fiskekrog ud af gabet på deres hvalp..lige en opgave for en tidl. Siriusmand!

Gustav har efterspurgt at lave bål i dag....men det harmonerer ret dårligt med regnvejr, så derfor vil vi i stedet prøvekøre vores nye steketakke ( en stor stegeplade )...så blåbær pandekager/lapper kunne være et hit.
Det er jo unægtelig en del kalorier vi har i vente. Heldigvis kommer der et stort læs brænde, der skal slæbes, kløves og stables...det tager nok en god stund.

Ellers går det derudad. Camilla er godt i gang med jobbet og der er travlt når hun først er af sted. Der skal produceres meget mad på kort tid i et alt for lille køkken. Men det går og der er stadig stor opbakning og positiv feedback på projektet. Både børn og voksne bliver udfordret på det kulinariske, der er ingen tvivl om, at de får udvidet deres horisonter. Timian, Basilikum, muskatnød, selleri, tun, græskar/solsikkekerner, sesamfrø er for de fleste skræmmende nye smage, men de synes det er sjovt at prøve en masse forskelligt.

 

Det går bedre for Gustav med at acceptere at mor er så tæt på uden at kunne lege med hende. Men det fører stadig til ”kriser” engang imellem, hvilket er helt naturligt. Dette kan dog stå på i flere år ifølge nogle af de andre pædagoger, som også har børn i børnehaven J Så der er ingen grund til at gå i panik over det! J

 

Vi har været til forældresamtale og Helsecheck med Gustav. Og det generelle indtryk af ham er, at han er intelligent, videbegærlig, følsom, høflig, motorisk dygtig, og nok forud for sin alder på flere områder. Disse udtalelser har fået os til at revurdere vores eget syn på ham. Gustav er, både af os men også af mange andre, ofte blevet opfattet som den der handlekraftige ”vildbasse”. Men han indeholder så utrolig meget mere end det.  Og han har det seneste halve år overrasket os i mange sammenhænge. Han udviser stor forståelse og indsigt i mange dagligdagssituationer og har mange sunde interesser.

 

Der er ingen tvivl om at vi har haft meget fokus på Rasmus og hans situation i mange år, hele tiden sørget for at han havde det godt og der blev gjort de rigtige tiltag i forhold til ham. At Gustavs behov er kommet 2. række er nok en hel naturlig konsekvens af dette og selvom vi selv føler at vi har været bevidste om denne problems stilling, så må vi også erkende at indsatsen kan bedres.

Der er en grund til, at der findes særlige foreninger for ”søskende til børn med handikap”.

 

Gustav trives, han er glad og kærlig dreng som uden tvivl nyder livet og prøver grænser af som alle andre 4-årige. Vi får tit knus og kram og får at vide at han elsker os og vi er de bedste forældre i verden….nogle gange dog erstattet af ”hvis jeg ikke får Cheerios så vil jeg ALDRIG være Jeres dreng mere!” J

 

Sidste weekend var Camilla på tøsetur, mens de tre drenge var alene hjemme. Det var en super hyggelig tur og der blev skiftevis slappet af og festet igennem. Masser af god mad og rigelig mængde af alkohol….og puha…kan ikke holde til det!! J

På efterfølgende link kan I se billeder af hytten. Rimelig lækkert. Vi har en plan om at tage derned med ungerne en forlænget weekend, de ville synes det var fedt med badebassin og jacuzzi midt i huset!! J

 

http://www.dancenter.dk/norge/sommerhus/sydlige-fjord-norge/rogaland/suldal/30523?persons=12

Nu er de første butikker vel ved at åbne….så må i gang med dagens aktiviteter. Rigtig god weekend til alle.

 

Søndag d. 24.10.10

Søndag eftermiddag og familien slapper af i samlet flok...dvs. Rasmus og Gustav leger løs mens forældrefronten er noget mere i ro.

Vi fik Milla retur til morgenmaden. Træt efter en rigtig god tur og med lyst til at familien på et tidspunkt skal holde weekend i luksushytte.

Knapt var hun kommet ind i huset før hun begyndte at bage pizzaboller...man kunne mistænke at der måtte ske noget før narkolepsien fik overtaget.

Dermed kunne Renè få luftet løbesko i solbeskinnet frostvejr. Fantastisk med udsigt til sne i alle retninger.

Sneen motiverede hele familien til kælketur. Ud i den friske luft...og der blev vi så de næste 4-5 timer. Efter kælketur var det hjem i haven. Leg, passe kaniner, tur i hulen og bål med pølser og pizzaboller.


Lige nu magter vi knapt at tænke på aftensmad og der er blevet mistænkeligt stille på sofaen hvor milla "slapper af" ..zzzzz!

(billeder under Okt. )

Lørdag d. 23.10.10

Så er der dømt kreativ time. Ungerne snakkede om planeter og stjerner som det sidste før sengetid og som det første da de slog øjnene op denne morgen.

Allerede nu er der produceret en del planeter, stjerner og rumdimseting.
Udenfor er det koldt men lettere solrigt. Fjeldene er dækket af sne. Det kalder vist på lidt bål i haven senere.

Der er højt humør og div. komplimenter regner ned over ældstemanden i huset. "tak far" og "god idè far" er på top 3 listen.

Nu kalder Vest planetarium

fredag d. 22.10.10

Fredag aften og der er faldet ro over Eidsbakkadn.
Milla er taget på tøsetur og planer hjemkomst søndag. 10-15 tøser i en fed hytte med alt hvad hjertet begærer.

På hjemmefronten er der blevet hygget igennem med slik, disneysjov og talent. I tillæg har vi kastet vores kreativitet over projekt planet og stjerner...vi regner med at plastre loftet til med mere eller mindre vellignende ting fra rummet.

Nu har vinteren holdt sit indtog. Et par dage med sne, is og frost. Det kommer som en overaskelse hvert år...også disse kanter hersker der kaos ved snefald.
Så nu er vinterdæk en god ting

Den sidste uge har været fyldt godt med vagt for ældste i huset. Sidste weekend var der flot vejr. Milla og drengene holdte hyggebål med alt godt der kan ønskes i den retning. Der var stort opmøde fra div naboer.

Gustav var til 4 års kontrol på helsestationen...han var eksemplarisk og gjorde et godt indtryk. Han blev sågar rost for flot sprogbrug og tale...hvem skulle have troet det for blot en stund siden

Mon ikke morgendagen byder på afprøvning af vintertøj og frisk luft.

Søndag d. 10.10.10

Torsdag og fredag var Renè og Gustav på hjemmebane da yngstemand var ramt af feber.... og selv var meget optaget af sin "sygdom".
På mirakuløs vis kom man sig nu hurtigt og Vestfronten kunne således holde kaffemik lørdag for kollegaer med familie i flot vejr. Bageri Milla havde som vanligt tryllet godt bagværk frem og der blev hygget med snak og leg for de mindste.

Søndag bød på fjeldtur til Mosvatnet v. Gullingen. Efter en gåtur fandt vi en rigtig hyggelig strand, hvor vi fik hugget, snittet og lavet bål. Den medbragte mad og drikkelse blev langsomt fortæret gennem nogle hyggelige timer

Resten af weekenden bliver nydt på terrassen og i haven med et habilt efterårsvejr.

(billeder oktober)

Søndag d. 03.10.10

Gratulera med dagen!! Tillykke tillykke!!!

Så kom ENDELIG dagen!! Og Gustav var i godt humør fra morgenstunden.
Gæsterne skulle komme til Brunch kl. 10....så der ventetiden var til at overkomme for Gustav. Det hjalp også lidt, at han fik lov at åbne gaven fra storebror. En mega sej fjernstyret monstertruck! Så god leg mellem de to hele morgenen. Fint....for så kunne mor og far styrte rundt og ordne praktiske ting!!

En dejlig let brunch () og ungerne hyggede sig.

Nu står den på afprøvning af nye farveblyanter og glitterlim. Der er blevet bygget Lego og spillet klodsmajor.

Gustav har bestilt Sushi til aftensmad...så det må mor igang med at lave.

I aften skal den nye elektriske tandbørste vist prøves og i ugen der kommer skal Gustav vist forbi legetøjsbutikken med sine fødselsdagspenge! :-)

Tak for ALLE gaverne fra alle Jer i Danmark.

Lidt billeder under "Oktober"

Lørdag d. 02.10.10

Så blev det efterår som vi kender det, dog uden regn den første del af dagen.
Godt klædt på troppede Vestklanen op til marked på Møgedal. Her var der gode muligheder for at købe en traktor, malkemaskine ell. måske en hest hvis det kunne friste.

Udover udstyr i helt urimelige mængder var der også en del i den kulinariske afdeling. Efter at Gustav havde plyndret div. smagsprøver følte vi os vel nærmest pligtig til at støtte de lokale bønder....et stk. hjortekødspølse...ganske velsmagende

På udstyrssiden blev vi en "lappevender" rigere... ligheden med et skohorn er slående, men dette skulle altså være handy når der skal vendes lapper på den store stegeplade.

Børnefronten blev begavet med en lille økse fra Fiskars, så nu kan hele familen gå på skovhugst med fuld pakke i sav, økse og kniv hver eneste mand.
Vi har stor tro på at tidlig oplæring og ansvar er vejen frem i friluftsliv.....og indtil nu har alle førligheden i behold.

Der er nu for alvor nedtælling til morgendagen. Gustav har mange meninger om program, menu og ikke mindst gaver. Mon ikke dagen bliver god og klart bedre end i morges hvor vi kom til at sige godmorgen til hertugen, hvorefter han lavede en scene af en anden verden. Der var dømt hysteri til et rent tital.. imponerende

Fredag d. 01.10.10

Så har efteråret indfundet sig og der udfolder sig et sandt farveorgie når man kigger ud på naturen fra Eidsbakkadn.
i skrivende stund kunne efterårsvejret vel ikke blive mere optimalt...14-15 grader og høj solskin. Vi skriver 1. oktober og dagen kan stadig byde på løbetur i korte bukser og korte ærmer

Endnu engang har vi haft besøg, denne gang ganske spontant fra Mormor og Morfar. Trods bølgegang og regnvejr i rigelige mængder var det et ganske hyggeligt besøg. vores mere ell. mindre opdragne unger er altid lettere interesseret i om der nu er gaver med....denne gang blev de heller ikke snydt

Mormor er flink til at læse bøger for gutterne og huslægen er glad for at Morfar kan drikke cognac og så er han nem at få fyret op under når vi taler politik

Milla er kommer mere end godt igang med projekt i børnehaven. Børnene har været overraskende åbne overfor den nye mad og er meget hjælpsomme. Børnene er vilde med Milla og de voksne har allerede oplevet Milla som god kok, pædagogisk medspiller, førstehjælper med handlekraft samt hendes evner som handywoman.....jeg tror ikke ikke de vil af med hende nu

Huslægen arbejder moderat nu. Har lige haft vejledningsgruppe på besøg til Sand igår. Rikke og jeg var ansvarlig for mad og undervisning. Vejret var perfekt, så kaffen blev nydt i det fri med udsigt over fjord og fjeld.

I dag var der møde på skolen om Rasmus. Det går rigtigt godt. Fagligt stormer han frem og i det sociale overrasker han positivt. Der er selvsagt stadig meget at arbejde med, men han har flot hjælp i alle timer.
Han går ofte selv til skole og hjem senere fra SFO. En overgang gik han med en af pigerne fra klassen, men der var for meget snak....klog knægt!

Weekenden byder på høstmarked Lørdag. Der sker en masse, mad er der nok af og måske kan man ovenikøbet komme af med nogle penge.

Søndag bliver Gustav 4 år. det ser vi alle frem til...ikke mindst Gustav....det er vist noget med at man får gaver. Vi holder lidt Brunch og får venner forbi.

Nu kalder det fine efterårsvejr og hygge med ungerne.. og selvsagt KAFFE

Lørdag d. 11.09.10

Første fridag i 3 uger for huslægen og det pisser ned i lårfede stænger.

Dog har familien været på udflugt til Sauda ...div. shopping blev det til og pitstop på bageri.

De seneste uger har været præget af aktivitet, da hele fam. Vest har været på farten.

Rasmus er startet flot op i skolen. Han har fået flere timer i SFO, hvilket han selv har efterspurgt. Flere gange i ugen går han til/fra skole med Stina, som han går i klasse med. Til tider tager han også hjemturen på egen hånd. Det er meget flot synes vi.

Gustav har en stund været lidt lunken i forhold til børnehaven. Han vil helst være hjemme hos mor. De siger han trives når han først er der, men nogle dage går han meget for sig selv. Der er fokus på det og vi håber på fremgang.

Nu er Camilla dog startet op som madmor i børnehaven, hvilket ikke gør situationen bedre. Gustav vil helst hænge ud i køkkenet sammen med mor...forståeligt nok! Men vi skal lige finde ud af hvordan vi gør det bedst, så Gustav finder ud af hvordan det er at have mor så tæt på UDEN at kunne være sammen med hende!!

Bortset fra det, har starten på madprojektet været positiv. Ungerne har været spændte og de er ivrige og interesserede i at få mad. De beretter lystigt hjemme om, at de nu ikke længere får "Skiver"!! :-) Så det er jo positivt.
Når hun kommer om morgenen overfalder de hende for at spørge om hvad de skal have i dag!?
Hun skal arbejde manddag, tirsdag og torsdag og der er nok at se til. Der skal produceres en hel del mad i det tidsrum, samt handles og planlægges. Men spændende er det.

Renè har haft lettere ophobning af arbejde og vagter. Arbejdspladsen er tyndt besat grundet ferie og kurser. Men! lediggang skulle jo som bekendt være roden til alt ondt
 
Bedstemor og Bedstefar havde også fundet vej til Sand. Besøget var længe ventet og ungerne var svært utålmodige de sidste dage før ankomst.
Denne gang var de her i en god håndfuld dage... Dejligt! Vi var heldige med vejret, så Sand viste sig fra bedste side. Skotøjet blev testet på de bratte bakker og grillen var i aktion. Til ære for bedstefar blev fangst fra fjorden kastet på grillen, hvilket faldt i god jord.
Der blev også tid til shopping af varme klæder til vinteren og hyggestunder i det hæsblæsende café miljø indenfjords. Aftenstunderne bød også på både vådt og tørt til ganen...der var vist ingen der tabte sig i løbet af ugen!

Nu kalder brændeovnen, afslapning og et bjerg af dyner på hele fam. Vest

Lørdag d. 21.08.10

Weekenden er over os og vi prøver at finde balancen mellem praktiske gøremål, aktivering af børn og total afslapning....det sidste er en disciplin vi så klart kan blive bedre til.

Just nu er Silje på besøg, så ungerne har alt i Lego og Duplo fordelt over hele stuegulvet. Samtidig er de ved at fyre op under diskofest på legeværelset

Vores 6 feriegæster ( Molly + vapper) har stemplet ud igen. Det var hyggeligt med deres selskab og flere i husstanden har været meget opsat på at overtage en af vapperne. Men! på højeste sted er der nu voteret og vi skal ikke have hund.

Rasmus har ikke været SFO i den forgangne uge, hvilket han klart ville have foretrukket og Gustav har kun haft 2 dage i barnehage. Så nu er familien klar til skolestart, 2 x job samt barnehage.
Rasmus glæder sig svært til at starte i 2. klasse samt kulturskolen til tegning.

Vejret har vist sig svært variabelt. Der har været badedage på stranden og regnvejrsdage med indeaktiviteter i en perlerække.

Nu kalder den førnævnte afslapning.

God Weekend

Torsdag d. 05.08.10

Første døgn som babysittere er overstået. Det er gået rigtig godt....og vi er alle blevet helt skudt i de små vapper! :-)
Om det er nok til at overbevise husfaderen om at vi skal beholde én af hvalpene...er endnu uvist! Men der er ingen tvivl om at begge drenge synes godt om tanken.
Mor Milla er efterhånden også overbevist om at en hund kunne passe godt ind i vores ret så aktive familie ;-)

Hvalpene er utroligt kære...de piver lidt, tumler rundt, forsøger at koordinere 4 ben på samme tid og iøvrigt skider og pisser over det hele! :-) De er dog indlogeret på gæsteværelset, så griseriet er afgrænset! :-) 
Molly, moderen er en rigtig dejlig hund...hun er velopdraget og reagerer når man kalder!! Mere end andre her i hjemmet kan præstere!! ;-)

René nyder vist også at gå ture med hende (selvom det jo bare er en "sur pligt"!)  Men mon ikke de små vapper minder ham lidt om tiden Nordpå!

Hundene skal bo hos os den næste uges tid. Det bliver hyggeligt.

Hvalpene er selvsagt foreviget, så der ligger billeder af dem på AUGUST mappen :-)

Onsdag d. 04.08.10

Dagen derpå!! Så'n føles det i hvert fald!
To dage med fysisk aktivitet udover det sædvanlige kan mærkes i kroppen. Her vil René lige understrege, at det skam KUN er Camilla som er øm i kroppen!!

Igår tog vi (som fortalt - og dermed bindende!) på vandretur til Stranddalshytten 1000 m.o.h. Det er en super fin tur. Det var lettere overskyet, hvilket bestemt ikke gjorde noget. Det var ikke noget problem at holde varmen under den noget bratte opstigning!
Desuden skulle vi jo nå hjem og hente børn i henholdsvis SFO og børnehave, så vi gik i rask tempo!

Det er en ret fantastisk tur. Man går i højfjeldet, så det er nemt, ingen træer og sump, men bare sten og klipper og sten! Til gengæld var der et rigt blomsterliv, flotte klippeformationer og højfjeldssøer. Utrolig smukt. Flere gange stødte vi på små fjeldlemminger (dagbogsbilledet), meget søde!! :-)

Vi er muligvis blevet ramt lidt af fjeldbacillen...vi er ihvertfald meget fascineret af højfjeldslandskabet og af hvordan blomster og dyr kan leve under så barske forhold. Det er så galt, at vi et kort sekund overvejede at købe bogen "Botanik for fjeldvenner"....hmm...somebody rescue us!!

Efter 1 ½ time nåede vi ind til Stranddalshytten, hvilket ifølge Stavanger Turistinformation er "Perlen i Ryfylke" Og vi har nok tendens give dem ret.
Et meget idyllisk beliggende område lige ved en fjeldsø. Den består af tre hovedbygninger, en lavvo, forskellige udearealer og diverse andre bygninger. Hytten er bemandet hele sommeren, hvor der også er servering. Man kan selvfølgelig overnatte her og fasciliteterne er rigtig gode.
Vi overvejer at tage ungerne med herop en anden gang. De ville helt sikkert synes om stedet. Gåturen er dog lidt krævende, så vi venter nok til næste sommer.

Vi holdt tre kvarters pause, hvorefter turen gik ned igen.

Dagen i dag skal bruges på at holde de ømme muskler ved lige, lidt cykelture med ungerne og hundeluftning!!! Vi har fået feriegæster. Rikke og Frederiks hund, Molly og hendes 5 små hvalpe (kun tre uger gamle) bor hos os imens de er på ferie. Det er hyggeligt og især Gustav synes det er fantastisk at lege "dyrepasser" - og han går op i sit job!!

God dag til alle!

Mandag d. 02.08.10

Første dag i René's sidste ferieuge!

Begge drenge var sendt afsted i henholdsvis SFO og børnehave. Så der var tid til lidt kvalivoksentid, som kunne bruges på ikke-børnevenlige aktiviteter!
Og her tales der ikke om noget i den romantiske genre!

Vi besluttede os for, at gå på Hellandsnuten, hvor Camilla ikke har været. Vi har tidligere her på siden beskrevet denne tur samt lagt billeder ind, fra engang hvor Jannik og René var afsted.
Men kort opsummeret er det et fjeld som rejser sig over Sand. Toppen ligger 740 m.o.h. og gå/kravleturen derop er et godt mix af skov, marsk, klipper og højfjeld. På flere strækninger er der flere ret stejle steder, så det er en hård, men flot tur.
Camillas fysiske formåen blev testet i bund og på det sidste stræk begyndte hun at undre sig over, om der mon var sneget sig et par sten i hver støvle! De var godt nok tunge!!! ;-)

Men efter 5 kvarter nåede vi toppen og udsigten er jo storslået. I klart vejr og god vindretning tror jeg man kan ane Danmark!! ;-) ...eller i hvert fald tæt på!

Vi holdt en velfortjent pause med kaffe, mad, signering i gæstebogen samt indsamling af blåbær, blokkebær, tyttebær, multebær og enebær.

Turen ned var også fin, omend lidt glat og stejl. Men efter ca. 1 time var vi nede igen i god behold! :-)

I morgen står den (alt efter vejr og bentøj) på en vandretur til Strandalshytta. Denne ligger 1000 m.o.h. Dog kører vi et godt stykke op og går så ind derfra. Det blir en tur på samlet 5-6 timer med pause.




Søndag d. 01.08.10

Så gik vi ind i august måned uden overbevisende sommervejr. Sol og regn kæmper flere gange om dagen for at vinde frem.

Familien Vest er lidt trætte efter en hyggelig grillaften med venner. Børnene var i sving til næsten midnat. Derfor har vi holdt et lavt tempo først på dagen. Dog har vi allerede haft første fiske/strandtur. Nu holder vi pause i tørvejr godt i ly for en seriøs skylle

Den seneste uge er blevet brugt på vandreture. dage på stranden og selvsagt fiskeri og bærjagt. Desuden har vi kørt lidt rundt til de afkroge af kommunen, hvor vi ikke har været forbi før.

Ungerne skal i barnehage og SFO imorgen....noget hele familien ser frem til De 2 ældste håber på godt vejr så nogle af de knap så børnevenlige fjeldtoppe kan besejres.

Søndag d. 25.07.10

Normalvis er vandreture op og ned ad fjelde ikke noget som tiltaler de to yngste i familien ret meget! Så da Rasmus i morges sagde, at han gerne ville på skovtur, greb vi den med det samme og blev enige om, at gå en tur op ad Stegåsen. Et mindre fjeld som ligger lige ved siden af Gustavs børnehave.
Vejret har tilmed været utrolig flot de sidste par dage, så det er med at udnytte alle muligheder for udeaktiviteter!

Stegåsen er en lille overskuelig tur, som ender ved en lysning i skoven hvor der er bygget en stor flot Lavvo og diverse bålpladser. Der god er mulighed for leg her, skovbunden er dækket af blåbærbuske. Begge drenge var udstyret med dolke, så der blev snittet vandrestave og bygget opfindelser.

Mor og far var selvsagt på blåbærjagt....igen.....men altid godt at have lidt til forrådskammeret!

Efter turen og en dejlig frokost, tog vi en tur ned til vandet. En af naboerne havde sagt, at vi bare kunne bruge hans mole og have mens han var bortrejst. Så her er der rig mulighed for at fiske og bade.

Resten af dagen nyder vi i haven og delvist på SIDSTE ETAPE!!!

Lørdag d. 24.07.10

SKATTEJAGT!!!!

Det kan nok være at en skattejagt kunne motivere de to yngste i familien til at komme ud af fjerene her til morgen.

René havde efter sigende opsnappet et rygte om, at der skulle gemme sig en skat på toppen af "Fiskaberget". Et fjeld som ligger lige på den anden side af elven.
Historien lød, at en fisker for mange år siden fik en skat i sit garn da han var ude at fiske. Den var så god, at han ville gemme den til sig selv og valgte derfor at lægge den på toppen af Fiskaberget, hvor ingen andre kunne finde den.

Dette MÅTTE familien Vest selvsagt afprøve...så på med ekspeditionsudstyret og afsted.
Turen op på bjerget gik let, drengene var meget motiverede og blev det da først da vi fandt nogle spor af skatten. To guldkarameller lå gemt i græsset ved siden af stien. Rasmus gættede på, at skatten indeholdt noget spiseligt.
Efter 45 minutters trav, spændende forhindringer og våde fødder, kom vi til en gammel hytte fra 1939. Vi antog at det var fiskeren som havde bygget denne. René følte sig straks henkastet til tiden i Søværnet, da hytten mest af alt mindede ham om en gammel fangsthytte fra Kysten. Der lå en fin gæstebog som vi selvfølgelig skulle skrives ind i.

Drengene satte straks igang med at lede efter skatten....og der gik ikke lang tid før Gustav spottede noget skinnende imellem blåbærbuskende! En stor pose Twist! Der var skatten! Fantastisk.
En lettere skeptisk Rasmus fik den forklaring, at sådan noget chokolade jo er fyldt med sukker og derfor kan holde sig i MANGE år uden at blive dårligt!!! :-)

Vi holdt en god pause ved hytten med mad, kaffe, chokolade og blåbærjagt, hvorefter turen gik ned igen.

En vellykket skattejagt!

Fredag d. 23.07.10

Endnu en flot dag, hvor det meste af dagen er gået med at nyde udelivet. Efter morgenmaden gik alle drengene i huset på hindbærjagt. Trods rigelige mængder havde vi ingen høst med hjem....alt blev fortæret på stedet

Herefter gik turen til den lokale strand. Her fortsatte Milla den gode trend med fiskeri mens resten af familien byggede alt i sand. God tid til hygge, kaffe, mad og snak med de lokale venner.

Det blev endnu en god dag i fiskeriministeriet. 7 flotte makreller og en ganske tilfreds husmor

Nu er der dømt afslapning i haven og middagen står på grillet makrel m. nye kartofler og asparges. Desserten er reddet med friske Jelsa-jordbær.

Torsdag d. 22.07.10

Torsdag i 1. ferieuge. Solen har endelig fået overtaget på en regnfuld morgen. Vi har just taget afsked med Mette, Claus, Mads og Mathilde. 8 begivenhedsrige dage, der er forløbet i fineste stil.

Det har været utrolig hyggeligt. Mathilde og Rasmus har leget rigtig godt sammen og vi så dem nærmest kun til måltiderne. Gustav og Mads har også leget godt sammen og man kan mærke de er blevet lidt ældre og kommunikerer bedre sammen J

Den første dag havde vi også besøg af Anni og Erling (Claus’ forældre) som skulle feriere lidt i Norge. De havde en enkelt overnatning her, hvorefter de kørte mod Trondheim. Meget behagelige mennesker, som vi har været sammen med ved flere lejligheder før.

Sand blev vist frem med strandture, café-hygge, laksestudie og lidt trampen rundt i Gata. En tur i Suldalshallen samt udflugt til Jelsa med grill og fangst af krabber var også på programmet.

En af dagene tog vi på Kolbeinstveit, et gammelt landsted som nu fungerer som museum. Her kunne man se på dyr, udstilling samt få en sejltur med et gammelt dampskib. Vejret holdt nogenlunde tørt, så det var en fin tur.

Blåbærsæsonen er på sit højeste, så det skulle selvfølgelig afprøves. Vi var ude to gange, den ene gang i tørvejr og den anden gang i silende regn! Dette var ikke just populært hos de yngste….men dog kunne de efterfølgende blåbærpandekager samt blåbærmuffins kompensere lidt for det gennemblødte tøj. Uhmmm…

Lidt kvalitetstid for de hårdarbejdende mødre blev det også til. Camilla og Mette tog sig en shoppetur til Stavanger uden mænd og børn. Imens tog fædre og børn på strandtur samt havde intensiv undervisning i Tour de France.

Mødrene var hjemme igen om aftenen og det kan nok være at René kiggede en ekstra gang, da de stod af færgen med en nyanskaffet skriggul indkøbstrolley til alle de ting de havde købt!!
J

Claus og Mette er begge udpræget konkurrencemennesker, til stor underholdning for alle. De øjner enhver chance for at overgå hinanden. Den sidste dag var der dog hård konkurrence mellem Claus og Camilla. Der var dømt fiskeri og konkurrencen var hård. Claus lagde ud med en hård føring, men blev dog til slut overgået af Camilla, som vandt med 1 fisk. I alt blev dagens fangst 8 makreller og 1 lyr. Makrellerne hev vi på grillen og de smagte helt vidunderligt.

Udover makreller, kager, lapper og anden dejlig mad, har Claus har tryllet med sine kulinariske evner og beriget vores liv med sit repertoire af score-retter! Tak Claus.

Det er dejligt at få hjælp til madlavning, oprydning og andre praktiske opgaver når man er sammen i så mange dage.

Dagen i dag er gået med lettere rengøring, Rasmus har været på besøg hos en kammerat og så har vi været nede og fiske igen. 3 makreller og 2 lyr blev det til. Det er helt fantastisk at kunne gå de 100 m. ned til vandet herfra og hive mad op til flere dage. 

Jeg (Camilla) har i øvrigt fået jobbet med kostprojektet i Gustavs børnehave.
Der var to ansøgere til stillingen (som af økonomiske årsager blev til en kommunal stilling og dermed skulle slås op officielt!)
Forrige mandag var jeg så til et møde med opvækstchefen og børnehavelederen. Den anden ansøger var både uddannet og havde meget mere erfaring end mig og var umiddelbart mest kvalificerede til jobbet. Men eftersom det var mig som havde startet op i projektet i efteråret og havde gjort mig en del tanker om dette siden, blev  enden på visen, at vi hver især fik mulighed for at lave en handlingsplan/beskrivelse af vores visioner for kostprojektet.
Efter 2 dage og en hel del tanker og energi, fik jeg afleveret min handlingsplan og om fredagen fik jeg besked om at jeg var den "rette til jobbet".
Så d. 1. sept. skal jeg ud på arbejdsmarkedet igen!! Det bliver spændende. Har en hel del jeg skal leve op til nu!! Puha...

Søndag d. 11.07.10

Familien sidder bænket over morgenmaden. En seance der er overstået mellem 07.00-07.30 trods den buffetlignende karakter og ekstra fokus på hygge.

Det er næsten friweekend. René er bagvagt for turnuslægen, et job der dog er overkommeligt...en telefon ved hånden og nogle hurtige svar fra hoften

Hedebølgen som hærger DK er heldigvis ikke på vej til vestlandet. Dog var lørdagen med sine ca. 25 grader på det højeste, en varm fornøjelse.
Vi havde endnu engang kastet lidt energi i haven. Det er definitivt en vildtvoksende have. Men bevæbnet med alt fra rosensaks til buskrydder kom der lidt orden på galskaben.

Resten af weekenden har budt på kaffemik med naboer samt udflugt til elven.

Milla har træf med de frustrerte fruer søndag aften. Der er plan om hygge og kinotur. Så må manden i huset desværre blive hjemme og passe VM-finalen i bold

Søndag d. 04.07.10

Søndag og vagttaxameteret tikker afsted. I skrivende stund er 3 x Vest draget afsted på kaninjagt. Gustav ønsker sig en lyserød og lilla kanin  I tillæg virkede barnets mor som om at hun godt kunne tænke sig flere firbenede dyr....man venter i spænding.

Den første uge efter ferie er som altid noget der bare skal overståes. Husets ældste var så heldig at gå ned med svær turistmave. Kan ikke mindes at have haft 4 sygedage i streg før, men nu kører man da på 75 % af normal kraft ( ikke den bedste start på weekendvagt ).

Haven minder mest af alt om en jungle. Så det var nødvendigt at rydde et større område, så vi i det mindste kunne se vores æbletræer. Heldigvis var junglen fyldt med knot, der alle bedst kunne lide Gustav. Den stakkels gut er hårdt angrebet, men klarer de infame kløende bid med bravur.

Milla har udarbejdet plan snedig for sommeren, når der ikke står besøg på kalenderen. Gustav har 4 dage i barnehage, ofte korte dage. Rasmus har et skema med skolearbejde, læring om autisme samt kreative timer. Selvsagt også rig mulighed for leg, men han efterspørger selv opgaver og er meget glad for strukturen. En del legeaftaler bliver det også til.
Rasmus er blevet tilmeldt kulturskolen på tegnekurs. Har allerede mødt lederen på dette kursus. De sad og snakkede og tegnede sammen. En meget sød mand, som Rasmus glæder sig til at arbejde med.

Vagtlægen har 14 dage med max. arbejde samt vagt i rigelige mængder. Herefter venter endnu 3 uger med ferie. Her glæder vi os til besøg fra det danske endnu engang...dejligt.

Dagen byder på tåleligt og flot sommervejr....og måske familieforøgelse på den firbenede front

Onsdag d. 24.06.10

Så sidder vi her....lettere brugte dagen derpå, men dejligt mætte af indtryk og oplevelser fra en fantastisk ferie!

Vi har taget fisk op af fryseren med henblik på at få gang i "den sunde linje" her efter to uger med et heftigt kalorieindtag. Det er dog som om kroppen higer efter noget helt andet end fisk og salat!!

Ferien startede helt ideelt ud med en tur i LEGOLAND. Vi havde alle fire set meget frem til denne begivenhed - for nogle var det første gang og for andre - tjaeh ca. 30 år siden sidste besøg.
Vejret holdt tørt og på en mandag formiddag før skoleferien, var det også helt tåleligt med antallet af besøgene. Tror aldrig man bliver for gammel til at fascineres af legoklodser og deres anvendelighed. Vi var i hvert fald meget imponerede over de forskellige bygningsværker.
Drengene var selvsagt i slaraffenland og gik på de forskellige forlystelser med krum hals.
Efter en god dag i Billund var det hjem på hotellet og tidligt i seng. Vi skulle op om natten for at flyve til Bulgarien næste morgen.

Kl. 05.00 var der glædeligt gensyn med bedsteforældre, faster og onkel samt fætrene.

Rejsen til Bulgarien gik problemfrit. Alle drengene opførte sig over norm pænt (hvilket blev rost af medpassagerer) og logistikken gik planmæssigt.

Vi ankom til frokosttid og efter at have slugt et hurtigt måltid skulle vi selvfølgelig i poolen!!! Det er med at få noget ud af ferien!
Vi boede på et helt fantastisk lækkert hotel, med flot service, masser af fasciliteter og rengøringsdamer som konstant vimsede omkring. Lejlighederne var store og lå perfekt i forhold til poolen osv. Det kunne ikke være bedre.

Vi havde en dejlig uge med godt selskab, god mad og oplevelser til alle i alle aldre.

Rasmus udviste sin tilfredshed ved at spørge, om vi ikke kunne tage til Bulgarien igen inden han skulle starte i skole! :-)
Gustav derimod spurgte hver dag om vi ikke snart skulle hjem til Norge!
...men som billederne afslører, syntes han vist også godt om at være på ferie!! ;-)

Da vi kom tilbage til Danmark havde vi en enkelt overnatning på Hotel Hinnerup (i vores øjne 5-stjernet), hvor vi også lige nåede at være sammen med mormor, morfar og moster, Martin og Ida. Det var dejligt at se dem også...det er jo aldrig til at vide hvornår vi ses igen! ;-)

På vejen hjem onsdag, nåede vi lige et smut i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Vi havde lidt ventetid før indcheck til færgen, så vi tænkte at vi lige kunne smutte ind og se hvad det var for noget. Det viste sig så at være et ret stort sted, så ærgerligt at vi ikke havde mere tid. Men vi halsede os igennem de største af attraktionerne og i løbet af 40 min. var vi en oplevelse rigere og 700 kr. fattigere! ;-)
Men anbefalelsesværdigt til alle som kommer forbi Hirtshals. Vi vil i hvert fald plane på det næste gang vi kommer til Danmark!
http://www.nordsoenoceanarium.dk/

Tusind tak til Pauli og Nanny for en dejlig ferie.

Lørdag d.12.06.10

Så er ferien skudt igang

Rasmus har haft sidste skoledag i skolen og den sidste vagt sluttede her til morgen.

Vi er i fuld sving med pakkeriet. Ungerne har set frem ferie i sådan en grad at pakkeri og andre praktiske gøremål er svært upopulære.

VM er sjovt nok heller ikke på top 3

Hele familien ser frem til nogle uger uden det vanlige program.

Mandag d. 07.06.10

Sidder på terrassen og nyder aftensolen. Glasset er ladt med kølig hvidvin. I baggrunden byder vejrudsigten i DK på massive regnskyl

Endnu en weekend er passeret. Travlt for den udearbejdende vagtlæge. Rasmus har haft legeaftaler de seneste dage. Han tackler det i stiv arm. Der er ingen problemer med at komme nye steder og møde forældre han ikke har set før...flot! 
Vi havde lidt spontan grill med Valdemar og Anja søndag og samtidig indviede Gustav og Silje deres ny trampolin.

I dag var der sommerafslutning i Gustavs børnehave. Samling og hygge over lidt let suppe. Imorgen er der grill og afslutning i skolen med 1. klassen

Vi begynder så småt at tænke i feriebaner. Før det skal der dog lige overståes en uge med et par vagter.

Fredag d. 04.06.10

Weekenden truer. Der er dømt vagt, hvilket denne gang skal kombineres med Ryfylkedagane.

Der er programlagt en masse aktiviteter i lokalområdet: Tivoli, madboder og grill, konserter og show for børn. En masse fest for de voksne på kveldstid, hvilket med lidt held kan kaste noget vagtrelateret job af sig

De kære nordmænd er i tillæg ret glade for korpsmusik, så alt der bimler og bamler i slagtøj og blæseinstrumenter er støvet af og kørt i stilling.... dejligt.

Børnene ser frem til tivoli og div. underholdning. Dog er højdepunktet "Andeløbet". 1500 gule badeænder slippes løs oppe i elven. I forkant har man købt en nummereret and. Derefter bestemmer naturkræfterne hvem der kommer først over målstregen og bliver begavet med 25.000 Nkr. Disse skal så bruges de næste 2 timer i lokale butikker

Milla har træf med de frustrerte fruer ( 14 stk. ) på Kafé Kulp i aften. Her har kokken strikket en 3-retters menu med vin sammen. Så der er dømt stads, hygge og fest.

Tirsdag d. 01.06.10

GORMITI

Ungerne er blevet helt skudt i Gormiti igen. Milla har lavet nogle mapper hvor de kan samle kort og figurerne er overalt i hytten. Der bliver udkæmpet nogle drablige slag.

"Heldigvis" har Tanken nogle pivdyre poser med det sidste nye. Så ungerne er nemme og lokke med til bilvask.

Vejret har været skønt den sidste uges tid og hele familien nyder at kunne tilbringe eftermiddagene i haven. Vores stålorm har fået sig en familie og bor fortsat på samme plet hvor vi fandt den i sin tid.
Vi går og kigger lidt til dem og senest i dag fandt vi ud af, at der var to hunner i samme rede! Hmm...mon bigami er en normal ting blandt stålorme!! Nå, men mon ikke der inden længe vrimler med små orme i haven. Meget hyggeligt...håber Bedstemor når at nyde synet af dem inden de stikker af i skoven!

Ferien nærmer sig med stormskridt og vi glæder os til at komme ned i solen.
Vi trænger til ferie...og dejligt at vi skal flere afsted...der er en lille forhåbning om at vi kan "skiftes" til at slappe lidt af.
Rasmus glæder sig også meget. Det er mere håndgribeligt for ham i år, ikke mindst fordi hans kontaktperson i SFO'en (Maria) er fra Bulgarien! Så de snakker meget om Bulgarien og hun forsøger blandt andet at lære ham at tælle på bulgarsk.
Vi har også nærstuderet det kyrilliske alfabet og har fundet ud af, at Rasmus staves således: PACMYC. Gustavs navn staves TYCTAB...hvilket Rasmus hurtigt har fået til: Tyktarm! Ha ha...meget morsomt!!

I dag har mor, Rasmus og Gustav været til fødselsdag hos en klassekammerat. De bor ude på landet (man kan rent faktisk komme længere ud på landet end SAND!) :-) Så de har en stor gård med Tyrekalve og får. Derudover er gården spækket med traktorer, ATV'er og lign. Så det kan nok være at sådan 13 drenge var helt oppe at køre...bogstavelig talt! ;-)
Rasmus fik lov til at give flaske til et lille lam, som var blevet efterladt af sin mor.
Gustav var også inviteret....og han var ret stolt over at komme med storebror til fest! :-)


Søndag d. 30.05.10

En søndag med morgenfriske unger og flot vejr.

Dagen er blevet brugt i haven med leg, høst af rabarber samt sysler i skovhulen.

Rasmus efterspurgte rabarbergrød og høsten af rabarber blev klargjort og tilberedt. Her skete der så et fatalt kiks mellem far og søn. Det er jo vigtigt at involvere ungerne i madlavningen. I dette tilfælde resulterede det i en forveksling mellem sukker og salt ......et godt råd: rabarbergrød er klar bedst med sukker

Men! Heldigvis har vi en del hjemmelavet is i fryseren, så skaden var størst på vores stolthed

Der var også tid til kaffe hos naboerne.

Nu står husmoderen og fisker nede ved sjøen, ungerne er gået til køjs.....og husets ældste styrer computer og TV i fin stil...overvejer stadig en gang træning, men der er jo også mere is i fryseren

Lørdag d. 29.05.10

"I dag er det Ann-lee's fødselsdag...HURRA HURRA HURRA"!!! Tillykke til moster Ann-lee....

Og hun må have opført sig pænt...for det gode vejr kunne mærkes helt i Norge!! ;-) Så helt oplagt var det jo at tage på stranden.

Familien Vest pakkede bilen - selvfølgelig let som altid!  - og kørte afsted til Jelsa.

Her fandt vi en fin plet på bådbroen, hvorfra ungerne kunne rende rundt og lege, plaske vand, fange krabber og fisk (i virkeligheden var det måske mor der var mest aktiv på dette felt)  ...men man kan jo altid bilde sig selv ind at det er for ungernes skyld!

Vi havde selvsagt medbragt buffet og kaffe som løbende blev indtaget på broen. Dejligt.

Der er utrolig hyggeligt i Jelsa - til de som ikke husker det fra sidste år, er Jelsa en lille fiskerby som ligger ca. 25 min. kørsel syd for Sand. Bare køreturen dertil er en oplevelse i sig selv, både fordi det er en flot tur, men også fordi Gustav blev køresyg!

Anja, Valdemar og ungerne kom senere op ad dagen. Hyggeligt.

Nye billeder under MAJ





Mandag d. 24.05.10

Så er Bjarne og Lone taget afsted og der er nu dømt afslapning resten af dagen - kun afbrudt af lidt lettere rengøring. :-)

Det har været rigtig hyggeligt med besøg. Pinsesolen har danset, så vi har selvsagt været meget udendørs.
Bjarne og Lone har været med på lidt af hvert, så det er blevet til flere gåture rundt i området og udflugt til Gullingen.
Både Bjarne og Lone har været meget aktive med bøger, puslespil og leg i haven, så ungerne har virkelig nydt selskabet. Gustav mente, at han elskede Lone og at hun ikke skulle tage hjem igen!:-)

Mad er selvfølgelig også blevet indtaget i rigelige mængder...og her skal det siges, at Bjarne både har spist Thaimad, oliventapanade og drukket Café Latte og iskaffe. ;-)

Milla er kommet godt igang med at bruge den nye ismaskine og René mener nu, at der altid bør ligge 5 forskellige slags italiensk is i fryseren!! :-)

... klokken er 1500 og vi må endnu engang konstatere at afslapning er en kunst. Vi har nu knoklet i skoven med hulebyggeri gennem flere timer. Der er blevet savet, fældet træer og banket metervis af søm i en lille gangbro mellem træstubbe. Ungerne har hygget sig max. og sidder nu nyvasket og sumper med frugt og film. Milla hygger med bageri og husets ældste prøver at se produktiv ud foran en af husets pc'er


Mandag d. 17.05.10

17. maj! GRATULERA MED DAGEN!!!

Norges Nationaldag og en rigtig festdag. Vi blev vækket til kanonslut, som rungede gennem fjorden.
Der har været en del snak om denne dag gennem de sidste par uger, så ungerne var klar med det samme!
Gustav bestilte rød smoothie og hvide blødkogte æg til morgenmad...og sådan blev det!! :-)

Ungerne var ikke længe om at komme i tøjet, nystrøgede skjorter og flag og trompeter i hånden. Så var de klar....

Klokken ti var byens børnefamilier samlet foran plejehjemmet til optog. Alle stillede sig op i henholdsvis skoleklasser og børnehaver. Rasmus ville gerne overvære seancen på afstand, så han og René stillede sig op og tog billeder.
Gustav og Milla skulle selvfølgelig deltage, så de gik sammen med Gustavs børnehave.

Turen gik ned gennem byen og endte ved kirken, hvor der efterfølgende var Gudstjeneste. Dette valgte familien Vest dog at springe over (bare for denne ene gangs skyld!)

Halv tolv var der forskellige aktiviteter for børnene oppe på skolens areal. Det gik primært ud på at gennemføre en opgave og modtage slik som belønning...og dette koncept lurede drengene hurtigt! Så de var med i alt fra hesteskokast til dart og cykling og sækkeløb. Lommerne blev hurtigt fyldt med karameller og som prikken over I'et sluttede vi af med is.

Vejrguderne var ikke helt med os i dag, ingen regn men dog noget blæsende og koldt. Så nu er vi hjemme i den varme stue hvor den rygende kaffe og kagerne venter på Anja og Valdemar som kommer forbi om lidt.
Resten af dagen vil vi forsøge at lave så lidt som muligt, dog håber vi på at kunne afslutte dagen med lidt nemt Thaimad...

En rigtig dejlig dag i ungernes tegn...

Billeder under mappen MAJ...i øvrigt er dagbogsbilledet af nabosønnen Jostein :-) En sød knægt i fint tøj!!

Søndag d. 16.05.10

Søndag og familien restituerer efter endnu et besøg.

Denne gang var det mormor og morfar der havde kæmpet sig over hav og fjeld. Det havde vist været meget flot tur herop, hvor alt tilmed forløb planmæssigt.

De kom frem til lækkerier fra Millas bageri og børnene kunne nå at kigge på gaver allerede ved ankomst

Vi har haft flot vejr under hele opholdet. Kristihimmelfartsdag var i hyggens tegn. Alt var lukket og René havde vagt. Vagten var rolig så alle var samlet det meste af dagen. Fredag var der dømt let lokal rundtur i gata med kaffe og sol.
Lørdag morgen var vi hurtigt ude af starthullerne og tog med hurtigruten til Stavanger. Vejret var storartet, så byens gader blev travet igennem og vi kunne nyde mad fra flere gode madsteder. Til frokost var vi på kinesisk restaurant, hvor Rasmus bestilte frølår og nudler!! Han syntes det smagte godt...sejt at han tør prøve noget forskelligt mad! :-)
Lidt shopping blev det også til og alle var godt trætte efter en god og hyggelig dag i storbyen.

Husfaderen er vel på vej mod demens ell. uvant med storbyen. Ihvertfald nåede han at glemme sin taske intet mindre end 2 x på samme dag. Først på café efter et minimum af alkoholindtag og siden på hurtigruten på vej hjem. Det medførte så en lille udflugt med 2 færger søndag morgen. Tasken stod ganske fint på sin plads fyldt med penge og medisin til lægevagt

Dagens rengøring og motion er i hus. Rasmus er på vennebesøg og Gustav mosler rundt i vildskab.

Imorgen venter endnu en helligdag. 17 mai er nationaldag og det helt store på disse kanter. Mere om det imorgen.

Søndag d. 09.05.10

 HUUUUURRAAAAAAA

Kristian 4 år. Har lige skypet med the Solhøjs! Det er nu rigtigt fint med skype, man føler ikke at afstanden er så stor og ungerne får lige sat ansigt på...Dejligt.

Familiefaderen er ramt af vagt og lidt natteroderi. Nu er formiddagen stille og man kan nyde morgenmad med familien.

Fredag og lørdag har budt på fantastisk vejr, så vi er definitivt ikke den blegeste familie i kommunen.
Lørdagen blev brugt med hygge på kulturhuset, hvor mad og drikke bestemt kan lokke de små med. Desuden har rasmus nu eget lånerkort til biblioteket og låner flittigt bøger

Derefter var der træf på stranden med naboer, unge mennesker og børn. En bedstemor diskede op med kager og kaffe. De fremmeligste skulle bade...i ca. 10 grader "varmt" vand.

I dag er der planlagt afslapning, måske en tur til stranden. Rasmus har endnu en legeaftale. Han efterspørger det selv nu. Understreger at han vil afsted alene. Fantastisk som hans selvstændighed har udviklet sig på det seneste år.

Endelig har Rasmus fået ny sej cykel. 6 gear og den vildeste grønne farve der har givet cyklen tilnavnet.."Leguanen". Mon ikke den også skal luftes i løbet af dagen.

Nu venter snart besøg fra mormor og morfar og senere Bjarne og Lone...det glæder vi os til.


Søndag d.02.05.10

Endnu en begivenhedsrig uge og weekend er i hus.
I løbet af ugen har der været fangeflugt fra akvariet. Stålormen blev træt af fangenskab trods en lind strøm af regnorme og opmærksomhed. Specielt husets ældste har været under mistanke, men naturen er forunderlig....så det!

Skole og børnehave er stadig et hit. Gustavs sprogøre er i fuld udvikling og på det seneste er også skønsang blevet en kilde til god underholdning

Rasmus følger et ambitiøst program i skolen. Har snart haft ca. 40 små bøger med hjemme til gennemlæsning. Han startede med det i januar, så der er fart på. Men! det giver resultater. I tillæg kommer der flere og flere engelske gloser fra hans side.

Fredag var der hygge samt thaimad med kollegaer. Selvsagt efterfulgt af snop og disneysjov.
Lørdag var der et flot vejr så vi måtte lige lave bål endnu engang. Pølser og brød kan altid spises. Dagen var præget af afslapning i det gode vejr samt lidt træning...løbeskoene må jo luftes. Heldigvis meget lidt fokus på den kommunistiske helligdag med det vanlige gas fra de røde.
Søndag var vi endnu engang i hallen og storme rundt og klatre. Vi var de eneste i hele norge der var oppe søndag formiddag, så endnu engang havde vi hele hallen for os selv.
Derefter tog vi et smut til stranden svært bevæbnet med spande, skovle, net og andet fiskeudstyr. En madpakke af rimeligt omfang havde også sneget sig med. Det flotte vejr fortsatte så ungerne var i godt humør. Direkte videre til naboerne til vafler, is og kaffe. Her kunne vi følge med i det travle bådliv i fjorden mens der var unger over alt omkring os.
Dagens sidste projekt, før mad og klargøring til mandag, var oprettelse af en ny sandkasse. Lidt materialer fra naboen, samt en traktor med en skovlfuld sand bragte os på rette vej.

Nu truer endnu en uge og en arbejdsweekend før besøg af mormor og morfar.

Søndag d. 25.04.10

Selvom søndagen på papiret skulle være en hviledag er fam. Vest i fuld sving.

Formiddagen blev efter et fyldigt morgenmåltid brugt i hallen. Vi havde slået pjalterne sammen med Valdemar og Silje. Et par timer uden at andre dukkede op. Så alt i madrasser, tove, trampoliner, klatrevæg og et hav af bolde var i brug. Farmand kunne sågar træne i træningsrummet.

På vejen hjem stødte vi på en stor agerhøne, der på ingen måde var bange for os. Fristende at afprøve på middagsbordet

Efter frokosten har vi hygget i haven. Farmand kløvede brænde, så nu er der stablet en diger stak.
Ungerne fandt en stor stålorm. Den er nu kommet i  det vandtomme akvarie for en meget kort bemærkning. Der er blevet indsamlet en del regnorme i håbet om at den er sulten.

Klokken er knapt 14.00 endnu så mon ikke nye projekter dukker op. Lidt kaffe på terassen i det ganske fornuftige vejr er også i overvejelserne.

Lørdag d. 24.04.10

I dag har vi klippet nogle af vablerne af Gustavs fingre. Pegefinger og langefinger er værst ramt. Det betyder åpne sår og flere daglige sårskift!! Gustav tager det utrolig flot og er dygtig til at sidde stille under seancerne.
Han er dog knapt så dygtig til at holde fingrene i ro og holde sig fra de ting som kan forårsage betændelsestilstande...så det arbejder vi lidt på!!!
 

Har i øvrigt haft en super hyggelig dag med naboerne. Formiddagskaffe som udviklede sig til frokost som udviklede sig til aftensmad! Vi har været ude hele dagen i det dejlige vejr og både unge og gamle er nu godt brugte!


Lørdag d. 24.04.10

En friweekend er i fuld gang. Fredagen var i hyggens tegn. Ungerne og Milla har efterhånden indført en tradition med at blande slik før disneysjov. Gustav råber snop en del gange før selve begivenheden

Selv om vejret har været varierende har vi hygget med grill flere gange. Sidste gang var dog ingen succes. Maden og gæsterne fejlede ingenting.
Men! Gustav valgte at teste om grillstarteren var varm, trods mange advarsler om det modsatte og en betydelig fysisk indsats for at nå den.
Det blev han så en erfaring rigere af samt en flot 2. grads forbrænding. Så nu prøver vi at behandle ham efter gældende retningslinier, der ikke just egner sig til en 3 årig yderst aktiv gut.

Milla har arbejdet med at få styr på billeder gennem de seneste 7 år. Disse har gemt sig på 3 computere, et par eksterne harddisk plus det løse. Men! ca. 20000 billeder og en del timer senere er der styr på sagerne. Både børn og voksne syntes det har været svært underholdende at se på den seneste uge.
Næste projekt er i fuld sving. Milla sidder og laver fotobøger over nettet så vi har noget at kigge i.

Resten af weekenden står på hygge, udeliv og en tur i hallen for at træne børn og voksne. Her kan de små give den fuld gas med klatrevæg, hockey, løb og hjælpe farmand med træning.

God weekend

Søndag d. 18.04.10

Søndag morgen og vi nyder morgenbrød fra Millas bageri ( egentlig er det vel Meyers Bageri. En fin bog som Christine har haft med ).

Køkkenet bugner af forskellige typer surdej i div. glas.
For en alm. dødelig ser det knap så spiseligt ud i ubagt stand. Men! slutresultaterne er i topklasse

Den store aktivitet i køkkenregionerne har sjovt nok medført krav om yderligere udstyr til kogekonen.... pt. bliver det behandlet i finansministeriet.

Weekenden står i vagtens tegn. Trods askeskyer og massive regnskyl har panikken ikke indfundet sig endnu, så der har faktisk også været tid til at lege familie.

Vores Thai madmor er tilbage igen med take-away, så det blev testet med venner igår...dejligt.

I det hele taget er vores madliv nu lagt i system. Et smukt skema a la Excel fortæller os nu hvad der skal spises flere uger frem. Indkøb, træning og rengøring er også skemalagt. Alt med hensigten at vi skal have mere tid i fam. ( i realiteten er det Millas forsøg på at undgå arbejdsmarkedet indtil høsten, hvor projekt kost & børn spøger )

I dag står der bålmad på skemaet. Det ser dog en kende vådt ud, men vi er vel friluftsfolk. Det næste projekt bliver vel at parre madskema med vejrudsigten. En fin nødløsning kunne sjovt nok være Thaimad

Nu kalder en kop kaffe før arbejde med de lokale helte ( de knapt så syge, der bare må se lægen i weekenden ).

God Weekend

Mandag d. 12.04.10

Vejret er fantastisk. I skrivende stund bliver det nydt på terrassen med kaffe.

Vi har i denne weekend for alvor fået startet op i grill sæsonen. Vinteren har jo budt på en del bålmad, men med den seneste vejrudvikling er grill og overvågning med øl mere stilen.

Igår var således spontan hygge med kollegaer, børn og så lige grillmad i div. afskygninger.

Det flotte vejr har også fået løbeskoene frem og det er nok ikke meget vi får brugt ski frem mod sommer.

Ungerne nyder også at kunne lege i haven uden at skulle udstyres i stil med en større polarekspedition.

Nu kalder en lydbog i sol, sækkestol og med kaffe ved hånden

Søndag d. 11.04.10

Søndag morgen og vi har lige sendt Jannik, Christine, Nikolaj og Josefine afsted på hjemturen til DK.

3 Dejlige dage med hygge og god mad. Ungerne har leget flot sammen. Vejret er kommet ind i en flot stime med masser af sol og stigende temp. Så også i dag skal det nydes i haven.

Flere af naboerne har fået den gode vane at komme forbi med friskfanget fisk. Senest var det en stor flot laks på 5 kg...fantastisk

Lørdag d. 03.04.10

Påsken er over os i stor stil. Diverse kreative projekter har efterladt hjemmet let overpyntet i farvestrålende æg, kyllinger og karse nok til dække en fjeldside.

2 dage med vagt er overstået. Ekstra travlt pga. en del påsketurister. Men! travlhed belønnes og der er nu 3 dage før arbejdet kalder igen.

Før vagt var der besøg fra Ludvig-Steen klanen. Hyggeligt selskab for både voksne og børn. Karl og Rasmus fik nedkæmpet en del træ med økser...helt uden lægetilsyn, Klara var dronning i køkkenet og Thor og Gustav stod for vognparken. De 4 ældste var nødsaget til at passe kaffe og vin

Resten af påsken står primært i hyggens tegn. Derudover har Milla Vin-træf med de frustrerte fruer samt kino på programmet. Mandag er der påskefrokost med gode venner.

Derfra er der kun 3-4 dage til Jannik og Christine med unger møder op. Det ser vi også meget frem til.

Vejret udenfor er flot med påskesol...så nu vil fam. Vest ud og nyde dagen.

Søndag d. 21.03.10

Endnu engang søndag. Ved hjælp af bestikkelse ( sjovt nok kunne vi nøjes med frugt ) kunne vi dase i sengen helt til 07.30. Derefter sad vi og hyggede i stor stil med alt i kalorier og kaffe en god stund.

Formiddagen er gået med sortering af legetøj. Egentlig er det vel blot en invitation til ungerne så de endnu engang må rode i vildskab.

Udenfor er foråret nu på vej. Den sidste uge har været hård ved snemasserne. Der ligger nu kun ganske lidt tilbage. Til gengæld er der blomster og grønt på vej.

Tilmed er vejnettet synligt, så cyklerne skal vel luftes i dag...både unge og gamle trænger til frisk luft.

I går var vi et smut i Haugesund. Indkøb af fodtøj så vi kan komme op kvoten i år. 7-10 stk til hver af gutterne er vel på sin plads. Her må faderen nøjes med sine nu 13 år gamle vandrestøvler

Desuden en tur i legeland og på mågen så ungerne kunne leve med de sidste gøremål....herunder indkøb af nogle nye GTI-viskere til bilen...nu kan regnen bare komme an.

Rasmus er ved at lave udstilling med alt i Spiderman og Gustav multitasker med duplo, Brio og løbecykel.

Nu kalder det gode vejr. Fortsat god søndag til alle

Søndag d. 14.03.10

Midt marts. Søndag formiddag. Natten har bragt sne endnu engang. Det blæser bitterligt koldt og hele fam. hygger i stuen.

René har vagt og restituerer med kaffe efter nattens indsats med sytråd på de lokale helte der fejrede vårfest på Fjordhotel.

Ungerne har gang i duplo, Wii, div. køretøjer samt har alt i maling på hele spisebordet...det er godt at holde mulighederne åbne.
Vinteren har nu snemæssigt overskredet 3 fuldgode måneder. Udsigten bliver man aldrig træt af

Vagtweekenderne er altid lidt lange for hele fam. Men det hjælper at ungerne er i godt humør. Rasmus snakker, læser, regner og laver gåder til den store guldmedalje. Han har vænnet sig til skolen igen og nyder endnu engang udfordringerne.
Gustav har fundet en katolsk tilgang til alle sine påfund og ulykker. Han giver sig selv øjeblikkelig syndsforladelse ved at sige "skidt pyt! det gør ikke noget" og dermed er han fredet...smart

Milla har som altid hænderne fulde med at bevare overblikket når det gælder hele familiens aktiviteter.
Hverdag, møder, besøg, rejseaktivitet og så lige de sidste 1000 ting.

Vi glæder os til de kommende besøg. Ludvig/Steen klanen og Jannik/Christine klanen er på programmet over den næste tid...hyggeligt.

Påsken rummer både arbejde, hygge og lidt kreative projekter.

God weekend


Fredag d. 05.03.10

Fredag aften og Disneysjov tordner afsted. Ungerne sidder parkeret med bestikkelse. Vi har lige haft et par hyggelige timer med Anja, Valdemar, Silje og Simon.
Eftermiddagen igår tilbragte vi i selskab med naboerne nede på kajen, hvor vi havde lavet bål. Vandet var blikstille og solnedgangen blændende.

Dejligt at være tilbage i disse smukke omgivelserne!! :-)

Hjemturen fra Danmark gik over al forventning. Der var minimalt med søgang på færgen og ungerne sov på de helt rette tidspunkter. Da vi kom til Norge var der høj sol og flotte veje. Så det gik bedre end vi turde håbe på.

Tak for en god uge i Danmark. Selvom det kun er ganske få timer vi har sammen når vi er på besøg de forskellige steder, nyder vi alligevel at få set familie og venner. Det gør afstanden mellem os kortere! :-)

Dog er det som altid en temmelig stressende tur for os og vi nyder at komme hjem igen.
Begge drenge har reageret lidt på det hele her efter vi er kommet hjem. Så torsdag var en hård start i både skole og børnehave.
Det bliver dog heldigvis hurtig hverdag igen og vi glæder os over at være hjemme i vante omgivelser.

René har fri i weekenden, så der skal hygges max!

God weekend til alle...

Lørdag d. 13.02.10

Det er lørdag eftermiddag, begge drenge løber rundt i hele huset på resterne af deres sukkertrip fra dagens begivenhed.
Vi har holdt fødselsdagsfastelavnsfest for Rasmus.

Det har været en rigtig dejlig dag for Rasmus. Han har klaret det flot med al larmen og de mange børn, han udtaler selv at det har været en god fest.

Alle vennerne havde fået en pap-maske med hjem sammen med invitationen. Denne skulle de male hjemme og medbringe til dagen i dag. Alle maskerne var utrolig flotte og mange af drengene have gjort rigtig meget ud af det. Fedt.

Efter Rasmus' ønske stod der pizza på menuen...det viste sig dog at 6 ud af 9 drenge IKKE kunne lide pizza!!! (hvad sker der lige!!??)
Så vi måtte lynghurtigt improvisere med nogle pølser og lidt brød så alle fik lidt at spise.
Sulten var dog ikke det helt store problem. Den kunne klares med fastelavnsboller og chips efterfølgende!

Da alle var mætte og gaverne var åbnet var det på med overtøjet og ud i det helt fantastiske vejr!
Tøndeslagningen er ikke en tradition i Norge, så de kendte ikke helt til konceptet. Men det viste sig at være et hit, drengene fik ihvertfald rig mulighed for at "rase af"! :-) Godteposerne indeni var nok også en stærkt motiverende faktor! ;-)

Resten af festen foregik med fri leg ude og inde.
Efter 3 timer og en tornado senere forlod ungerne den synkende skude! :-)

...og så kom René hjem fra arbejde!! :-)

Nej, René var heldigvis hjemme og hjælpe til hele morgenen og noget af formiddagen. Måtte dog køre til noget på et tidspunkt og vendte først hjem igen efter alle ungerne var taget afsted.
Anja var sød at komme og hjælpe til i formiddags, så jeg havde hænderne "fri" til at få lagt den sidste hånd på maden. Dejligt...ellers havde jeg haft Gustav på armene hele tiden.

Ellers har vi jo haft besøg af fam Solhøj. Endnu en gang utrolig hyggeligt. Der er ikke blevet taget så mange billeder denne gang...men besøget lignede sig selv: Masser hygge, masser mad, masser hvidvin og dejligt vejr!

Næste begivenhed nærmer sig...Danmarksturen...vi ses snart alle sammen. :-)









Lørdag 30.01.10

René sidder pt i sofaen foran skiløb i fjerneren...restituerer efter 4 kampe i Innebandy (hockey).
Traditionen tro, var blev der i dag afholdt firmaturnering i Innebandy.

16 firmaer var med i formiddagens turnering og i aften er der Banquet.

Vi holder dog skansen herhjemme. Er lidt brugte efter en hyggelig aften igår, hvor vi holdt "afskedsmiddag" for en Johan, en lægevikar.

Det gode vejr fortsætter, i dag er der faldet en hel del sne og det ser ud til at det bliver liggende i lang tid. Fedt med sne og høj sol når der kommer besøg i næste uge.

I dag har Rasmus haft en legekammerat på besøg. I den seneste tid har han haft mange legeaftaler og han er begyndt at tage lidt afsted på egen hånd også. Rigtig flot.
I morgen skal Milla i biografen med de frustrete fruer.

...og så er den weekend også væk!




Søndag d. 24.01.10

Så er der kun 11 mdr. til jul

En stille og rolig morgen. Stressfaktoren er helt i bund. Har haft en forlænget weekend. Det meste af torsdagen blev brugt på vejledningsgrp. i Haugesund. Heldigvis var der fridag om fredagen for Hr. og Fru Vest.

Milla syslede på hjemmefronten mens René tog på fjeldet og tog en lang tur på ski. Med stabile kuldegrader og en ganske hidsig vind var der chill-faktor på -30....en halvkølig fornøjelse, men fantastisk flot.

Fredag aften var René til farvel fest for vores turnuslæge. Ganske hyggeligt og som gevinst lidt tunghed i kroppen dagen derpå.

Lørdag var der gæster i huset. Nogle af de lokale kvinder, som Milla tit er sammen i de "frustrerte fruer"...en samling søde tøser. De havde slæbt deres mænd med, så det var ganske hyggeligt.

I dag står der træning, hygge, ski og Biotur for de voksne på programmet. Hr. og Fru Vest skal ind og se Avatar sammen. Valdemar har vundet det tvivlsomme hverv som barnevagt. Han er en sød og rolig mand som børnene er glad for.

Endelig har René jo også det tunge ansvar med at følge med i div. skiløb på skærmen

Søndag d. 17.01.10

Søndag og hele fam. har vagt. Vintervejret og frisk luft er en daglig begivenhed. Ungerne er glade for alle de aktiviteter haven og ikke mindst ture på ski kan byde på.
Dog er formiddagen blevet brugt i stuen med leg, tegninger i lange baner og nu Wii. Stuen er ryddet og der bliver øvet skiløb, skihop og div. balancespil. Det er til tider også hyggeligt at kunne stå på ski i tarzan-kostume. Rasmus er sej til balancespil og Gustav er nok pt. mest underholdende

Dagen byder på hvad der nu kan få fam. bedst igennem vagt.

Fredag var huset fyldt med venner til hjemmestrikkede burger med det hele. Isvafler og hygge med disneysjov samt X-factor.

Huslægen holder sig tæt til kaffe efter natlige aktiviteter på vagt.

Søndag d. 10.01.10

Endnu en flot vinterweekend!

I går have vi nogle af kollegaerne på besøg til bål i haven. Både unge og voksne hyggede sig. Der var pølser, brød og varm kakao.

Vi er meget glade for vores have, her til vinter har vi virkelig haft gavn af det bakkede terræn! ;-) Det giver udfordring til fysikken og inspiration til lege. Vi har lavet en lille "forhindringsbane" med tov rundt i hele haven og bygget en lille hule af grene.
Så selvom det er ganske koldt for tiden, er det ikke noget problem for ungerne at holde varmen!

I dag kørte vi en tur ind til Suldalsosen for at knipse nogle flotte vinterbilleder. Temp. viste 18 minusgrader.
Derefter kørte vi op på Gullingen, hvor vi parkerede ved Mosvatnet, en stor sø. Her hyggede vi på isen med leg og frokost.

Flere nye billeder på "vinter".....

Onsdag d. 06.01.10

07.01.2010

Klarvær -10° Svak vind, 3 m/s fra nordøst
Noe usikkert
Ganske sikkert
Ganske sikkert

Klarvær. Svak vind, 3 m/s fra nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Fredag
08.01.2010

Klarvær -10° Svak vind, 3 m/s fra øst-nordøst
Ganske sikkert
Noe usikkert
Ganske sikkert

Klarvær. Svak vind, 3 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Lørdag
09.01.2010

Klarvær -21° Svak vind, 3 m/s fra øst-nordøst
Ganske sikkert
Ganske sikkert
Ganske sikkert

Klarvær. Svak vind, 3 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Søndag
10.01.2010

Klarvær -21° Svak vind, 3 m/s fra øst-nordøst
Ganske sikkert
Noe usikkert
Noe usikkert

Klarvær. Svak vind, 3 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Mandag
11.01.2010

Klarvær -20° Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst
Noe usikkert
Noe usikkert
Noe usikkert

Klarvær. Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Tirsdag
12.01.2010

Klarvær -20° Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst
Noe usikkert
Noe usikkert
Ganske sikkert

Klarvær. Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Onsdag
13.01.2010

Klarvær -18° Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst
Noe usikkert
Usikkert
Noe usikkert

Klarvær. Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Torsdag
14.01.2010

Klarvær -17° Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst
Noe usikkert
Usikkert
Noe usikkert

Klarvær. Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.

Fredag
15.01.2010

Klarvær -17° Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst
Usikkert
Usikkert
Noe usikkert

Klarvær. Svak vind, 2 m/s fra øst-nordøst. 0 mm nedbør i døgnet.


En ganske fornuftig vejrudsigt Temp. om natten ned til -26 grader i Sand og -31 grader på Gullingen...fantastisk! 

Søndag d. 03.01.10

Søndag og vi sidder og slapper af efter et veloverstået besøg.

Turen til Sand udviklede sig til lidt af en tur...17 timer med div. fejl på biler, ammepauser, bilnedbrud samt fægtning med snekæder. Men frem kom de

Dagen derpå var gaverig, hvilket de 2 yngste i fam. Vest var svært tilfredse med. Vi takker for de mange gaver.

Dagene derpå bød på afslapning, rundtur i Sand (det tager jo ikke en hel dag), frokost på kulturhuset og selvsagt fejring af nytåret.

Vejret har budt på vinter. Derfor er kælke og barnevogn også blevet luftet i sneen.

Som vanligt har kalorierne også fyldt en del, så nu er der grund til at komme i gang med div. nytårsfortsæt.

Nu kalder sofaen og en tur i sneen senere.

Fredag d. 25.12.09

HURRAAAAA !

ET KÆMPE TILLYKKE TIL

MILLA

Torsdag d. 24.12.09

Juleaften! Ungerne er godt utålmodige...Hvornår skal vi have gaver.

Husets livlæge har afsluttet vagt her til morgen og ser frem til en juleaften uden vagt. Har vagt igen d. 26. og 30. dec.

Dagen skal bruges på hygge, lidt madlavning og mon ikke der bliver tid til at teste ski og den nyfaldne sne ...der skal gå meget galt hvis ikke der bliver hvid jul her. Udsigten er her fra stuen er med rigelig sne.

GLÆDELIG JUL TIL ALLE

Mandag d. 21.12.09

Weekenden er overstået og hele familien har fri fra vagt

Milla og drengene var til træf på kælkebakken med børn og forældre fra Rasmus' klasse søndag. Nystegte (det hedder det altså her) rosinboller og kakao på kanden var pakket og slæbt med. Selvom det var en kølig fornøjelse var det hyggeligt og godt for både børn og forældre at lave noget sammen.

I dag stod der også kælketur på programmet. René kom lidt tidligere hjem fra job, da han havde haft en noget hård vagt. Det var derfor også velfortjent at han fik nogle runder på bakken på de nye ski.
Milla skulle også afprøve sine ski...dog med noget mindre elegance end sin mand! ;-)

Det kunne også blive til lidt hulebyggeri før aftensmad. Der var dømt hygge med lys i hulen til stor glæde for de små.

Lørdag d. 19.12.09

Så blev det også hvid jul i Norge. Fantastisk. Det var længe ventet, men nu ser det ud til at sne kraftigt det næste døgns tid...og med heftige minusgrader den næste uges tid er der gode chancer for at det bliver liggende til efter jul.

I går var der lidt spontan middag hos os med nogle af kollegaerne. Det er ganske hyggeligt når vi mødes. Vi nyder at det sociale bliver prioriteret højt her. Og hvis ikke det havde været for vagt i dag, skulle René have været på ski i Røldal sammen med kollegaerne... :-(

Men vi satser på at tage revanche.
Hvis vejret tillader det holder vi nok Millas fødselsdag på Gullingen med skitur, varm kakao og muffins med lys i! :-D

Drengene har været ude i sneen det meste af dagen. Der er blevet kælket, bygget snehule og Rasmus har prøvet sine nye ski for første gang. Det gik flot. Han faldt ikke, men synes det var lidt kedeligt....han sagde, at han kun ville stå på ski sammen med os på Gullingen.

Hovsa....nu kom gustav lige ind for at spise en brunkage (ham og Rasmus har lige været ude og kælke alene)
Dejligt at de er så store, at de nu kan gå lidt ud for sig selv.

Aftensmaden står på gode rester fra igår...dejlig nemt.

På mandag skal Rasmus i skole til kl 11 og så er der juleferie. Gustav bliver sendt afsted mandag-onsdag...han har behov for at komme afsted og brænde krudt af.

Vi tæller ned til besøget d. 28. Det bliver hyggeligt med gensyn og dejligt med nogle ekstra hænder! Der skal laves meget mad når man har 5 personer på besøg i 6 dage!! Men det kommer til at gå fint, der er jo heldigvis mange til at hjælpe. Dejligt at vi nu har plads til at huse vores gæster, det gør tingene noget lettere.



Onsdag d. 16.12.09

Onsdag aften og lektierne sammen med Rasmus er lige overstået. Vi spurgte om han skulle have hjælp til det..." bare rolig! jeg har styr på det " svarede han ..fantastisk. Måske var det ynglingsretten med spaghetti Carbonara der gjorde ham svært motiveret.

Milla har haft hjemmedag med begge drenge i dag. Der var træf hos en af naboerne med alle børn og mødre til mad og hygge.
Før det kunne hele familien Vest lige mødes i den lokale sportsbutik og smide en god sum for 3 sæt ski, støvler og stave...Gustav har følt sig svært snydt. Køber brugt til ham en af dagene.
Det blev fejret på Fargeriet café.

Igår var vi til julebord med Legekontoret. Alle mødtes lige efter arbejde et lille stykke fra Sand på Mo Laksegård. En lille vandretur på 10 min. op i fjellet og vi var fremme ved en kæmpe Lavo ( Telt ). Her var der gløgg, pinnekjøt (lam saltet/røget) med kartofler og kålrabimos. Herefter multekreme og kaffe. Hjemmebrygget øl samt div. drikke. Ungerne hyggede i vildskab med sne, bål og kalorier. Milla fik snakket vældigt med alle de søde koner på arbejde.

Frosten har fået godt tag i Suldal. Fredag varsles -15 grader i Sand og -21 på Gullingen. Det er ren turbo for julestemningen. Desuden skulle der falde sne over weekenden, så vi håber at der snart bliver mulighed for at afprøve det nyindkøbte legetøj!

Imorgen venter Vejledningsgruppe i Haugesund samt spisning på et godt spisested. Weekenden byder på vagt og hygge med hvem der har tid og lyst

Søndag d. 13.12.09

Så blev det søndag igen. En god dag at skrive dagbogsindlæg....

3. advent og vejret er frostklart. Som I kan se på forsiden og under december-mappen, stod himmel og hav i ét igår. Ufattelig smukt! Det er helt utrolig som lyset og farverne kan ændre sig på bare en halv time. Klokken var 15.40 da billederne blev taget...så solen går tidligt ned her.

Igår havde vi nogle naboer på besøg til middag. Rigtig hyggelige mennesker. Dejligt med snak og god mad - og tror også de nød den atypisk norske mad (thaimad).
De har tre børn, men to af dem var hos bedsteforældrene, hvilket gav os mulighed for lidt uafbrudt voksen-snak....tiltrængt engang imellem! :-)

Dagen i dag har vi som de fleste søndage tilbragt på fjeldet i sneen. Selvom sneen var smeltet lidt, var der stadig rig mulighed for at kælke. Vi varmede os med kakao og bedstemors brunkager! Uhmm...
Rikke og Frederik mødtes med os. Og efter 3 timer og en masse kolde tæer senere gik turen hjemad. Rasmus og Frederik havde lyst at være lidt sammen, så Rasmus tog med dem hjem. De kommer og skal være hos os senere på eftermiddagen.

Turen har taget kræfterne fra Gustav, som nu ligger og snorker på en madras i stuen.
I morgen starter en ny uge med arbejde og mange arrangementer...







Søndag d. 06.16.09

Søndag og vi nyder en god kop kaffe fra det italienske kaffemonster. Vi sidder iklædt norsk uld fra top til tå og slapper af. I dag var vi tidligt ude ( som ugens 6 andre dage ). Vi tog til Gullingen og nød årets første tur i sneen. Der var bidende koldt og frisk...Men! hele fam. havde godt af turen. Drengene fik leget med sne og kælket på skibakken.

Sidst i November havde vi besøg af koltklanen. Her er der efterhånden tradition for vådt vejr. Dagen de rejste hjem var der høj sol og flot efterårvejr.
Besøget var ganske hyggeligt. De havde slæbt en ekstra kuffert med fyldt med gode sager....og ikke mindst hjemmbag i form af brunkager. Det er først rigtig jul når de er i hus

Vi var alle glade for at se hinanden. Men! specielt ungerne er helt elektriske op til div. besøg. Rasmus kan næsten ikke vente og Gustav går en god stund før ankomst og siger " De elsker mig " !

Rasmus har tabt begge fortænder og har nu et smil der kan slå alt af banen. Tandfeen har været rundhåndet så Lego er endnu engang på rette kurs.

Han trives stadig fantastisk i skolen. Fagligt flyver han afsted og på den sociale side styrkes han mere og mere. Er sammen med hele klassen hver dag og div. sammenkomster. Desuden har han tit kammerater med hjemme og lege.

Gustav er selvstændig i en grad der kan underholde men bestemt også det modsatte. Der er vel ikke nogen foreslag ell. direkte ordrer der ryger ret ind på lystavlen. Den umiddelbare reaktion er altid nej ( ell. ja de steder det ikke passer ). Det vel kun hans alder og charme der redder ham fra tid til anden.

Fam. Vest er selvsagt tidligt ude med pynt og hygge i julemåneden. Træet er hentet, pyntet og lyser i en grad der vel uhørt i disse klimatider. Mistelten er anbragt taktiske steder og kalorierne står fremme.

Igår havde vi julehygge her på Eidsbakkadn med venner. Hjemmestrikkede æbleskiver og Gløgg, klipperi, konfekt, risengrød og hygge. . Dejligt med sociale sammenkomster.

Søndag d. 15.11.09

Skisæsonen er startet. Det betyder en klar forbedring af sendefladen.....hvis man spørger den ældste i huset.

Dagen har stået på hygge og pasning af Silje. Hun og Gustav har hygget sig i stor stil. Rasmus og Frederik har haft travlt med Wii.

Milla og Rikke har været ude i stejlt terræn og brænde kalorier af.

Lige nu er 3 unger sprunget op fra badekaret og giver den gas i stuen. Sofa og div. puder, dyner og madrasser er blevet til hoppeland.

Vi regner med at kunne få ro på så vi kan sidde bænket i sofa til forbrydelsen II.....uden unger.

Nu skal der pakkes og gøres klar så morgenen kan glide efter skema

Torsdag d. 12.11.09

Så er hele familien Vest vaccineret mod svineinfluenza. I skrivende stund er ingen døde af allergisk reaktion ell. andet eksotisk. Lidt visne arme er at forvente. Rasmus var supersej og Gustav var noget skeptisk efter at have set at det involverede en nål i armen

Rasmus stortrives i skolen. Er voldsomt glad for matematik. Her stormer han frem og må nu begynde på næste års pensum ( lyder meget alvorligt i 0. klasse).
Vi var til Nepal-aften i skolen. Alle elever havde lært om Nepal i en uge. Så skolen var pakket da der var verdenspremiere på sang fra 1-4 klasse. Herefter kunne købe div. til gane samt lidt til under juletræet. Ganske hyggeligt.

Gustav er populær i barnehagen. Både voksne og børn har stor glæde af hans humør og sjove påfund. Hans sprog udvikler sig også med stor fart...det er ikke let at lære 2 sprog på samme tid.

Rasmus har tit legeaftaler. Både han og kammeraterne nyder at kunne besøge hinanden. Gustav hægter sig ofte på ell. har selv besøg af Silje.

Milla er fuldt booket op i selskabslivet med de lokale tøser. De er meget søde og over norm god til at lave ting både med og uden børn.

De 2 voksne i huset er blevet flittige til at træne. Milla er i tillæg flink til at spise fornuftigt....her halter husfaderen lidt efter... ell. er langt foran om man vil

Aftensmaden er for de små risengrød efter eget ønske. De voksne smovser i thailandsk oksekødssalat.

Udenfor er det vel koldt. tæt på frysepunktet. Så den nye sending af brænde bliver brugt i stor stil i brændeovnen.

Der er lang weekend for Milla og drengene, da skole og barnehage er lukket imorgen. Der er vagtfri så mon ikke der skal hygges og bruges lidt tid i den friske luft

Fredag d. 30.10.09

I skrivende stund har familien Vest huset fuldt med drenge fra 1. klasse som Rasmus har inviteret til film og leg......og så lige chips, slik og brus.

Rasmus havde invitationer med i skolen igår. Drengene blev ellevilde og der er også fuldt fremmøde. Pigerne i klassen blev fælt skuffet...de ville også med.

Rasmus har glædet sig hele dagen. Nu de er kommet er han ret glad og en kende populær tør siges. Gustav er også i sit es. Jo vildere jo sjovere

Imorgen har milla inviteret "gjengen".. en samling tøser, som hun efterhånden har en del med. Der er dømt rødvinsaften med kalorier og snak.
Husfaderen overvejer at gå en kafferunde hos kollegaerne.

På den sociale front går det forrygende. Vi har det ganske hyggeligt med kollegaer og naboer. Der foregår en del spontan kaffemik.

Igår var Dr. Vest i Haugesund med Dr. Rikke fra arbejde. Vi er startet i en vejledningsgrp. Dette står på over 2 år ca. 8 x årligt. Det er obligatorisk i videreudd. til almen læge.

Resten af weekenden byder på hvad der måtte dukke op.

Søndag d. 25.10.09

Søndag morgen og vi har heldigvis fået en time ekstra over natten. I forvejen er vi rimelig tidlig på færde og nu har vi bare oceaner af tid til at hygge, spise og lege.

Igår skete der det fantastiske at Rasmus lærte at cykle uden støttehjul! Og han var meget stolt af sig selv! Han sagde, at han var så glad at han fik sommerfugle i maven!  (hvilket i øvrigt er en atypisk udtalelse for en autist!)

Så noget af dagen i dag skal vist bruges på at finpudse cykleteknikken.
Dette er rigtig godt for selvtilliden...for alle de andre drenge i klassen kører på store smarte cykler! :-)

WII'en er også godt varm her fra morgenstunden...i dag står den på WII Sport med far.
Snefnug render rundt i stuen og er nu blevet rigtig flink til at gå på "toilet"...så det gør det dejligt nemt at have en inde-kanin.

Gustav render rundt og snakker norsk i vildskab. Han er vanen tro vel underholdende og charmer løs.

Udenfor er der efterår med fantastiske farver overalt

Søndag d. 18.10.09

Dagens høst! Hasselnødder fra træerne rundt om skolen og de sidste spisbare æbler fra haven. Uhmm... 

Søndag d. 18.10.09

Søndag og fam. Vest har 2 x Ben10 der suser rundt og redder div. situationer.

Ferien er vel overstået og en kort arbejdsuge har vi også overlevet.

Vi har haft en fantastisk ferie med et efterårsvejr i særklasse. Dejligt med besøg af Solhøjklanen. Både børn og voksne har nydt det gode vejr, naturen og hygge på hjemmefronten. Ungerne har selvsagt været i fuld sving fra tidlig morgen til aften.

Kalorier har vi selvsagt heller ikke manglet. Det lune efterårsvejr har budt på flere seancer, hvor kaffe, vin og div. er blevet indtaget på verandaen

De mange billeder taler vist for sig selv.

Igår lørdag tog vi en tur til Stavanger med Anja, Valdemar og Silje. Flot tur med hurtigfærgen. Vi hyggede med masser af god mad og ungerne er nu velforsynet med Ecco sko og støvler i lange baner.

Nu kalder det flotte vejr.

Onsdag d. 07.10.09

Dejligt at have faderen hjemme på ferie.

Rasmus spurgte dog igår, om han ikke godt måtte komme i skole!! :-)
Vi vælger at se det som et positivt tegn - og ikke et tegn på at mor og far er røvkedelige! ;-)

Dagene er besatte med hyggelige arrangementer. Igår havde vi Anja og Valdemar på besøg og om aftenen var der tøse-aften med hønse-snak og "Grey's Anatomy".

I dag har vi været på Kulp (caféen på kulturhuset) og spise dejlig frokost. Mødtes med nogle bekendte der, hvis datter Siri nu er med Rasmus hjemme og lege. Det går godt, de hygger på legeværelset.

Snefnug har det også godt. Han ser ud til at trives - ihvertfald efter mængden af kaninlort at dømme!! René er i chok over hvor meget sådan en kanin kan skide! Og så vælger den så også at "skide" på Camillas forsøg på at toilettræne den! :-) Men forhåbentligt lykkes det en dag...
Gustav er glad for ham. Han udviser imponerende empati og afdæmpethed når han sidder med Snefnug på skødet. Han krammer den og siger: "åh...jeg elsker ham" Vældig sødt!

Håber Gustav med tiden udvikler den rolige side af sig selv.



Søndag d. 04.10.09

Søndag og vi er vel hjemme efter Bømlo besøg. Det var vel hyggeligt at mødes med venner fra tiden på Bømlo. Vi blev opdateret på sladder, fik fyldt kalorier på og ungerne hyggede sig.

Haven er på toppen med æbler nu. Så vi har startet en produktion af æblekage og div. andre favorable æbleretter.

Det passer lidt sig selv mens børn, Snefnug og milla slapper i sofaen til Ben 10.

Fejring af div. mærkedage er på vanligt lavt stadie

Endelig nyder vi at Høstferien er startet.....der er dømt god tid hyggeprojekter med børnene.

Torsdag d. 01.10.09

Bare et lille indlæg for at fortælle, at den første sne er faldet. Den ligger så fint hen over fjeldtoppene og gør ikke udsigten ringere.

Vi synes jo selvsagt det er helt fantastisk...og der står ski i øjnene på René!
Her er koldt og flyverdragterne er allerede fundet frem.

I dag bliver Gustav fejret i barnehagen...uden forældre. Et godt koncept! :-)
Da vi kom i morges, var der hejst flag og på døren hang et fint skilt: "I dag fejrer vi Gustav som bliver 3 år". En god start på morgenen for Gustav! :-)
Til middag, skal han sidde i en flot blå kongestol (nyindkøbt af børnehaven til sådanne lejligheder) og have en flot kongekrone på. Så bliver der serveret smurte madder og frugt.
Der bliver sunget (Gustav bo-mærke sang om en gris!) og Gustav deler et hjerte ud til de andre børn, som så skal gå på skift imens de skal fortælle noget om Gustav. Fx..."Jeg kan godt lide at lege med Gustav", "Gustav har en kanin"....eller hvad de nu finder på. En rigtig sød leg, hvor Gustav virkelig kommer i centrum. Mon han bryder sig om det!!?? ;-)

Vi skal til Bømlo lørdag-søndag og besøge en af René's tidligere kollegaer der. Det bliver hyggeligt.
Gustavs fødselsdag venter vi med at fejre til næste uge, hvor Janni og Thomas kommer. Så får vi kage og gaver der. Vi mener ikke, at Gustav kan holde styr på dagene....så han føler næppe han går glip af noget på lørdag. Men som sagt tager vi revanche i næste uge! :-D

René holder ferie i uge 41 + lidt af 42. Så det bliver dejligt for ham...og ikke mindst hans kone og børn! :-)


Onsdag d. 30.09.09

Så har vi fået et nyt medlem i familien!
"Snefnug" er en lille hvid Løvehoved kanin på 7 uger. Rasmus, Gustav og mor var i dag i Vikedal for at hente ham.

Det er en af de piger jeg kender, som har en veninde som har kanin"farm"! Eller ihvertfald mange kaniner! Og hun havde tilfældigvis nogle til salg lige nu.

Så det blev til en rigtig hyggelig udflugt. Vi var tre piger afsted med alle vores børn for at besøge kanin"farmen". Der blev kigget på dyr (kaniner, hund, kat, fisk) og leget og spist lapper og is. Fantastisk for ungerne.


Søndag d. 20.09.09

Der er i den grad dømt søndag. Vi havde grillaften med kollegaer lørdag aften. Super hyggeligt.

Som altid var der mad i lange baner. Der var fantastisk mildt vejr. Høj solskin, så vi lagde ud med alkohol og kalorier på verandaen.
Derefter mad og hygge til sent ud på aftenen. Rasmus og Frederik hyggede med film, Wii og forsyninger...det var ikke meget vi så til dem.
Gustav og Silje legede også fint sammen, men måtte kapitulere og gik til køjs først på aftenen.

Idag har vi restitueret henover morgenmad. Gik derefter en tur i det flotte vejr. Det har de seneste dage været virkelig godt. Derfor blev frokosten også nydt på verandaen.

Milla skal sammen med tøserne i Bio senere i aften. Indtil da er programmet overskueligt.
Lige nu er drengene i gang med 5 kvadratmeter Lego, mens deres far og mor overvåger fra sofaen

Fredag d. 19.09.09

Solen skinner og begge drenge sidder og får sig en velfortjent is efter en "hård" dag i skole og Barnehage.

Vi venter på farmand, som forhåbentlig også snart kommer hjem for at holde weekend.

Vejret har været helt utroligt her de sidste mange dage. Høj solskin og næsten ingen vind, og så er det altså fedt at sidde på terrassen. Udsigten bliver man - og det kan Jannik og Christine sikkert skrive under på - ALDRIG træt af! Vi snakker meget om den, men det er fordi fylder en hel del i vores sind (flere billeder under "hus")

Vi er begyndt at se en del til naboerne. Rigtig dejligt. Der er mange unger i området, og de hygger sig og går på besøg hos hinanden. Lige pludselig står der 5 børn i ens have. Det er super skønt og drengene nyder også selskabet.
Nogle af pigerne går i Rasmus' klasse, så Rasmus er efterhånden ved at være godt tryg i deres selskab.
Derudover har han to gode kammerater, Gunnar og Jørgen. Og det er altid de to Rasmus "vælger", hvis han skal have en kammerat med til noget på skolen eller hvis han vil lege i fritiden.

Her i weekenden skal René og jeg i biografen, dog hver for sig...Så'n er det jo når ens forældre har valgt at blive boende i Danmark!!! ;-)
Så René skal med Valdemar (den nye danske læge) ind i aften og se "Pigen der legede med ilden" og Anja, Rikke og jeg tager så afsted på søndag. Det bliver dejligt at komme lidt ud! :-)

Jeg har efterhånden fået oparbejdet mig en lille bekendtskabskreds på en 6-7 tøser. Vi mødes engang imellem på café, til rødvinsaften og ganske ofte sammen med alle deres unger! Det bliver til mange, da de fleste har over de gennemsnitlige 1,9 barn. Men det går helt utrolig godt når vi er samlet alle sammen, hygge og leg og ingen konflikter. Så'n skal det være. 

God weekend til alle sydpå!



Søndag d. 06.09.09

En søndag med stort S.

Vejret var fint - dog med let støvregn - til formiddag, så vi besluttede os for at køre en tur til Kolbeinstveit, som ligger ca. 20. min. kørsel fra Sand. Et rigtig fint sted med afmærket tursti og en gammel vandmølle.

Det viste sig dog kun at være forældrene som syntes det var den fedeste ting at lave på en søndag! Begge drenge var svært umotiverede for en fjeldtur i regnvejr, og det på trods at forældrene gav den fuld gas med "happy face" og adskillige forsøg på at fange deres interesse med svampe, dyreknogler, vand, myretuer, kæmpegrankogler og andet spændende! men nej, turen endte med at vi måtte køre hjem med to grådkvalte børn!! :-)

Influenzaen har vist ikke sluppet sit fulde tag i os endnu...man kan mærke at der har været lidt tilbagefald med diarré og generel ungdomssløvsind blandt de yngste. Og man må erkende, at det også påvirker de voksne i huset!
Så jo, en rigtig søndag med regn udenfor, ild i pejsen og dyner i sofaen.

Igår fik vi besøg af den danske familie som lige er flyttet herop i et vikariat. Vældig søde og en rigtig charmetrold af en datter på 2 år, Silje, som kom godt ud af det med Gustav.
Dejligt at der er nogen man kan køre lidt kaffe med! ,-)

Vi har lagt billeder af huset ind på en ny mappe...

Fredag d. 04.09.09

Ingen svineinfluenza her tak!

Men! så heldige var vi ikke. Rasmus har bestilt hele pakken. 4. dag med høj feber, diaré og opkast... og så lige natlig hoste

Gustav er så småt ved at følge trop...og de 2 ældste i husstanden har da også haft bedre dage.

Det har nu ikke afholdt husdoktoren fra arbejde...ell. Milla fra at være hjemmesygeplejerske.

I den sammenhæng følger de 2 små rådet om at indtage kalorier i fin stil. Vingummi kan sjovt nok godt bruges....specielt hvis det bliver skyllet ned med Cola og flankeret af Disney sjov. Faderen får uhyggelig mange komplimenter af de små når man styrer slikskålen

Milla er i skrivende stund ude og aftenfiske. Man kan godt trænge til frisk luft når der er dømt omsorg hele
dagen.

Vi håber på bedring i løbet af weekenden.

Så er det vel også på sin plads at ønske et KÆMPE TILLYKKE til de nybagte forældre i Hørning...stik mod alt forventning ser den lille prinsesse jo helt normal ud

Søndag d. 30.08.09

Søndag! Veloverstået vagt og hygge ved morgenmaden. Efter kort rådslagning besluttede fam. Vest at tage på svampejagt.

Gennem lægevagten har husfaderen set flere uheldige svampejægere... der er vistnok noget med at ikke alt kan spises

Men! kantareller kan ikke forveksles med andet end "falsk" kantarel, som ikke er giftig.

Vi havde fået nogle anvisninger vedr. hvor de kunne tænkes at gemme sig. Her skal man forstå at ikke alle lokale bare lige sådan afslører hvor guldet gemmer sig!.....måske var det netop det faktum der gjorde at vi aldrig fandt stedet. Før vi kom så langt havde vi i tillæg valgt at glemme svampekurv samt kniv ved hoveddøren. Vejrguderne vendte sig også langsomt men sikkert mod os. Trods regntøj var det en våd udflugt.
Men! svampe var der nok af, dog dukkede kun 1 kantarel op. vi er helt sikkert blevet overhalet af de øvrige svampejægere Her er helt klart plads til forbedring. Heldigvis har vores rullende thaiveninde hendes madbod på plads i byen.....det kunne godt ende med en lidt nem løsning...og velsmagende.

Endnu engang var det dyrelivet der tog kegler. Man kan jo altid finde morskab i køer og får. En klam tudse og insekter krydsede også vores spor.

Nu sidder vi atter i den varme stue og nyder udsigten. Der er dømt hygge før endnu en uge er over os.

Lørdag d. 29.08.09

PETER PEDAL SPISER ABEMAD  

Tirsdag d. 25.08.09

Nu er det jo ikke ligefrem fordi vi mangler projekter. Men et lille træningsrum har vi da talt om. I den forbindelse har vi købt et torturinstrument til samlingen....en crosstrainer. Om ikke andet kan den stå sammen med romaskinen og samle støv. Ungerne synes det er voldsomt underholdende at kravle rundt på herlighederne.... " Vi træner" siger de.
Vi håber den gode udsigt fra træningsrummet kan motivere en til at tilbringe lidt tid der!

I dag var vi til møde på skolen. Det gik godt. Torill, Rasmus' kontaktpædagog fra Bømlo kom også....og Rasmus blev ret overrasket over at se hende (til trods for at han var blevet forberedt!) :-) Men han fik snakket med hende og vist hende sit rum. Det var dejligt...havde nok tænkt at han ikke ville snakke med hende, da det måtte være lidt mærkeligt at hun var der! Men det gik godt...og er jo også et udtryk for, at han har det super godt for tiden.

Men hun var en stor hjælp for Rasmus' lærere, hun kunne fortælle lidt om, hvordan det var at arbejde med Rasmus og hvordan han var i børnehaven (det afviger jo altid lidt fra hvordan han er i hjemmet!)
Ingeborg fra Rehabilitering Haugesund (de som står for vejledning på autismeområdet) fortalte lidt om diagnosen og vi fik vendt en del problemstillinger omkring Rasmus' hverdag.

Det var rigtig dejligt at opleve, hvordan alle instanser arbejder sammen om at hjælpe Rasmus og man kan mærke de synes det er et spændende arbejde som venter forude.

De synes han er en dejlig gut, men er stadig noget overraskede over hans "niveau". Vi håber de vil se, at udfordringen netop ligger heri! Her er en udviklingsforstyrret dreng, men med et kæmpe potentiale for at udvikle sig i en positiv retning. Og netop derfor er det vigtigt, at han på nuværende tidspunkt får al den hjælp og støtte han trænger, da det vil gavne ham senere i livet. Denne dreng må man ikke tabe på gulvet!

Og man må ikke glemme, at der er en grund til at han er så velfungerende og har det så godt pt.!!

Der skal være et møde igen d. 29. sept, hvor vi kommer mere ind på behandlingsmetoder og redskaber.

Søndag d. 23.08.09

Så synger weekenden på sidste vers. Ungerne er puttet og vi tanker op med kaffe og hygge ved pejsen.

Vi havde Frederik til overnatning, så ungerne var sent oppe og fik vist de kalorier der skulle til for at give ro i huset. Der blev hygget igennem med Wii, Lego og vild leg.

Derudover har vi brugt energi i haven. Klippe hæk, rydde buske og fjerne div. ukrudt. René kæmpede sig op af bakkerne bevæbnet med en Le...en spændende opgave  Men! nu kan vi komme til frugttræer og buske.

Lørdag var vi et smut til Sauda. Rasmus skulle bruge noget af hans opsparede guld. Vi har efterhånden bidraget til at Lego brager afsted med overskud.

Nu kalder pejs og sofa.

Lørdag d. 22.08.09

Hygge ved pejsen og evaluering/reflekteren over den forgangne første skoleuge.

Det er et par stolte forældre som sidder her rundt morgenbordet, stolte over Rasmus som den sidste uge har udvist et utroligt overskud og åbenhed overfor alle de nye ting som er blevet præsenteret ham.
Vi har haft en forhåbning om at det ville gå godt og at Rasmus med de rette forudsætninger ville kunne acceptere at gå i skole. Men vi må sige at det har overgået alle vores forventninger og forhåbningerne er mere end indfriet.

Lærerne synes det er en spændende opgave som ligger foran dem og det er helt i særklasse hvor meget tid de bruger på Rasmus og alle de praktiske ting omkring ham. Man bliver helt ydmyg.
De har udtalt, at de er positivt overraskede over, hvor velfungerende og velopdragen han er og at dette motiverer dem.
Heri ligger udfordringen for dem, de har her med en dreng at gøre, som har en stort potientale som de kan være medvirkende til at udvikle. Og dette er et job, hvor de også kan få noget igen!

Siri, hans lærer, har fundet et fint skilt som hun har hængt op i hans rum hvorpå der står "Friends help each other...grow"

Som I kan se på hans skema har de 8 forskellige fag den første skoleår. Vi er ret imponeret over det og synes det er sejt at han havde sin første engelsk time igår! :-) Derudover var der allerede lektier for på 2. dagen. Fedt. Børnene er helt vilde med det og iver efter at komme igang med det som er blevet dem lovet! At lære noget i skolen! :-)

Vi havde troet, at Rasmus den første tid ville tilbringe meget af tiden på sit rum, men han har hele ugen deltaget i klasseundervisningen i de timer, hvor undervisnigen har været struktureret og alle elever har siddet på deres faste pladser. I de timer er Rasmus tryg da der er et formål med at være der! :-)

Han klarer sig flot fagligt, hans lærere er imponerede og det er vi jo også!! :-) I torsdags skulle de lære om bogstavet I, og skulle i den forbindelse tegne, skrive og male ting med I.
Rasmus tænkte sig lidt om og gik så igang med at male en Ilder!! :-) ...huskede i øvrigt lige at signere den med et R.V. i bunden. :-) Sejt

I løbet af ugen har vi haft flere møder og Boardmakerkursus med personalet og i næste uge har vi et større netværksmøde med alle parter, Rehab., PPT, personale og hans specialpædagog fra Bømlo.
Dejligt at mærke hvordan alle instanser arbejder sammen om at løfte opgaven på bedst mulige måde.

Man kan mærke på Rasmus at han har det super godt for tiden, næsten ingenting går ham på, han kommer hurtigt på benene efter en dårlig oplevelse, han smiler, er initiativrig og udviser et utroligt overskud - også herhjemme. Hvor må det være dejligt for ham at have det sådan. Og det smitter af på hele familien! ;-)


Mandag d. 17.08.09

1. Skoledag

Det er bare gået så godt i dag. Rasmus har været i højt humør, glædede sig meget til at komme afsted i morges, og der var ingen sure miner da han blev vækket.

Vi kom lidt tidligere end alle de andre børn, så det ikke blev for kaotisk for Rasmus at træde ind på skolen. Allerede da vi holdt på parkeringspladsen fik jeg en sms fra Siri, at vi skulle gå ind ad hovedindgangen, da hun havde spottet at der var for mange børn oppe ved den anden indgang. Flot at hun tænker på det!! :-)

Vi startede i Rasmus' rum, som de havde indrettet flot med dyre-billeder, Fatboy (i yndlingsfarven), arbejdesborde og legehjørne. Helt perfekt.

Kl. 8.30 var der samling i Amfi-salen for alle skoleelever, lærere og forældre til 1. klasse. Her var samlet ca. 400 mennesker...så det var ikke lige Rasmus' kop te! :-) Men det gik ok, han fik lov at stå på gangen og bare kigge ind ad døren.
Herefter skulle 1. klasse samles i klasseværelset.

Rasmus deltog meget af tiden sammen med hele klassen, så det var utrolig flot. Man kunne mærke at han bare var helt tryg ved de tre hjælpelærere...og så hjalp det måske også at mor var med. Men det får vi at se i morgen, hvor han skal være alene med Siri derovre et par timer.

Endnu engang må vi jo sige, at der bliver gjort utrolig mange ting for at Rasmus skal få det godt i skolen. Det er svært at beskrive det hele, men der er mange små ting og situationer, hvor man kan se, at de har brugt noget energi og gjort sig nogle tanker ifht Rasmus.

Den første uge bliver selvsagt lidt af en prøveuge, hvor ting skal afprøves og rettes til, så hverdagen bliver bedst og nemmest for både Rasmus og de som arbejder med ham.
Jeg skal holde et kursus i Boardmaker (hans pictogrammer), så de også kan bruge det på skolen.
D. 25. er der møde med alle, lærere, rektor, PPT, Habiliteringsteamet Haugesund og Torill, Rasmus' pædagog fra Bømlo.

Desuden er vi igang med at søge om bærbar pc og andre hjælpemidler, som kan lette skoledagen for Rasmus. Mon ikke der også sker noget på dette område!? :-)

Det er en meget spændende tid vi går i møde og vi kan mærke det er utrolig positivt på mange områder....også på vores engagement på det pædagogiske plan! ;-) At så mange mennesker står på hovedet for vores dreng, stiller jo også lidt krav til os som forældre! ;-)

Søndag d. 16.08.09

Søndag hvor vi nyder stormvejret fra stuen, med kaffe og ild i pejsen.

Alle flyttekasser er nu pakket ud, sorteret og pakket væk igen og vi håber der går en rum tid før vi skal igang med det igen!! :-)
Det er dejligt endelig at være på plads i det nye hus og både vi og ungerne nyder de nye omgivelser. Den megen omtalte udsigt er godt for sindet og den ekstra plads gør især forældrene glade, der er mange rum, hvor der nu er plads til både kontor, hobbyrum, træningsrum, opbevaringsrum, kolonialrum mv...

Børnene har fået et kæmpe stort fælles legerum i underetagen og Rasmus har fået sit helt eget værelse ovenpå. Det kan nok være han er stolt af det...og det giver også lidt udfordring når Gustav skal holdes fra værelset!
Men det er vigtigt for ham at have et sted at trække sig hen nu hvor der i nær fremtid skal laves lektier mv! Desuden er det også godt for Rasmus at kunne lukke døren efter sig når han har kammerater på besøg.

Den store dag er i morgen. Sidste uge er blevet brugt på planlægning og organisering af Rasmus' skoledag. Der har været møde med klasselærer Bente samt hans hjælpelærere, Siri, Anna og Elizabeth.

Siri bliver den primære kontaktperson. Hun er rigtig sød og god for Rasmus tror vi! :-) Hun var i øvrigt så sød at ringe for at høre om hun ikke måtte kigge forbi en aften, da hun var spændt på at møde Rasmus. Vi synes det er ret vildt, at en lærer bruger sin fritid på besøg. Så hun har både været herhjemme og Rasmus har mødtes med hende på skolen, hvor hun tog sig tid til at lege med ham i gymsalen. Desuden er vi næsten naboer med klasselæreren, og hun har sagt at Rasmus til hver en tid må kigge forbi og hilse på.
Efter et møde i fredags sagde Rasmus, at han ikke længere synes skolen var "træls". Så det er jo fedt.

Et tilbageblik i tiden bringer gode minder frem.
Først havde vi jo besøg af mormor og morfar. Det var hyggeligt og dejligt at vise de nye omgivelser frem. Vejret var fint og vi fik set både Sand, Sauda og området.

Ret kort tid derefter gik turen til Danmark. Endnu en gang var det super dejligt at bo i Hinnerup, hvor der var gode forhold for både unger og voksne! :-) Fedt at have en fast base, når man er på besøg, det gør ferien nemmere og absolut mere hyggelig.

Vi nåede vidt omkring på de to uger og fik set de fleste af vennerne og det meste af familien. Derudover blev det til Århus-ture, Cirkus Summarum (i øvrigt noget af et hit for Rasmus!) og Kristiansand Dyrepark.

Besøget havde også et bryllup på programmet, dette gav i bonus et ophold på Ludvigsholm for forældrene. Dette var en perle til pengene og absolut anbefalelsesværdigt for alle som skulle have lyst til at have en overnatning ude! Fantastisk sted i Gl. Harlev, lige ved golfbane og galleri.

Færgen var forsinket ved hjemturen, og vi kom derfor først til Kristiansand kl. 22 mandag aften. Vi valgte derfor at tage en ekstra overnatning inden turen gik over fjeldet næste dag.
Vi vil i øvrigt anbefale alle som skal på besøg i forår, sommer eller efterår at køre op gennem Setesdalen og over Haukelifjeldet. Det er en helt fantastisk smuk tur, med meget forskellig natur og mulighed for at få gode billeder! :-)

Det var dejligt at komme hjem igen, hjem til naturen og stilheden. Selv Rasmus havde hjemve! :-)

Nedpakning af hus og flytning startede allerede tirsdag aften, samme dag som vi kom hjem. Vi var effektive, men det er også dejligt at have alt på plads relativt hurtigt fremfor at gå i flytterod i flere uger.

På gensyn!


Søndag d. 05.07.09

Så sidder ornitologerne på deres pind og spiser dejlig morgenmad. Ungerne følger godt med i fuglelivet og rasmus har sådan cirka 1000 spørgsmål.... i timen

I dag står programmet på blåbærjagt til de muffins der skal i produktion senere. Gutterne nyder de mange morgener med god tid.....og vi nyder også den ekstra tid...kaffe, kaffe og kaffe.

Trods vagt er der tid til praktiske gøremål og besøg hos naboer. Dog er vi kommet til tiden hvor fiskekroge i kroppen, fjæsingstik og div. fritidsulykker øges ganske betragteligt.

Gustav er fuldstændig skudt i biler for tiden. Alt med 4 hjul kommenteres....når han leger med biler foregår det højlydt med masser af "Wruumm" ! Han er ikke en forsigtig søndagsbilist !

Rasmus skal også have sin daglige dosis af Wii.... så vi snakker en del om Spiderman i huset.
 
God søndag til alle!

Lørdag d. 04.07.09

Er man ved at være gammel, når morgenens højdepunkt er at se om der er blevet spist nogle frø og nødder fra fuglebrættet i løbet af natten!??

I så fald, er vi nået det punkt! :-) Efter vi har bygget et overdækket fuglebræt på terrassen har vi fået et rigt fugleliv i haven! Til glæde for drengene og til meget stor glæde for forældrene!! Så der bliver googlet og studeret fuglearter for tiden. Ganske hyggeligt.

Og så er det blevet bær-sæson! Haven bugner af hindbær og blåbær! Så de næste par uger skal der laves tærter, muffins og kager i vildskab! Uhmm... Hvor er det fedt at bo et sted, hvor disse ting er så tilgængelige! Hindbær, brombær, blåbær, multebær og jordbær vokser vildt overalt.

Og det er jo ikke kun bær. Når man er på stranden kan man fange taskekrabber og plukke blåmuslinger. Fisk fanger man bare ved at gå ned i byen. Og til høsten står der selvfølgelig svampetur på programmet! Det er et eldorado af friluftsaktiviter for børnefamilier. Der går ren spejder i den! :-)

Næste uge byder sandsynligvis på regn...men vi håber det forsvinder inden næste weekend hvor vi får besøg af mormor og morfar. Det bliver hyggeligt.

Kort derefter går turen til Danmark som forhåbentligt byder os glædelige gensyn med venner og familie, sol og hygge!

Når vi kommer tilbage fra ferien står der flytning på programmet! Igen! Vi har dog hele tiden vidst, at denne bolig nok var midlertidig og har haft et par andre muligheder i søgelyset. Men da Christine og Jannik har besluttet sig for at rejse til Danmark, kan vi overtage deres hus. Så det ser vi frem til. Det bliver dejlig med mere plads til vores ting og til at have overnattende gæster!!
Tror det bliver lidt underligt for drengene at vi skal bo i "Jannik og Christines hus"... Men det bliver også fedt da vi kommer til at bo meget tættere på skolen og børnehaven.

Så ja, endnu en gang har vi fået planlagt os en typisk "Fam-Vest"-måned med mange arrangementer, store omvæltninger for ungerne, for ikke mindst at tale om skolestart for Rasmus!!
Det bliver hårdt og vi bliver uden tvivl presset, men det bliver også spændende og vi glæder os til alle de ting som skal ske den næste måned.

Fredag d. 03.07.09

Vejret fortsætter fremdeles i det varme lune. Ungerne stortrives når de kan storme rundt i næsten ingenting.

Weekenden er over os. René har vagt frem til mandag. Vi ser frem til besøg og en kærkommen ferie.

Igår var manden i huset på vandretur på højfjeldet. Fantastisk tur der førte 1000 m. op og over flot fjeld. Der var ganske varmt, men stadig en del sne. Så det var ganske specielt med masser af blomster og sne side om side.

Turen gik til Stranddalshytten. Den ligger fantastisk flot og så kan man både overnatte og spise aftensmad deroppe. Den kulinariske specialitet var denne gang komle. Kartoffelmelbolle, friske kartofler,pølse og saltkød....rigelig smørsovs med bacon. Desserten var frugtsuppe, pandekager og kager.

Dejligt at sidde i solen og nyde kaffen. Nedturen gik nemt med den ekstra vægt i maven

Søndag d. 28.06.09

I skrivende stund har manden i huset søgt ly i skyggen. Der er stygt varmt...ikke mindst efter en indsats i haven. Med jævne mellemrum skal vildnisset bekæmpes så børnene ikke bliver væk.

Milla og Rasmus er taget på fisketur og Gustav tager en lur.

Igår var vi på strandtur til Jelsa. Når der engang kommer en IT-nørd smider vi nogle billeder i sommer-mappe. Det var en flot tur, da vi lige skulle ud køre lidt på de små veje først.

Selve Jelsa ligger flot ud til havet med gamle hyggelige huse. Stranden er perfekt da der er ganske lavt vand. Vi hyggede med at fange ca. 30 krabber... det kan der sagtens gå nogle timer med.

Weekenden Startede med fødselsdagsselskab hos en fra arbejdet. Ungerne hyggede sig vældigt. Faktisk spurgte Rasmus dagen efter om ikke vi skulle der hen igen. Milla fik også hilst på de fleste fra jobbet.

Resten af dagen skal vist bare gå med kaffe og thaimad senere

Mandag d. 22.06.09

I dag har været en rigtig sommerdag med masser af sol og vand.

Gustav blev afleveret i barnehage til morgen og derpå kørte Rasmus og mor til Jelsa. Jelsa er en lille strandstad ca. 30 min. kørsel sydpå. Det er et meget lille, men utrolig hyggeligt sted med gamle fiskerhuse, som under renovering har bevaret deres oprindelige stil.
Super flot.

Stranden havde lækkert blødt sand og vandet var meget lavt. Så her var man helt tryg ved at lade Rasmus rende rundt (og det ville man også være med Gustav!)

Vi fik dyppet tæerne og fangede små fladfisk, rejer og krabber med fiskenet. Det kan nok være at Rasmus var i sit es!
Desuden fangede vi (for sjov) en smuk fisk med de mest utrolige blå og røde farver...satte den ud igen efter den var blevet undersøgt på kryds og tværs! :-)

Da vi havde hentet Gustav tog vi hjem og fyldte badebassinet i haven. Jannik, Christine og Nikolaj kom forbi og så blev der hygget og badet (mest børnene!)

Aftensmaden stod på Thaimad...den lokale Thaivogn er åben sidste halvdel af hver måned, så det er med at benytte sig af det!! Det er supergod mad, lækre råvarer og godt tilberedt. Uhmmm..... "Rice" kan godt pakke sammen!! ;-)

I morgen er det Sankt Hans...så vi har planer om at deltage i et arrangement nede i Gata (det er byen)

Der er billeder fra i dag under "Sommer"-albummet.

Lørdag d. 20.06.09

Weekenden er over os. René har vagt fra fredag til mandag. Men! heldigvis er der tid til at være med familien en del af tiden.

Så der er mest dømt hygge i hjemmet. Rasmus er nu en haj til Wii. Gustav kigger med lidt af tiden, men har ikke tålmod til at sidde ned for lang tid af gangen.

Lidt hygge i haven er der også blevet tid til. Vi låner naboens kæmpe trampolin...der er plads til alle.

Kveldsprojektet var hjemmelavede minipizzaer. Det var et stort hit.

Lige nu er der hygge foran brændeovnen.

Imorgen skal vi lave hjemmelavet sushi med Jannik og Christine...det skal nok blive hyggeligt.

Se iøvrigt lægens bord!

God weekend

Onsdag d. 17.06.09

Så fik Koltklanen oplevet Norge fra sin bedste side - denne gang med fantastisk vejr. Skønt med hygge, grill og naturoplevelser. Der var god lejlighed til at få brugt vandreskoene...dog havde Jørgensen ikke påregnet diverse udflugter da han pakkede sin kuffert. Men med højt humør gennmførte han diverse prøvelse iført sandaler.

Fysik og kondi blev testet og mavesækken endnu engang udspilet til bristepunktet.

Rasmus fik en god gave (et WII spil) og var derfor forankret foran sin WII de fleste indetimer! Men han elsker det og er blevet rigtig dygtig til det.
Men ingen tvivl om at ungerne hyggede sig. Hver morgen når de vågnede spurgte de til, om bedsterne stadig var her.
Gustav snakkede også meget om besøget den efterfølgende børnehavedag og forventede at bedsterne kom med og hentede ham.

Vejret er stadig godt. Camilla og Rasmus har været i Haugesund i dag og her til aften har vi grillet med Jannik og Christine....rigtig hyggeligt at have dem tæt på.



Søndag d.07.06.09

Vi sidder nu og nyder vejret og vores vilde have. I haven er der mange blomster og de mange hindbærbuske ser ud til at blive produktive i år. Vi har prøvet at rydde nogle gange og lysninger i "junglen", hvilket nu bliver flittigt brugt af de små til at gå på opdagelse...insektjagt er det store hit i dag.

Vi havde en dejlig og solrig pinse. En af dagene tog Milla og Christine på shoppingtur i Stavanger uden mænd og børn. Der blev spist, hygget og shoppet i vildskab.
De 5 mænd på hjemmefronten havde også en hyggelig dag. Der blev hygget med cafe, strand og aktiviteter der kunne give sved på panden.

Vi har haft godt vejr i en længere periode, så den lokale strand er også blevet brugt flere gange. Rasmus har badet i stor stil selvom vandet er seriøst koldt. Vi overvejer at købe våddragter til knægtene... det kunne blive et stort hit. Så kan man bruge lang tid på at fange alt godt fra havet.

Jannik og René havde en god dag med vandring/klatring til nærmeste større fjeld. Hellansnuten. En robust tur på 4,5 time med top på 740 m. Det gav sved på panden og trætte ben men så var vi til gengæld også klar til grill og hygge om aftenen.

Vi har haft møde både på skole og i barnehage. Gustav har haft en rigtig god start og har allerede charmet sig frem overalt hvor det overhovedet har været muligt.
På skolen gør de utrolig meget for at Rasmus skal få de helt rette rammer. De har virkelig tænkt meget over hvad der skal til. Skolen er helt ny og lækker.... og huser ca. 180 børn på 10 klassetrin.

De seneste dage har der været Ryfylkedage. Det er byfest med ekstra handelsliv og mange aktiviteter for de små. Det har været rigtigt hyggeligt og det tivoli der kom til byen har nydt godt af vores 2 knægte. Gustav brugte biltoget i sådan en grad at det udløste gratis ture..... vil nu også sige at med de priser kunne vi lige sågodt have købt attraktionen.

Nu venter snart besøg af de kære bedsteforældre.... det glæder vi os meget til

Søndag d.24.05.09

Weekenden synger på sidste vers. Fredag var hygge og smovsedag. Dog fik vi luftet regntøjet i 2 timer om aftenen. Rasmus, Frederik og Gustav hyggede sig max. på legeplads og på skovtur, så alle var godt trætte da de skulle i seng.
Lørdag var René på vagt, dog havde vi tid til at fejre Christines fødselsdag om aftenen med super god mad.
Søndag var vi haven og få lidt styr på den vilde have. Desuden var vi nede på lysthavnen og fiske...dvs. Gustav sov, Renè drak kaffe i solen og de 2 fiskenørder var igang med line og krog.
Endnu engang var der gevinst. Denne gang gik det ud over en flot torsk på 1,5 kg.
Nu sidder vi så og hygger med god kaffe og glæder os til en fin menu med 3 retter i aften

Torsdag d. 21.05.09

Dagen bød på skovtur med Jannik, Christine og Nikolaj. En super flot tur hvor der for en gangs skyld var et minimum af bakker, så børnene kunne give den gas med stenkast i elven og udkig efter div. dyr.
Her var man for en gangs skyld ikke så nervøs for at nogen af børnene skulle komme til skade. Vandet i elven var her ret lavt og vi skulle ikke op på stejle klipper.

Efter rundt tre kvarter kom vi til en fin lille lysning, hvor der var bålsted, vandfald og bænke/bord. Her sad vi og nød solen og vores medbragte madpakker. Børnene gik på opdagelse og fandt både frøer og kødædende planter! 

Fine billeder i ny mappe der hedder "skovtur"...

Igår var Camilla og børnene en tur i Sauda, som er den nærmeste by (ca. 20 min. kørsel fra bilfærgen). En fin lille by, hvor der er lidt flere butikker end i Sand. Så her er noget at komme efter. Det er en fantastisk smuk køretur til Sauda, hvor man hele tiden kører langs fjorden. Man kommer gennem flere tunneller og man krydser bla. "Svandalsfossen", som er et ret stort vandfald. Her er det muligt at stå ud af bilen og gå helt op til vandfaldets udspring. 

Tæt på Sauda by kører man forbi et skilt mod venstre hvor der står "Alpinsenter 5 km" 
...ih...det glæder vi os til at prøve til vinter! :-)


  

Onsdag d. 13.05.09

Vejret har været flot de sidste par dage, så det har derfor været helt oplagt at tage på fisketur. Der er mange gode fiskesteder.
I dag var vi nede på lystbådhavnen, et super hyggeligt sted. Ryfylke Fjordhotel ligger lige ud til lystbådhavnen og har udsigt over fjorden.
Rasmus kan bedst lide at fiske her.

Og i dag havde vi heldet med os. Rasmus fangede en fin Søørred og han var meget stolt og sprang rundt på broen.
Gustav lå og sov, men blev også meget glad da han vågnede og så fangsten. "Fischhhh...." !! :-)

Fisken er nu parteret og klar til at blive lagt på grillen i aften.

Søndag d. 10.05.09

Nå, vi fik aldrig færdiggjort forrige dagbogsindlæg!! Sådan kan gå! :-)

Men nu sidder vi her igen. Rasmus har besøg af naboen, Frederik som er 8 år.
Det er super fedt for Rasmus at have fundet en legekammerat, som desuden bor lige inde ved siden af!! Så de kan bare løbe ind til hinanden og giver allerede deres forældre grå hår med alle deres legeaftaler! :-)

Især har de fundet hinanden i "Shanes Verden", et dansk børnetimeprogram, hvor det handler om at opfinde, klippe, klistre, lime og male. Så der bliver indsamlet "dippedutter" til den store guldmedalje, både i Eidsvikvegen 2b og 2a!

Rasmus giver selv udtryk for at han er glad for Frederik og i dag havde han lavet et brev til Frederik, hvor jeg skulle skrive "Hej Frederik, jeg er glad for at du vil være min dippedut-ven"!
Og så siger Rasmus også, at det er rart at lege med en stor dreng og ikke altid Gustav! :-)

Gustav har det også godt. Han er så småt ved at falde lidt ned ovenpå flytningen og ALT det andet! Nu skal han starte i børnehave d. 18. maj. Så det bliver spændende endnu en gang at skulle aflevere ham. Håber det går bedre denne gang...nu er det jo trods alt ikke så lang tid siden han sidst gik i børnehave.
Vi skal på besøg i børnehaven på tirsdag og får en rundvisning. Det ser jeg frem til. Vi kender jo slet ikke stedet endnu!

I sidste uge var René på kursus i Bergen. Gennem sin specialisering skal han til diverse obligatoriske kurser rundt omkring i landet. Så det er fint. Det var dog hårdt at undvære ham, drengene savnede ham og moderen syntes egentlig også det var lidt hårdt at være alene. :-)

Det har regnet den sidste uges tid - formodentlig ligesom i DK. Men det skulle klare op i aften og så har de varslet sol hele ugen. Det bliver skønt. Også for græsplænen! :-)

Vi er faldet godt til. Vi er meget glade for at bo her. Byen er utrolig hyggeligt på trods af størrelsen. Man kan købe det meste man skal bruge til at holde hjulene kørende til hverdag. og hvis der skal lidt mere til er der kun 30 min til Sauda, 1 time til Haugesund og 2 timer til Stavanger. Så det kan sagtens gå. Vi savner på ingen måde storbyen og synes bare det er fantastisk afslappende at bo på så lille et sted. Her er virkelig fredeligt og man er ikke nervøs for at der skal ske noget. Her stoler man på hinanden og børnene er trygge. Også i højere grad end på Bømlo.

Naturen er selvfølgelig det som tiltaler os mest ved stedet. Jeg tror ikke på, at man nogensinde bliver træt af at nyde udsigten her. Og hvis man vil opleve noget mere eller andet er det bare at tage bilen. Her er masser af udflugtssteder og muligheder for udendørsaktiviteter.
Snart starter fiskesæsonen. Det glæder især jeg (Camilla) og Rasmus os til! Rasmus har sagt, at han gerne vil fange en laks som er lige så stor som Thomas!! Så det må vi jo se om vi kan!! :-) Rekordvægten for en enkelt laks fanget i Suldal blev sat i 1918 og den var på 35 kg.!! Det tog 15 timer at få den på land. Ved ikke hvor lang den var...men måske ligeså lang som Thomas!? ;-)


 








Mandag d. 20.04.09

Så er der ro over land, og der er nu tid til at at reflektere lidt over den seneste måneds strabadser!

Det er ikke underligt at vi sidder her med poser under øjnene. 
Siden det sidste hold venner forlod os i sommerhuset har vi nærmest levet i en kuffert.

Den sidste uge i marts blev brugt på at pakke lejligheden ned, planen var at få lavet så meget som muligt inden turen til Danmark.

D. 31. marts tog vi så afsted for at gense Danmark, familie og venner. Det var svært at tilfredsstille alle vores og andres behov på to uger, men vi synes selv vi nåede de væsentlige ting.
Derudover kom de praktiske ting i forbindelse med flytningen, som også lige skulle presses ind i kalenderen. Men vi nåede det hele og havde et fantastisk besøg i DK.

Da vi kom tilbage til Bømlo havde vi lige to dage til at få de sidste ting pakket ned - hvilket jo altid ender med at blive en hel del alligevel!!!!!!

Torsdag morgen kom flyttebilen og hentede vores ting og vi kørte sammen ind til Suldal.
9 hårde, men spændende og særdeles lærerige måneder på Bømlo var slut!

Ved middagstid ankom vi til Sand, fik læsset tingene af og bare ½ time efter kom flyttebilen fra Danmark! Det hele passede helt perfekt.

......


Onsdag d. 25.03.09

Så er Rasmus og Gustav nået frem til sidste dag i børnehaven.  Der er varmet op til hygge med kanelsnegle og kaffe til de voksne. Det er en kende vemodigt, ikke mindst fordi specielt Rasmus har haft en fantastisk tid der. Gustav er nu også ved at vænne sig til til at andre end hans mor kan se efter ham i flere sammenhængende timer

Igår kom cirkus til byen. Om eftermiddagen var Milla og ungerne nede og se på dyr og om aftenen var Rasmus og Milla til forestilling. Rasmus syntes det var sjovt og diverse kalorier gjorde ikke oplevelsen ringere. Husfaderen har stadig brystsmerter efter prisen på herligheden....900 kr...men så var der vist også en brikjuice med.

Els står den på den sidste heftige arbejdsuge samt alt der vedr. en flytning....og det er ikke småting når man stadig har et ben både i DK og NO.

Vi glæder os til den forestående Danmarksekspedition. Det bliver dejligt at se familie og venner....og så selvfølgelig E45

Udenfor er der solrigt men koldt. Nu kalder kaffen!

Søndag d. 22.03.09

Så har vi forladt vores sommerhus for sidste gang!

Endnu et dejligt og kalorierigt besøg er vel overstået.
Fam Steen Ludvig ankom i godt vejr tirsdag og det skønne vejr fortsatte hele ugen. De drog afsted igår eftermiddags og her til morgen er det begyndt at regne. Perfekt.

Det har været et super besøg. Karl og Rasmus har hygget sig helt vildt lige fra de trådte ind ad døren, så det var fedt. Klara - som havde lidt problemer med at konkurrere med to jævnaldrende drenge - fik tiden til at gå i det kreative hjørne. Der blev produceret tegninger og perleplader i vildskab. :-) Derudover var hun i modsætning til drengene ret interesseret i at fiske, så hun var flere gange afsted med fiskestang og rejer!
Her må desværre siges, at fangstlykken ikke var tilstede denne gang!
Men så kunne vi nyde vejret.

Vi tilbragte det meste af tiden i hytten, dog var vi en tur ved stranden og en tur til Brandasund, som er den nordligste spids af øen.
De største af drengene var en tur på Siggjo en af dagene, og der var en fantastisk udsigt.

Nu venter der nedpakning og besøg i Danmark for os. Inden vi får set os om er vi på vej videre til et nyt eventyr!!



Fredag d. 13.03.09

Endnu en uge har passeret i raskt tempo. Børnene trives i børnehaven og det er en kende vemodigt at de stopper der snart. Specielt Rasmus har haft en fantastisk tid der.

For et par dage siden var deres mor og far et smut i Haugesund på tur....helt uden børn. God tid til shopping, kaffe og god mad på et godt vin og madhus.

De seneste dage har budt på godt vejr i dagtimerne. Høj solskin og alskens flora der vælter op af jorden.. smukt. Vi havde en god eftermiddag ved vores sø i baghaven. Udforskning af skov og sø. Fangede et par små fisk, som Gustav fik stresset max...... de blev dog kastet i søen efter lidt psykisk terror. Milla havde lynkvikt produceret vafler, kaffe og saft.....så der blev koset med kalorier... som vanligt. ( billeder vinter 09 ).

Fredag og René har vagt senere. Men! da vejret holder den fine form planer vi på udflugt til nordøen. Weekenden har alle fri så der er dømt hygge og lidt klargøring til endnu et besøg i sommerhuset. Familien Steen-Ludvig tropper op...og det glæder vi os meget til.

God weekend

Lørdag d. 07.03.09

Så er der dømt arbejdsweekend. Det er den 2. sidste af slagsens på Bømlo - hvilket nok er en ringe trøst når man har 56 timers arbejde foran sig. Men ikke desto mindre er husfaderen afsted, Gustav sover og Rasmus hygger med hule og leg.

Jeg selv sidder bænket i sofaen med en kop kaffe og computeren stabilt placeret på vommen! Suk, ja...de seneste måneders kalorieindtag har sat sine spor! :-)

Men det er fantastisk at få besøg hjemmefra. Hele sidste uge havde vi besøg af Mette og Claus og ungerne. Endnu engang var vi ude i "vores hytte" - som Rasmus kalder det! ;-)

Ungerne legede fantastisk sammen, Rasmus og Mathilde hyggede sig helt vildt, de faldt bare ind i deres gamle "roller" fra første minut. Så der blev produceret nogle børn den uge!! Legen bar lettere præg af, at 50 % af deltagerne var af hunkøn! :-) Men passede Rasmus fint. Han kan godt lide at lege med Mathilde og de er gode til at finde på ting, give hinanden plads og aflæse hinanden.

Gustav og Mads hyggede sig også. De er jo ikke helt på det stadie hvor man leger sammen, men de betragter hinanden, aber efter hinanden og kommunikerer (på det plan Gustav nu kan følge med!). Men de nyder hinandens selskab og der er ingen konflikter. Skønt.

Det giver jo også forældrene mulighed for at få snakket sammen uden for mange "afbrydelser"! ;-D

Rasmus' nye WII blev taget flittigt i brug...både af børn og voksne. Om aftenen var der dømt hård konkurrence og til stor ærgelse for mændene måtte de erkende at kvinderne var ligeså dygtige som dem i alle disciplinerne. Underholdning i høj klasse.

Udover at spise, hygge og spise blev der selvfølgelig også fisket og gået ture. Endnu engang var vi heldige at få noget på krogen, to fladfisk, en lille sjøørred og en ulk. Ulken var enormt grim og så ikke specielt spisevenlig ud. Vi troede egentlig det var en fjæsing og fik fortalt ungerne at den var giftig og derfor måtte smides ud igen. Efterfølgende har Rasmus og mor fundet ud af at det var en ulk, så der havde ikke været grund til panik! :-)

Næste tirsdag får vi igen besøg, denne gang af Jane og Ludvig. Så det ser vi frem til.

Ellers begynder tiden at gå stærkt. Inden længe er vi på vej til Danmark og vi glæder os til at se Jer alle.

Onsdag d. 25.02.09

Huset var ramt af et lille strømnedbrud igår. Buldermørkt blev det og det medførte let panik hos Rasmus. Så da børnene var afleveret i barnehage i dag var der dømt udflugt efter belysning og sikringer.

Det bragte os til en stor biks ved navn biltema, der har alt muligt og umuligt skrammel. Det er jo rimelig tit man står og mangler et fastjern på Gustavs størrelse. En tusse senere var vi udstyret med....Ja! primært en masse skrammel. Dog har vi nu oprustet på lygtefronten og fiskefronten. Et hjem uden 2-3 lygter pr. pers. er jo presset når krigen kommer.

Ungerne har derfor lavet huler og gemt sig derinde en rum tid med pandelygter, lommelygter.....og selvfølgelig rigelig proviant.

Rasmus har endnu engang været kreativ med malerier. Så nu må vi snart ud og købe rammer så vi kan få lidt kunst på væggene.

Tirsdag d. 24.02.09

Dagens 5. kop kaffe er ved at blive kørt gennem systemet. Hele familien har hygget med fastelavnsboller...igen

Børnene har haft endnu en god dag i barnehagen. Deres mor og far har holdt hviledag, så de kan være klar til børn og vagt.

På papiret har vi en fornuftig uge med besøg i udsigt. Børn og voksne glæder sig til at komme i "vores" sommerhus.

I skrivende stund er husfotografen i fuld sving med at knipse løs. Vi bliver simpelthen badet i blitzlys

Endelig bruger logistikchefen en del energi på at forberede alt vedr. fremtiden mht. flytning, bolig og arbejdsforhold. Som vanligt bliver intet overladt til tilfældigheder.

Nu kalder arbejdet.

Søndag d. 22.02.09

Så er vi lige kommet hjem efter et dejligt besøg hos Jannik og Christine i Suldal.
Ungerne har hygget sig max og de voksne syntes det var dejligt at socialisere lidt!!

Vejret var ikke for godt, så det var mest til indehygge.

Der er lidt billeder under mappen Vinter 09.

Fredag d. 20.02.09

Fredag morgen...og 2 unge mænd der var lige friske nok fra morgenstunden. Den yngste Vest har en imponerende ( belastende ) stemmeføring og et destruktivt adfærd, der kan give grå hår. Alt der går gennem hans næver, og ikke er lavet af titanium, går til grunde

Rasmus er glad for Wii og får testet hele sportspakken jævnligt. De 2 ældste i hytten bliver også involveret...og det er jo ikke kedeligt når der dystes i familien.

Der er dømt vagt senere. Indtil da skal der pakkes lidt til weekend. Imorgen er der tur til Suldal på programmet. Ind og hygge med vennerne der. En tur i sneen skal der nok blive tid til.

God weekend til alle

Tirsdag d. 17.02.09

Endnu en nat med kraftig snefald. Trods tidlig snerydning med en heftig traktor og plov...ja! så ser bil og vej tilsneet ud.
Derfor var det hurtigere og sjovere at kælke til børnehaven...specielt når Milla trækker børn og bagage

En lang weekendvagt er overstået for hele familien. De næste par uger ser nådige ud. Det giver tid til ekstra hygge.
Rasmus og Milla har kastet sig ud i at lave små malerier. Den unge mand er virkelig i rette element når han maler. Er super glad, snakker og hygger......endelig producerer han nogle helt fantastiske malerier. De skal nu til indramning, så de kan komme på væggen. ( Se mappen RV )

Milla venter utålmodigt på posten. "Vi" har købt en ny hobby! Et digitalt spejlreflekskamera. Alle René's gamle objektiver kan komme til sin ret med denne nye investering.

Ungerne er vilde med vafler...så nu vil forældrene op og købe et vaffeljern. Fantastisk med en dag uden unger!!

Søndag d. 15.02.09

Natten havde været produktiv i sne-afdelingen...ca. 15 cm. Så udrykningskøretøjet skulle lige klargøres til mulig udrykning.
Vi er efterhånden rimelig kvikke til montering af snekæder....så mens resten af familien raslede med morgenmaden fik den ældste monteret skidtet, skovlet sne + div.

Nu sidder vi og slår mave ovenpå morgenmaden, hygger til lille-nørd og ser ud på elementernes rasen.

Rasmus er blevet glad for sin Wii, så mon ikke den skal i brug i dag.

René har stadig vagt 1,5 døgn endnu så han keder sig ikke.

Lørdag d. 14.02.09

Lørdag morgen. Familien har hygget om morgenmad. René har vagt og er snart i aktion. Vejret er stadig eksemplarisk. Det giver mulighed for daglige eventyr i sneen.

Igår var der dømt kælketur i sneen. På hjemturen rundede vi lige "vores" sø. Helt frosset til og med et fint lag puddersne... ungerne var helt i deres es.

Om aftenen blev der smovset til Disneysjov. Herefter er det blevet fast ritual at Milla og Rasmus hygger med X-faktor. Husfaderen har som regel et afsnit af Bonderøven ell. Danmark ekspiditionen der skal indhentes her.

Weekenden bliver en blanding af vagt og et hyggeligt program for resten af familien.

....Mon ikke kælkene kalder igen...herligt

Torsdag d. 12.02.09

Vinteren har bidt sig fast på Bømlo. I skrivende stund vælter det ned med sne i rigelige mængder.

Børnene nyder det gode udevejr. Kælketure er jo altid et hit. Men! når man har været ude i elementernes rasen er det også godt at komme ind og blive tøet op. De 2 guldklumper trives dog bedst i Tarzan-kostume, så optøningen er hurtig overstået.

Rasmus har været kreativ i børnehaven og lavet en maske, hvilket jo var vældig spændende for mindstemanden....så der måtte laves en ekstra fra faderens side. Derefter var der dømt spilopper fra den unge Hr. Vest.

I morgen har hele familien fri...måske bliver det en vejrfast med hygge og kaffe i rigelige mængder fra kaffemonstret

Onsdag d. 11.02.09

Så er endnu et besøg fra Danmark veloverstået. Som altid dejligt at se familien og denne gang oveni købet med børn!!
Det vender vi tilbage til...

Først må vi berette om den strabadserende start på ferien. Op til besøget havde det sneet vældig meget. Men det var ikke noget problem, for her i Norge bliver sneen jo kun liggende i max 2 dage!!
Så onsdag formiddag, da Camilla skulle ud i hytten med alt vores habengut, sad bilen fast. Der var svineglat...og vi havde jo ikke købt snekæder (for det er der jo ikke brug for i Norge!!). Så stod Camilla der alene med alle sine talenter og med en stor bil proppet med mad og bagage, som var på vej ud over en skrænt...
Heldigvis var Viking Redningskorps hurtigt på pletten og Passaten blev trukket fri og maden reddet!!!

Om aftenen kom Familien Solhøj frem efter en lang tur i dårligt vejr og der var gensynsglæde. Ikke mindst om morgenen da alle ungerne vågnede. Der blev leget og hygget fra første stund.

De voksne hyggede sig også...der blev spist godt. Camilla var flink med bagværket....så den stod på kage og boller hver dag, nogle dage flere gange om dagen. Børnene nød også at kostpyramide var blevet vendt på hovedet...omend det for nogen betød at der ikke blev spist så meget af den normale kost. Men pyt...vi var der jo for at hygge!!
Der var også blevet medbragt godt kød og vin fra Danmark, så vi måtte jo tygge os gennem den ene festmiddag efter den anden. Træls!

Vejret var mere end med os. Det var helt utroligt. Der lå et godt lag sne hele ugen samtidig med at solen skinnede fra en skyfri himmel og der var vindstille. Så vi var ude flere gange om dagen og lege i sne og kælke. Og tilmed blev der fisket hver dag. Vi fangede i alt 4 fladfisk og en alm fisk til stor glæde for ungerne.

Om aftenen var der dømt hygge og mange af dagene var alle drengene (de små drenge...altså ekskl. René)! i boblebad. Det var også et kæmpe hit!

Søndag holdt vi fødselsdag for Rasmus. Camilla bagte en fin lagkageroulade som lignede et tusindben....Rasmus holdt dog hårdnakket på, at den skulle hedde "syttenben", så så'n blev det og kagen fik 17 fine chokoladeben. Vi fik boller og kage og der blev åbnet gaver. En skøn dag. 

Nu er vi hjemme igen. Rasmus og Gustav blev afleveret i morges og så fik vi lige kørt et par gange frem og tilbage fra hytten med ting. Puha...der skal mange ting med når Familien Vest skal på ferie...

Nu vil vi slappe af - nogen af os skal arbejde - inden næste hold rykker ind d. 28. Mette og Claus kommer og skal være her en lille uges tid også. Det bliver hyggeligt.

Onsdag d. 28.01.09

Børnehavedag for de små og praktisk dag for de voksne. Rasmus er jo rigtig flink til at gøre sig klar når der står børnehave på programmet. Gustav var lidt mere lunken ved tanken om at skulle afsted, men det gik vel med at få begge afleveret.

Børnenes omsorgspersoner var til det månedlige møde i børnehaven. Endnu engang må man imponeres over det arbejde der bliver lagt for dagen både i børnehave og PPT (pædagoisk psykologisk tjeneste). summen af mødet var at Rasmus trives og gør fremskridt. Man får indtryk af at de nyder arbejdet med ham og synes at han er en gut med glimt i øjet. Der var enkelte sjove sidebemærkninger om Gustav, der opfører sig som verdensmand overalt hvor han kommer frem.

I disse dage tegner Rasmus noder i stor stil. Bagefter er han ikke bleg for at fremføre skønsang i metermål.... vi tror at man som minimum skal være familie for at synes at det lyder bare lidt godt...Men! Vi har det sjovt med det og har ikke fået klager fra naboer...endnu

Ligenu er der dømt kaffemik i hjemmet. I praksis betyder det at husfaderen drikker kaffe og hjemmets leder har gang i den helt store papirkrig...sådan noget med bank, kommune, forsikringer og andet djævelskab.

De 2 tsunamier har travlt med den daglige legetøjsudrydning... det er umuligt at lege før gulvet er dækket.

Søndag d. 25.01.09

En god søndag.

Vi lagde dagen ud med gæster. René's kollega Torhild og hendes familie kom til Brunch.Det var super hyggeligt og ungerne legede godt sammen. Efter at have indtaget kalorier for den næste uges tid, gik vi en tur over i børnehavens legeplads. Og tilbage igen for at få kaffe og kage. Dejligt.

Da gæsterne var gået, var mor og Rasmus lidt spontane og ville ud og fiske. Vejret har været flot i dag og det var næsten synd at forspilde chancen (der har været så ringe vejr de sidste par uger). Så vi pakkede fiskegrejerne og kørte til Straumen. Og fangstlykken var med os. Denne gang fik vi fast i en ising, om end ikke så stor, så var den der. Og Rasmus var lykkelig. Han hjalp med at holde fiskestangen mens mor fik den op i nettet.

Her til aften har vi fileteret fisken og lagt den på køl....for den skal konsumeres i morgen med kartofler og smør! :-)

Igår var i Haugesund. Vi mødtes med Christine og Nikolaj (fra Suldal) og så tog vi i legelandet.
Der blev leget, sprunget og hoppet, hvorefter turen gik til et solidt måltid på McDonalds!! :-) (sådan én har vi ikke i nærheden....så det er med at benytte lejligheden til at få en Big Mac)!!

Vi glæder os til at få besøg i uge 6. Vi håber vejret bliver så godt at vi kan fiske hver dag!!! :-D

Fredag d. 16.01.09

Fredag og fridag. Hele familien samlet til morgenbordet. En stolt Rasmus skulle dog lige fremvise præmien fra Bømlo-nytt til far som havde været på vagt. Et flot indrammet diplom og en flot sølvske med indgravering ( se "vinderen" )....den bliver holdt tæt til kroppen, så lillebror ikke smutter med den...hvilket så afgjort er mere end en teoretisk mulighed

Dagen i dag er bidende kold og blæsende. Derfor var vi klædt godt på...vi skulle jo helt ud i bilen. Udover lidt impulskøb i friluftsafd. og det obligatoriske pitstop på Sams var dagens projekt indkøb til familiens nye passion...fiskeri (Her skal Gustav og Renè dog delvis afskrives grundet manglende tålmod) De 2 x Mormor og 2 x Farfar ( sådan hedder det i Gustavs verden ) har bidraget godt med udstyr.. og Milla har hældt i for resten....Så nu kan vi fange alt fra krill til spækhugger.

Onsdag d. 14.01.09

I dag var der dømt fridag for de voksne og børnehavedag for de yngste på Leitevegen.... og det skulle selvfølgelig fejres med endnu et solidt indtag af kalorier

Efter et kort ø-råd blev det til en udflugt til Leirvik. Stressfaktoren var helt i bund, da børnene var afsat. Så der var ro til at lokke husfaderen med i butikker...og da der ikke var så mange mennesker i byen og der oven i købet var udsalg, blev det til et par spontane indkøb af René.

Efter shopping og en tur i Galleri havde vi været uden kaffe i flere timer...og måtte stille trangen på en hyggelig Café. Dejligt.

Nu er vi hjemme igen, drengene er hentet og vi er tilbage i vanligt støjniveau....også dejligt!! :-/



Tirsdag d.13.01.09

Så er endnu et besøg vel overstået. Endnu en gang har det været hyggeligt og dejligt at tilbringe lidt tid med familien. Noget som man jo mangler i hverdagen her.

Pauli og Nanny ankom fredag eftermiddag, vel sultne efter en lang dag på farten. Drengene - især Rasmus som forstår mest af det - havde glædet sig hele dagen og spurgt adskillige gange hvornår bedstemor og bedstefar kom!?

Efter indtagelse af et let måltid blev der pakket ud! Endnu engang var der gaver og ikke-norske produkter til den store guldmedalje. Altid utrolig dejligt at få en sending produkter herop, som vores hverdag helt klart er ringere foruden!! :-) Tror, at uanset hvor lang tid man bor udenlands, vil der altid være nogle ting man bare MÅ have fra Danmark!! Man er jo vanedyr!!
Men så er det dejligt at alle i familien bakker op om det og er søde til at eksportere i det omfang det er nødvendigt!!

Vejret har ikke vist sig fra sin bedste side - desværre. Så det er ikke blevet til lange gåture og legepladsophold. Lørdag tog vi op i byen - vi gik lidt rundt og kiggede på udvalget af butikker, fik den obligatoriske kop kaffe og vafler på Sams og så fik vi set på å-stedet, hvor fru Rasmussen var faldet bare 3 uger forinden. Ingen uheld denne gang!
Da Gustav skulle sove til middag, blev Camilla og Rasmus hjemme mens René tog den ældre del af familien med på Bømlo sightseeing i bil. En tur til havet...som denne stormfulde lørdag var en barsk, men smuk oplevelse.

Søndag var vejret simpelthen for deprimerende til noget som helst, så vi valgte lettere spontant at tage en tur til Haugesund for at tage i Legelandet. Det er noget som drengene er meget glade for, for der kan man rigtig springe og hoppe rundt og larme alt det man har lyst til!!! Og så er der fri entré for gamle mennesker.............
så Pauli og Nanny blev pænt lukket ind uden beregning!  

Efter legelandet tog vi ind på havnen i Haugesund, hvor vi fik et solidt frokostmåltid.

Det har været hyggeligt og kalorier har vi ikke manglet i weekenden. Nu vil vi se frem til næste besøg i februar...

Mandag d. 05.01.09

Tillykke med dagen til Mormor! Ungerne har snakket med fødselaren ...Rasmus sagde tillykke og Gustav sagde " Av"..!
En brækket ankel efterlader et vist indtryk.

Lige nu har Milla gang i den italienske bar. Den nye espressomaskine arbejder i højtryk og der bliver tryllet hjemmelavede pizzaer frem...herligt.

Også et stort tillykke til Rasmus. Den unge mand deltog i den lokale tegnekonkurrence.....og vandt. Han er pavestolt.
Se resultatet under mappen "vinderen".

Udenfor er der frostklart og indenfor er der 2 gutter med fuld knald på

Fredag d. 02.01.2009

Så kom familien Vest godt ind i år 2009.

Juleaften og 1. juledag bar præg af, at René var på vagt. Men vi havde dog tid til at hygge lidt om juletræet og åbne gaver. Børnene havde bestilt risengrød, så det var nemt at gå til.
Drengene fik nogle gode gaver og hele aftenen blev brugt på at lege og pakke op.

Camillas fødselsdag gik primært med at pakke! René var på arbejde og vi havde besluttet os for at leje fritidshuset en ekstra dag inden mormor og morfar kom, så Camilla og drengene kunne tage ud og forberede samt hygge.

Fredag morgen d. 26. kom så en totalt overlæsset Ciröen Xara til Bremnes. Hvilket syn! Man kan endnu undre sig over hvordan det var muligt at proppe så meget ind i en bil - men det var også dejligt, for så var der dømt julegaver og god dansk mad! Mormor havde sørget for det hele - også at få morfar med på ideen!! ;-)

Drengene synes det var dejligt at se deres morforældre og moster og Martin.

Vi havde fire hyggelige og afslappende dage i huset.
Desværre måtte mormor en tur på sygehuset. Lørdag formiddag trådte hun forkert på vej ned ad en trappe i centret og måtte køres med ambulancen til Stord Sykehus.
Det viste sig at anklen var brækket og hun måtte opereres samme aften. Øv! Det var en sur måde at tilbringe den ferie på, som hun havde glædet sig så meget til og vi savnede hende ude i huset.
Hun blev udskrevet mandag eftermiddag og nåede lige at have en aften sammen med os andre.

Feriens helt store oplevelse var da Rasmus fangede en stor fisk. Vi gik ned til vandet med en legetøjsfiskestang og en dåse rejer (vel egentlig bare for at give Rasmus en fornemmelse af at fiske!) Men inden længe blev det den rene virkelighed da en stor ørred bed sig på krogen!!! Det var lidt vildt!! Camilla tog over for at være sikre på ikke at miste fisken, og efter 5 minutters - selvfølgelig hård kamp! - fik vi bakset fisken op på broen. Rasmus var i lettere chokket tilstand over at det virkelig var ham som havde fanget en ægte fisk!! Men stolt var han - og ikke mindst mor, far og morfar.
Rasmus hjalp med at skære fisken op og filetere den så vi kunne spise den som forret. En kæmpe oplevelse!!

Efter nedpakning, rengøring, vaskning, ompakning og en enkelt vagt for René, gik turen videre mod Suldal for at fejre nytåret med vores venner, Jannik, Christine og Nikolaj.

Det var smukt vejr og en flot tur derover - men måske lidt koldt syntes de to levende hummere som lå i tagboksen! :-) De fik dog senere varmen, da de blev lagt i kogende vand!

Vi brugte dagen på hygge, gåtur og madlavning. Krydret med et uheld! Rasmus lavede et stunt henover en bold og fik en flænge i hagen. Men men....med tre læger tilstede var det jo ikke nødvendigt at tage på skadestuen! Så hagen blev stripset og nu får han et fint ar ligesom sine forældre!

En lækker nytårsmiddag blev indtaget før det væltede ind med gæster. Det var en rigtig hyggelig aften der sluttede kl 04. Heldigvis vågnede drengene igen før kl. 08, så vi kom op og fik noget ud af dagen.

Det udnyttede vi og tog til Gullingen, hvor der er masser af sne. Camilla kælkede med drengene mens René og Jannik smækkede langrendsskiene på! Skønt med lidt frisk luft til et par trætte hoveder!!

Dagen i dag har været noget sløv. Der er endnu engang blevet pakket ud og vasket. Og hjemme ventede et større oprydningsarbejde efter juledagene - og alt det legetøj som drengene havde fået!!
Udenfor sner det og vi har lige nydt en kop kaffe fra vores nye kaffevidunder!!! Vildt lækkert!!

Nu starter et nyt og spændende år for os.
Håber alle I derhjemme også har haft en skøn jul og nytår. Vi glæder os til at se Jer!

Søndag d. 21.12.08

Søndag morgen og familien har hygget over morgenmaden. Udenfor er der mørkt, selvom klokken siger 09.30.

Husets logistikchef sidder fordybet over en seddel, der ser foruroligende lang ud. Gustav "Tsunami" Vest er travlt optaget med at få overblik over legetøjet ( i praksis betyder det at man spreder det over hele hytten ). Rasmus bygger hule og har overskud til at inddrage sin lillebror i legen. I det hele taget er de to små gode til at lege sammen for tiden...dejligt.

Rasmus mener vi skal have julegås juleaften....det skal vist i ørådet først. Her på disse kanter lyder julemenuen på Lutefisk ell. Pinnekjøtt
Lutefisk er klipfisk, der er udblødt i kaustisk soda, det giver fisken en lidt geleagtig konsistens og en nærmest gennemsigtig grå farve.
Det at spise lutefisk, er nok egentlig bare en undskyldning for, at få en masse øl og brændevin, til at skylle den ned med.
Pinnekjøtt er lammekød som er kogt/dampet med en masse salt serveret med kålrodsstuvning og kartofler.
Alt i alt 2 kulinariske sværvægtere, som vi nok ender med at springe over

Vi siger tak for de mange julekort, der nu pryder væggen.

Fredag d. 19.12.08

Fredag morgen og hele fam. Vest har fri...Rasmus synes det er træls at han ikke skal i børnehave.
Apropos børnehave er Gustav jo startet i tirsdags og det er gået godt. Godt nok har mor været med begge dage, men alligevel kan man godt fornemme, at han synes det er fedt med alle de nye ting og han har ikke haft noget behov for at sidde på skødet af sin mor. Tværtimod er de vist lidt imponeret over, at han bare går rundt fra rum til rum uden mor og leger og snakker med de voksne.
De spurgte om han sådan er nem at læse...og det må man jo sige ja til. Han skal nok give lyd fra sig hvis der er noget han vil eller ikke vil!! Han har allerede sat sig i respekt for et par børn derovre og hvis der er noget han vil have så går han hen og tager en voksen i hånden. Det er dejligt at se og man bliver en smule stolt!
...og til tider pinlig når han sidder ved frokostbordet og råber: "Hold op"! når de sidder med foldede hænder og prøver at synge en vi-takker-for-vor-brød-amen-sang!!! :-D

Det bliver spændende at se, hvordan han tager det når den "sikre havn" siger farvel og går hjem...
For mor er det både dejligt, men også en anelse underligt at skulle give slip på den bette...det har jo trods alt været ret intense 6 måneder...men det bliver dejligt i det nye år, hvor man kan aflevere begge drenge og have nogle timer for sig selv....til at gøre rent, vaske op, lave mad, handle ind mv...!!!! Nå, jeg håber der kan blive tid til en løbetur engang imellem eller måske bare en time på sofaen med et dameblad!!! :-D

De sidste dage har tre af familiens medlemmer været plaget af sygdom...og derfor er restaurantbesøget også blevet udskudt.
I onsdags tog vi dog til Haugesund i Legelandet. Det er et hit for selv halvsløje børn! :-) Der er så mange forskellige ting de kan give sig til og massagestole forældrene!
Rasmus kom i snak med en dreng og de legede lidt sammen...rart at se hvordan han kommunikerer på tværs af sprogene.

Der er dømt hygge resten af weekenden. Hvis alle ellers kan blive raske til i morgen får vi René's kollega og hendes familie på besøg. de er super hyggelige at være sammen med.

Og så går forberedelserne til jul og nytår snart igang....



Fredag d. 12.12.08

12.12 og klokken har passeret 12. Egentlig en dag, hvor kystvrag mødes på Hviids vinstue og mindes en tid i polaren ( læs: drikker sig stiv i en klam kælder )

Vestfronten havde dog andre planer fra morgenstunden. Efter solid og kolesterolrig morgenmad blev hele familien iklædt ekspeditionstøjet ...der var nemlig dømt jagt på juletræ. Rygtet ville vide at dette kunne ske et sted midt på øen, nærmere bestemt Ersland. Adresser er ikke noget man bruger her i Norge, så det var bare at køre derudad...

Det var nu let at finde og det viste sig at være en super hyggeligt sted. Der var en lille gårdbutik/julestue, høloft hvor man kunne få kaffe og kage, får og kalve man kunne røre ved, en labyrint i skoven, bål, juletræer og vigtigst af alt en traktor!!! Den var nu ikke en del af udstillingen, men det fik Gustav hurtigt lavet om på. Han gik hen og tog bondemanden i hånden, trak ham hen til traktoren for dén skulle han altså op på! Og det fik han så lov til! :-) Så det var jo stort!

Vi fik købt et fint juletræ og sluttede af med kaffe og småkager på høloftet! (se billeder under menuen)

Nu er vi hjemme, træet er pyntet og drengene hygger sig.

Sidste weekend var vi på besøg hos Jannik og Christine i Suldal. Det var en køretur på ca 2 timer og det gik fint. Smuk natur på vejen derover. Sand (kommunecentrum) er en rigtig idyllisk beliggende by, som ligger for foden af fjeldene ud mod en fjord. Dette gør, at stort set alle husene har en fantastisk udsigt og Jannik og Christines hus var ikke en undtagelse. Hold da fast! vi havde desværre glemt vores kamera så i må tænke Jer til det...men det er lidt vildt at stå op til den udsigt hver morgen.
Måske bliver vi også så heldige...
(se stemningsbilleder fra Suldal under menuen)

Det var en hyggelig weekende med god mad og vin. Ungerne hyggede sig (de har Nikolaj på 2½). Søndag var vi på kælketur 20 min. kørsel op i fjeldet til noget der hedder Gullingen. Et fint sted med turløjpe og en enkelt skitræk (som dog ikke var åbnet endnu). Men der var rig mulighed for at kælke.

Utrolig dejligt at have nogle venner så tæt på...(man får et lidt andet forhold til afstande her....2 timers kørsel er altså ingenting!!)

Forude venter en arbejdsweekend for René og derefter kommer en nådig uge hvor der bliver tid til at være sammen hele familien og endda stikke hovederne sammen med nye venner.

Torsdag har forældrene planer om at efterlade deres børn i hænderne på en barnepige for at tage i Fengselet!! (det er en efter sigende god restaurant på Stord)

Søndag d. 30.11.08

1. Advent

Dagen er startet godt med en fantastisk smuk solopgang
....og drengene er godt igang med at udforske adventsgaverne. Vi tyvstartede lidt igår med den første adventsgave fra mor og far. Så bliver weekenden lidt kortere!! ;-)

Og i dag stod den på gaver fra bedsteforældre. Rasmus fik et tandlægesæt m. modellervoks (René gik kun med til det fordi ungerne i forvejen har 3 lægesæt)!! og Gustav fik Briotog. Begge ting faldt i god jord.

Igår var Camilla og drengene på besøg hos René kollega, som også har to drenge. Vi fik risengrød og der blev leget til den store guldmedalje. Rigtig hyggeligt.
De har i øvrigt lige været på weekendtur i Århus...lidt sjovt...og de synes jo det er en fantastisk by, hvilket vi jo kun kan give dem ret i! ;-)

Rasmus er igen blevet glad for børnehaven og spørger hver morgen om han ikke må komme afsted! Så det er dejligt.

Søndag d. 23.11.08

Så er vi hjemvendt fra Bergen. Det har været en super hyggelig og meget smuk tur.

Fredag var vi lidt i tvivl om, hvorvidt det var muligt at nå sikkert til Bergen, eftersom det stormede og sneede. Men da vi vågnede lørdag morgen var der både skyfrit og vindstille, så afsted det gik!

Det var en smuk tur derop. Det var lige lidt kortvarigt nedbør over Stord - men så klarede det op og blev fantastisk....lige efter vores hoveder....sne og høj solskin!!!

Da vi kom til Bergen checkede vi ind på hotellet med det samme. Vi havde booket et familierum og det var bare super. Vi havde ca. 50 kvm. fordelt på en stor stue med seng, stor gang, soveværelse og badeværelse. Drengene syntes det var for fedt - masser af plads til at rode på! :-)

Efter indkvarteringen skulle vi ha lunsj - det blev det nemme valg med Peppes Pizza. God mad og legetøj til børnene.
Med fyldte maver gik vi videre. Der var lidt snak om hvorvidt vi skulle tage Fløibanen (Bergens hovedattraktion, et bjergtog) eller på shopping - og med en lettere skuffet mor, stillede vi os pænt i køen til Fløibanen. :-D
Der var imidlertidig lidt problemer med togene, så de ikke kørte regelmæssigt og der var til gengæld mødt rimelig mange mennesker op, så det blev en ventetid på godt en time. Ikke lige ungernes kop te!!! Gustav var svært urolig og ville ikke sove til middag og Rasmus var utålmodig og frøs. Men køende rykkede sig langsomt fremad i takt med at René's blodtryk steg! :-D
(....vi skulle have valgt shoppingturen....) ;-)
Nå, men lidt retfærdighed var der til - på et tidspunkt kom vi foran i køen fordi vi havde klapvogn med og så gik turen opad fjeldet! Det var fantastisk smukt! Hvilken udsigt!
På toppen var et fantastisk udkigssted og en Café, hvor folk sad udenfor i solen iført skitøj og drak varm chokolade! Dejligt! :-D
Vi fik en hurtig kop, hvorefter turen gik ned igen. Det var også muligt at kælke, vandre eller stå på ski ned ad fjeldet igen, men vi valgte igen den nemme løsning og tog vognen!

Eftermiddagen tilbragte vi på hotelværelset, hvor drengene fik sig en svømmetur i badekarret.

Til aften havde vi fået anbefalet en god italiensk restaurant, som vi målrettet gik efter. Vi fandt en italiensk restaurant, det så ikke specielt fancy ud, men den var jo anbefalet så vi gik ind og spiste - ok mad, men ikke noget specielt. Da vi så kom ud fra restauranten så vi til vores store ærgelse, at den restaurant som vi egentlig havde fået anbefalet lå lige ved siden af!!! :-( Og det så noget bedre ud!!! Nå, men hvad er det da også for noget at placerer to italienske restauranter lige ved siden af hinanden?! Nogen kunne jo tage fejl!! ;-)

Søndag var i Akvariet. Det var et hit for begge drenge. Masser af dyr at kigge på, pingviner, sæler, krokodiller, slanger og MANGE FORSKELLIGE FISK!!!! Og de fik lov til at fodre fisk, krabber og holde søstjerner. Begge drenge var glade og løb rundt og råbte: "se mor, se far, se, se, se dér....!!!!" :-D
Se billeder under fotomappen: Bergen

Efter Akvariet var vi på McDonalds (det var næsten et must, eftersom der er en times kørsel til den nærmeste McD fra Bremnes)!

Endnu en smuk hjemtur - flot vejr og storslået natur! Hvor må det være fedt at bo i et hus med udsigt til vandet og med let adgang til fjeld både sommer og vinter. Måske bliver det muligt engang!!! ;-)

Skøn og vellykket weekend i Bergen.

Fredag d. 21.11.08

Så kom der sne! Det har væltet ned det sidste halve døgn og snerydningen kan ikke helt følge med. Vejene er glatte i stor stil, så vi er glade for vinterdæk.

Ungerne var helt vilde da de stod op til synet af sne i lange baner. Så der blev lagt planer for dagens sneeventyr. Vi gav bilen en fridag og gik ned i byen og købte 2 kælke til drengene. En passende kælkebakke blev lokaliseret og overfaldet. Den ligger tæt på leiteveien, så det er helt perfekt.

Der blev kælket i vildskab og udforsket i lidt skov. Rasmus er super glad når der er dømt sneboldkamp og leg i sneen. Gustav er til gengæld helt elektrisk hver gang han ser en traktor i fuld sving med snerydning.

Derefter hjem til god mad, hygge og lidt afslapning.

René har vagt i aften, men lørdag morgen går turen til Bergen, hvor vi skal overnatte. Turen byder på hygge, shoppe og en tur i akvariet og se pingviner. Mere om det senere.

Se billeder fra kælketuren under fotomappe sne

Onsdag d. 19.11.08

Efter to måneders ventetid og sagsbehandling kom endeligt hjælpemidlerne til Rasmus (i forhold til danske standarder er det sikkert hurtig sagsbehandling....men man bliver jo lidt forvent)! ;-) Vi havde egentlig bare bedt om et Boardmakerprogram til at lave pictogrammer med. Men ind ad døren kom en kæmpe kasse med bl.a. en stor lystavle, som måler 46x60 cm. Det er en magnetisk lystavle som kan en masse fancy ting.... og den kan vi altså bruge til at få struktur på Rasmus' hverdag. Dejligt.

Og pc-programmet skal Milla igang med at lege med!!! NYT LEGETØJ!!! :-D

I dag er en stille og rolig dag. Rasmus er i børnehave...humøret er vendt og han glæder sig igen til at komme afsted - fortjenesten er Torill's. Hun er bare god!'

René har fri og inden længe kører vi en tur til Urangsvåg, hvor vi skal se på det feriehus vi har lejet i julen når mormor, morfar og moster og Martin kommer.
Det bliver hyggeligt at se familien og holde "julaften" i feriehuset...begge drenge glæder sig - ikke mindst til gaverne der er varslet!! ;-)
 
Julestemningen breder sig også i byen. Der er hængt lyskæder i træerne, juletræer og butikkerne er pyntet op. Fantastisk.

Vi glæder os til weekenden hvor der står Bergen på programmet.

Tirsdag d. 04.11.08

Rasmus fik lov at blive hjemme fra børnehave...og ja, hvad skulle vi så lave andet end at give os til at bage!! Selvfølgelig! Så vi bagte pebernødder i stor stil. Rasmus var god til at skære rullerne ud i små stykker og så trillede mor til den store guldmedalje! :-)
Og de blev rigtig gode.

I weekenden får vi besøg af nogle venner fra Århus. De bor i Suldal kommune ikke langt herfra. Så det bliver dejligt at se nogle venner, få lidt god mad og hygge.

Torsdag d. 30.10.08

Rasmus syntes det var ret sjovt at det stretchable gummidyr blev helt stivfrossen i morges! Det var også koldt...ved ikke helt hvor koldt, men helt sikkert minusgrader. Fantastisk flot, med sol og blå himmel!

Afleveringen i børnehaven gik for første gang ikke så godt. Ved ikke helt hvad der stak ham, men måske det havde noget at gøre med en istap, som vi fandt på vejen, og som han var panisk angst for skulle smelte!! hmm...hvilket jo er lidt svært at undgå! Men så kom den ind i børnehavens fryser og jeg lovede ham at vi ville tage den med hjem i vores egen fryser når jeg hentede ham igen. Det var umiddelbart ikke godt nok og pludselig kørte det hele ud på et sidespor og Rasmus ville med ét ikke i børnehave! Dette måtte vi dog fastholde ham i, så det blev desværre en træls aflevering med gråd og fastklamren!

Nå, men 15 min efter fik jeg en sms fra Torill, som sagde at det var gået rigtig fint, at Rasmus var kommet over sit "traume" og nu var i fuld gang med forhindringsbane i gymnastiksalen. :-)

Han var i godt humør da jeg hentede ham, vi snakkede lidt om episoden i morges, men jeg kunne mærke at humøret var fint og så er der jo ingen grund til at træde mere i det.

Gustav har forresten fået plads i børnehaven på samme stue som Rasmus fra d. 15. december. Så det er jo fantastisk. Vi var ellers forberedte på, at han nok skulle gå på en anden afdeling...men uvist af hvilken fantastisk årsag, så har de fundet plads til ham på den stue alligevel.
Og betalingen kan vi vist ikke klage over. Hold nu fast alle I børnefamilier i Danmark....Rasmus' plads skal vi give 330 kr. for om måneden (han får refusion fra kommunen fordi han er specialbarn) og Gustavs plads koster 660 kr. inkl. søskendemoderation, kost og bleer!!! Så altså alt i alt 990 kr. for at have to børn gående med fuld kost! :-D Det er jo næsten helt pinligt at sende sine børn afsted!! Men så får Rasmus til gengæld fuld støtte oveni!! ;-)



Tirsdag d. 28.10.08

Så sidder jeg her igen, Rasmus er i børnehave og Gustav har overgivet sig til drømmelandet! Kaffen ryger fra koppen og der dufter herligt i stuen af de nybagte boller, som bare ligger der og venter på at blive fortæret af sultne forfrosne unger og en træt far hjemvendt fra arbejde.

Jeg selv reflekterer over turen til Danmark mens jeg nyder synet af den første nyfaldne sne - om end ikke meget, så er den der!
Jeg glæder mig over, at den længe frygtede hjemrejse nu er lagt bag mig og jeg og børnene er hjemme i trygge rammer.

Det har været en dejlig, men også hård uge i Danmark. Man undrer sig over, at man aldrig lærer det!! Virkeligheden er bare en anden end den på kalenderen, hvor en tom linje er lig med muligheden for endnu en aktivitet eller endnu et besøg. Men det er svært, der er jo så meget man gerne vil nå, mennesker man gerne vil se.
Jeg beklager, at jeg ikke havde mulighed for at nå det hele og at nogen - uden tvivl - har følt sig forbigået.
Men i dag er jeg glad for at have prioriteret som jeg gjorde, for vi var trætte, mig og drengene.

Men det var hyggeligt at være i Danmark og vi glæder os over de mennesker vi dog fik set! :-)

Hjemrejsen - ja, som jeg har sagt til flere - vi overlevede!! Det var bestemt ikke nogen hyggetur og det er ikke noget jeg vil begive mig ud på igen alene. Jeg har tænkt på hvordan det må have set ud for de andre passagerer:
En lettere desperat mor, alene med to børn, som sidder - dopet af søsygetabletter - og holder fast i bordkanten med lukkede øjne for ikke at kaste op, mens hun groggy og besværet forsøger at få ro på sin ældste søn, som er gået i panik over lyde fra glas der klirrer og skibet som smelder mod havoverfladen og hvis skringre stemme nu overdøver lyden af musikken i restauranten, mens den mindste søn hænger i sin sele ud over kanten af barnevognen fordi han nægter at sidde der, men hvor moderen med trusler tvinger ham til det af bare afmagt og fordi hun ikke kan overskue tanken om at skulle rende rundt efter ham på hele skibet med en barnevogn og sytten tasker efter sig. 
Og så har de ikke engang set det hele - de ved ikke, at hun efter denne sejltur skal ud på en 6 timer lang køretur i buldrende norsk mørke, i silende regn på en vej kun oplyst af forlygter og glimtene lyn, med to trætte og sultne børn på bagsædet!!! :-)

Nej, helt så slemt føltes det ikke, men det var en træls tur. Ungerne tog det dog flot - omstændighederne taget i betragtning! Måske kunne de mærke vibrationerne i luften!? De forsøgte virkelig at få det til at fungere...og jeg forsøgte at "keep smiling"! Der blev kørt lidt chips og film på bagsædet - og det kunne holde dem lidt hen. Det var værre for mig, jeg var forfærdelig træt og havde svært ved at holde mig vågen på vejen. Overvejede mange gange at stoppe for en overnatning - men ville også gerne hjem. I bagklogskabens lys burde jeg nok være stoppet - det var ikke helt forsvarligt at køre i den tilstand....men vi kom sikkert frem og jeg ved nu, at det ikke er en mulighed at tage den tur alene en anden gang. Så lov mig endelig, at I stopper mig hvis jeg skulle få den sindssyge tanke at tage den tur igen! ;-)

Det var dejligt at komme hjem til René, som jo havde savnet os meget. Drengene var faldet i søvn og måtte bæres ind, hvorefter de sov videre - uvidende om at vi nu var kommet hjem. Så der var gensynsglæde om morgenen.

Mandagen gik sjovt nok med udpakning, stillen på plads og vasken tøj. Det var dejligt at komme hjem med alle de ting, både nyindkøbte og ejendele ude fra opbevaringsrummet. Især kaffemaskinen har været savnet, så det var rart at kunne sætte en almindelig god dansk kop kaffe over mandag morgen. Ellers var det blevet til en del børnetøj, legetøj, vaskeklude, kaffe, Sanex, tandpasta og andre uundværlige items!! :-)
René blev glad for det medbragte Whisky og Cognac...og så var der stor gensynsglæde med den længe savnede bil!

Søndag d. 12.10.08

Så er der gået en uge siden vi sidst har skrevet i dagbogen. Tiden flyver afsted og inden længe sidder Camilla og ungerne i en skibskahyt på vej til Danmark over bankerne i stiv kuling!! :-)

De næste par timer er der ro fra begge børn (Gustav sover og Rasmus er ovre hos en legekammerat) og det giver ro til at reflektere lidt over tingene. :-)

Hverdagen kører derudad og vi føler at vi er faldet godt til. Vi er utrolig glade for at være her og en stor del af dét skyldes nok, at det går så godt med Rasmus. Ingen tvivl om at det ville have været hårdt, hvis ungerne ikke trivedes! Men det gør de - og det er fedt at opleve.

Vi kommer efterhånden i kontakt med flere og flere folk her og det er også rart. Man har jo behov for at socialisere i ny og næ og ungerne synes det er dejligt at lege med andre børn!

Så sent som igår var hele familien til middag hos nogle forældre fra børnehaven. Jeg (Camilla) faldt i snak med moderen til et forældremøde og siden da har vi mødtes ved flere lejligheder. Bla. tog vi til foredrag sammen i onsdags. Foredragsholderen var en far som havde skrevet en bog "Kære Gabriel" til sin autistiske søn. Meget relevant - og det gav stof til eftertanke, på den gode måde.
Derudover har jeg flere gange mødtes med Joan, den danske kvinde som jeg tidligere har fortalt om.
Vi har det super hyggeligt sammen og det er rart for mig at "komme lidt ud"! :-)

I morgen skal vi til middag hos René's kvindelige kollega, som bor med sin familie på Mosterhamn.
Så der er gang i selskabslivet.

Mht til Rasmus går det bare over al forventing. Lige nu sidder jeg i lettere choktilstand over, at min "store" dreng - uden følge af en voksen - er gået hjem sammen med en legekammerat (Mari, 6-årig pige hvis lillebror går på Rasmus' stue) Og de bor tilmed på en anden vej.
Det er utroligt at se, at han ikke ser sprog, nye bekendtskaber og omgivelser som en hindring. Han er virkelig blomstret op og faktisk har han det bedst de dage han går i børnehave. Det smitter af på resten af dagen - og ikke mindst på forældrene!
Derudover er det imponerende at se, hvordan Rasmus' humør også påvirker hans evner og motivation.
Han er åben overfor nye ting, han vil gerne gå lange ture og regn og blæst er ikke længere nok til at holde ham indendøre. Han vil gerne ud i al slags vind og vejr og nogen gange er det os som siger nej til at komme ud! Det er den omvendte verden!!

Gustav trives også og nyder godt af storebrors - for tiden -imødekommende væsen. I forgårs fik Gustav for første gang i et halvt år et kram af Rasmus! Det var meget rørende at se, hvordan Gustav i al forsigtighed aede Rasmus på ryggen, i håbet om at krammet måtte vare lidt længere...og Gustav kiggede op på mig med funklende øjne som sagde: "Se os, mor"! Snøft!!

Gustav er stadig lidt af en rod, men han er sød og til tider er det svært at stå for hans skøre påfund! Dog kan det være en smule belastende med hans "min"-alder...igår da vi var på besøg skræmte Gustav en dreng på 3 år. Drengen turde ikke gå op på sit værelse, fordi Gustav stod på trappen og hvæsede ad ham som en tiger!!! :-/ Altså.... :-)

De næste par dage kommer til at gå med forberedelse til ferien. Der skal en tagboks på bilen, kufferten skal pakkes og der skal laves mad til færgeturen...så kan mig og ungerne gå direkte ned i kahytten når vi kommer om bord. I tilfælde af høj søgang er det rart med et toilet indenfor rækkevidde!!

Vi ses jo snart alle sammen. Vi glæder os.

Søndag d. 05.10.2008

"....I dag er det oldebedstes fødselsdag...HURRA HURRA HURRAAAA......"!!!!

Stort tillykke til Oldebedste. Håber du får en rigtig dejlig dag.

Stort kram og tusind knus fra os i Norge

Fredag d. 03.10.08

Hurra! Så blev Gustav 2 år. Tidligt op og få noget ud af dagen.

Dejlig hygge over den gode morgenmad... og så skulle der pakkes gaver op. Der var sjovt nok gaver til begge gutter, så der var dømt overskudsmorgen.

Familietur på café og rundt i byen. Eftermiddagen byder på kage og aften lidt lækkert til hele familien.

Vejret har været en kende misvisende... fantastisk flot og solrigt.. hans opførsel taget i betragtning kan det ikke fåes bedre

Se billeder under "Blandet"

Torsdag d. 02.10.08

Så er det efterår og man bliver tvunget til at gå med hat når det er koldt

Se flere efterårsbilleder under mappen " Efterår".

Søndag d. 28.09.08

Efteråret byder vanligt på hyldebærjagt for fam. Vest.
En flytning ud af landet kan ikke bremse den tradition.

Vi havde spottet nogle gode bær, dog var de parkeret i en have. Nu gælder det jo om at integrere sig, så vi spurgte pænt den gamle dame der havde haven. Hun var bare glad for at der nogle der ville bruge dem.

Der var god hjælp i drengene. Rasmus var mest interesseret i de mange insekter, der myldrer frem når man renser skidtet. Gustav sad og sorterede/spiste med dyb koncentration.

Vores have er stadig et hav af svampe. I løbet af 2 dage kan de vildeste svampe skyde op og blive store. vi muger ud i de giftigste.

Vi har spenderet en sjat penge på en god rutsjebane til børnene. Så nu er der fart over feltet .... og lidt tivoli-stemning i haven

Rasmus glæder sig til hyldebærsuppe senere


Se evt billeder under "blandet"

Lørdag d. 27.09.08

Så sidder vi her, trætte efter en lang dag og en dejlig tur til Stavanger.

Vi kørte afsted fredag kl. 9 og ankom til Hotellet kl. 11.30. Hotellets IT system var imidlertidig ude af drift, så vi kunne ikke tjekke ind. Så vi satte bagagen af i receptionen og gik ud i byen for at finde noget frokost. Det blev en nem løsning på Peppes Pizza! Fin restaurant med et lille legehjørne. Altid populært hos familiens yngste medlemmer.

Herefter gik vi rundt og udforskede centrum. En utrolig charmerende gammel bydel, med små hyggelige butikker og mange specialforretninger. Noget der ville være guf for alle de kvindelige læsere!! ;-) Her blev der oset lidt og vi fik os en kop kaffe og is på en lækker kaffebar.

Stavanger er Kulturhovedstaden 2008, og i den forbindelse byder Byen jo selvsagt på en masse kulturelle oplevelser, nok mest for voksne. Men der var en udstilling, som var lige noget for os!! Fotoudstillingen "Spirit of the Wild". Det er en udendørsudstilling med beliggenhed langs Breiavatnet midt i byen. Fantastiske billeder af vilde dyr fra alle verdensdele. Rasmus var helt oppe at køre! :-) Og vi måtte selvfølgelig eje bogen med alle fotos fra udstillingen, som kunne købes i en souvenirbutik. En rigtig god oplevelse.

Herefter tog vi tilbage til hotellet. Værelset var super godt og lå med udsigt til havnen og et stort krigsskib! Ungerne synes det var dejligt at slappe af i benene og få leget lidt. Sent om eftermiddagen gik vi igen - efter at have indtaget gratis kaffe og vafler på hotellet - op i byen for at brænde lidt krudt af inden aftensmaden.
Og to timer efter sad vi på en italiensk restaurant og guffede i os! ;-)
Aftenen tilbragte vi på hotelværelset med hygge, tegnefilm og postkortskrivning!

Lørdag - efter et dejligt morgenmåltid - kørte vi syd ud af byen for at gå på jagt efter Norges - indtil for nyligt - største indkøbscenter Kvadrat. Riiiimelig stort sted!! Formålet var nu ikke helt at ose i butikker, eftersom ungerne finder det ret kedsommeligt! Men vi havde læst os til, at der skulle ligge et legeland i centret og det var et rigtig fint sted. Her kunne ungerne slippes løs uden man skulle være over dem hele tiden. Der tilbydes endda børnepasning mens mor og far går i butikker...hvis man er til det!!! :-/ NOT!

Og dét med ikke at skulle være over dem hele tiden....det passer ikke helt. Gustav nåede selvfølgelig i løbet af 1½ time at skælde op til flere store drenge ud, skræmme de andre børn væk og kaste bolde i hovedet af en pige og var ellers bare være "over det hele"! Jesus Christ, en lille lort på 2 år! Han TRÆNGER til at komme i børnehave og lære et par spilleregler!! Og lære at man godt kan snakke til andre børn istedet for at råbe (noget han desværre har fra Rasmus)!

Dagen før havde vi fået øje på en lækker sushibar og havde gjort det som mål for lørdagens frokost. Så efter legelandet, kørte vi tilbage til Stavanger, fik Gustav puttet og tog så på sushibar med Rasmus. En super god oplevelse. Rasmus er jo ret vild med sushi, så han havde glædet sig til det hele dagen og så gjorde det da ikke oplevelsen ringere, at tallerkner med sushi kørte rundt på et bånd omkring baren. Så det var bare med at sætte ved baren og spise til vi revnede! :-) Det smagte fantastisk! Og til sidst, ja så tælles regningen sammen ud fra farven på de tallerkner man har taget. Godt koncept.

Alt i alt en helt kanon tur. Vi har hygget os og fået set en by som tiltaler os meget! Smuk køre/sejltur frem og tilbage. 

Vi må på det KRAFTIGSTE anbefale at I tager en tur til Stavanger!!!! 

Onsdag d. 24.09.08

3 mdr. til Juleaften

Mandag d. 22.09.08

Milla gav den gas i det gastronomiske hjørne i dag. Ratatouille, lækkert lam, bønnesalat og god vin.
Det var ganske velset efter en lang vagt.... altså i dele af familien.
Rasmus sagde bare tørt uden at trække en mine" Er det her aftensmaden"!
 
Godt så unge mand...havregrød til dig næste gang!

Ellers ikke så meget nyt siden igår...vi går en dejlig uge i møde. Rene skal kun på dagarbejde i morgen, fri onsdag, døgnvagt torsdag og har så fri til mandag. Skønt. Vi tager som sagt en weekendtur til Stavanger på fredag...det ser vi frem til! Synes vi fortjener det... :-)





Søndag d. 21.09.08

Det er rigtig blevet efterår. Vejret er fantastisk, lidt gråt men utrolig mildt. Vi står endnu engang på trappen med en god kop kaffe mens ungerne leger.

Udover smuk natur, byder efteråret bla. også på svampe!! Og det har Gustav fundet ud af!
Så det var da kun i sidste øjeblik at René fik stoppet Gustav i at tage en bid af en stor rød indbydende svamp!!  
Man må sige, at naturen har indrettet sig klogt...de giftige svampe har udviklet flotte farvestrålende ydrer for at tiltrække dyr...og altså også børn!

Hvis der er en svampekender blandt læserne (fx. Henny?) vil vi da gerne vide om den store røde svamp på billedet er giftig?? :-) Og hvad med de andre...hvad er det for nogle?? De er alle fundet i vores have. Størrelsesmæssigt kan vi oplyse, at den store røde til venstre er ca. 20 cm. lang.
Et større billede kan sendes pr mail....

Lørdag d. 20.09.08

Så er det blevet lørdag.
Rene har vagt og der er dømt hygge i dag.

I formiddags var ungerne og jeg til branddag. Et stort arrangement der hedder Barnenes Dag løb af stablen. Det er noget med velgørenhed mv...:-) Men i al fald, var der lidt for børnene at give sig til.

Bla. besøg på Brandstationen. Det var et hit. Da vi kom fik børnene udleveret en kasket med påskriften "Hjemmets Brannsjef" og et svarskjema. Og så var det ellers igang med at finde poster. Der skulle besvares 10 spørgsmål omkring brandsikkerhed i hjemmet. Det var vældig sjovt. Rasmus var dygtig. Han fik "selvfølgelig" alle rigtige (det gjorde alle børn sjovt nok!) og præmien var en slikkepind.

Derefter fik vi vafler med syltetøj...uhmmm...

Det var muligt at prøve at køre med en brandbil...men Rasmus havde ikke lige mod på det. Han syntes det larmede for meget...hvilket jeg vil være tilbøjelig til at give ham ret i! :-) Men Gustav fik prøvet at holde en brandslange (billeder fra dagen ude under menuen).

Etterpå gik vi op i byen for at se hvad der skete på Torget. Der var boder, konkurrencer, underholdning m.m. Hele overskuddet går til velgørende formål...må erkende at jeg ikke fik sat mig helt ind i præcist til hvilket!! :-/ Men der var også lettere stress på. Gustav var ved at være træt og NÆGTEDE at sidde i vognen og Rasmus reagerede lidt på menneksemængden og larmen. Og vi skulle lige have handlet lidt ind - hvilket i sig selv også er en stressfaktor af de store! Fx. VIL Gustav gerne gå rundt med en lille børneindkøbsvogn, og det er da også ok. Men han er bare over hele butikken og fylder vognen op med alt hvad han falder over på sin vej! Og når man så når kassen og Gustav bogstavelig talt har fået smidt alle varerne op på båndet - ja så smutter han!!! Hans favoritmål er en elevator som ligger 5 meter fra kassen - og der når han altid lige akkurat at få trykket på knappen så elevatoren går op inden jeg når at fange ham. Sidst lykkedes det ham at løbe ind i elevatoren før jeg kom derhen, man står jo med en klapvogn, en indkøbsvogn, en storebror og en pung i kø klar til at betale! Så der går lige et sekund før jeg kan nå at reagere. Lidt stressende. Alternativt kan man vælge at spænde ham hårdt fast i klapvognen så han ikke kan komme ud (han er lidt af en Houdini! Men så skriger han hysterisk gennem hele butikken så ens tromhinder er ved at springes og Rasmus går fuldstændig kold over larmen. Pest eller kolera....hvad ville I vælge!??? :-) Gode råd modtages! :-D

Nå nok om det...det var bare lige én af de dage!!

Vi havde en hyggelig formiddag og her til aften skal der også hygges igennem. Der kommer jo både Sigurds 10 års jubilæumskoncert og derefter MGP2008 som Rasmus får lov til at blive oppe til! Han glæder sig. Og så er der dømt snadder (dansk: Snask, smovseri) ;-)

Forresten billedet er taget i morges...det er bare et af Gustavs mange skøre påfund...:-)


Fredag d. 19.09.08

Så nærmer en arbejdsweekend sig med stormskridt.

Men! Fredag tog vi lige en tur til Stord. René skulle til et møde og så var det jo oplagt at hoppe på vognen.

Inden mødet fik vi dog hygget på en café.... Bruncheriet hedder den. super sted. god mad og flot udsigt. Alt inventar på stedet var udstillet og til salg.

Børnene blev holdt i skak med malebøger og økologisk æblemost..... Men! vi tror ikke at Gustav synes om økologi, da han var ret svær at holde styr på

Vi skulle også lige forbi en legetøjsforretning. Gustav bliver jo snart 2 år og det synes dele af familien skal fejres. Den kommende fødselar kastede sin kærlighed over en guitar, der larmede ubeskriveligt. Nu er han jo ikke en knægt der tager mod ordrer, så det ender tit med nonverbal pædagogik..... efterfulgt af hysteri... Vi tror godt de kan huske os en stund i den butik... og omegn.

Nu er han hældt i seng og Rasmus sidder og hygger med Disneysjov.

Rasmus har haft en fantastisk start i børnehaven. Han kan ikke vente med at komme afsted og har til gengæld meget lidt travlt med at komme hjem.
Dejligt.

Tirsdag d. 16.09.08

Første dag i børnehaven. En glad Rasmus cykler afsted. Han har glædet sig meget til dagen. Han har en ugekalender, hvor man kan flytte en pil fra dag til dag og se hvad man skal lave den pågældende dag. Og igår da jeg gav ham den, flyttede han pilen til tirsdag og sagde, at han gerne ville have at det var tirsdag så han kunne komme i børnehave!!!! :-) Meget positivt.

Og i dag kom dagen så. Vi tog i børnehaven kl. 9. Som vi tidligere har fortalt, er der en dør til hver afdeling (stue). Her skal man så ringe på klokken og vente indtil der kommer en og lukker op. På den måde bliver alle børn modtaget personligt af en voksen og får en god start på dagen.
Vi ringede på, og Thorild (specialpædagogen) kom og lukkede op. Rasmus faldt i snak med hende med det samme. Gustav og jeg gik ind i et andet rum for at lege.

Rasmus og Thorild var sammen hele dagen og han spurgte ikke til mig. Ved lunsj tid gik Gustav og jeg hjem så Gustav kunne spise og sove til middag og det var helt ok med Rasmus. Han syntes det var en god idé at jeg gik hjem!!!

Jeg kom og hentede ham igen kl. 14, hvor han blev helt vildt sur. Han sagde at han kedede sig og det hele var træls...jeg kunne selvfølgelig godt se at der var noget galt, så jeg spurgte ham ind til hvorfor han var sur på mig. Og han svarede, at han var sur over at jeg kom og hentede ham, for han ville gerne være i børnehaven lidt længere!!! WHAT!!?? Hvor fedt! :-)

Han havde bare hygget sig, leget med modellervoks, tegnet, bygget lego, været på legepladsen og tilmed leget med en anden dreng.

Hvor var det dejligt at opleve! En fantastisk start på børnehavetiden. På et eller andet tidspunkt bliver det selvfølgelig også hverdag...men det har ihvertfald været en god start, hellere dét end omvendt!

Vi er utrolige taknemmelig for, at Rasmus har fået 100 % støtte. Han kommer til at knytte sig meget til Thorild. Det kan på sigt også blive sårbart, hvis hun fx. bliver syg mv. Men det må vi tage hen ad vejen. Han har jo fuld dækning uanset hvad, så hvis det ikke bliver Thorild, er der selvfølgelig en anden på ham. Der er også en som hedder Linda, hende og Thorild skal skiftes lidt til at være sammen med Rasmus.
Men det er super positivt. Rasmus får virkelig mulighed for at udvikle sig og udnytte sit potentiale, når han har en voksen til at hjælpe sig igennem dagen og give ham den tryghed han har brug for.
Vi er meget glade for det.

Rasmus skal gå i børnehaven tirs, ons, og tors i lige uger, og tirs og ons i ulige uger. På den måde, er han i børnehave de fleste af de dage hvor René også arbejder. Så når Rene har fri kan vi tage på ture osv.

D. 26. sept. tager vi på weekend i Stavanger. Det bliver hyggeligt. Vi skal overnatte på Hotel Skagen Brygge midt i centrum, super fedt. Glæder os til at se byen og Norges største indkøbscenter med legeland!!!!


Efter afhentning i børnehaven tog mig og ungerne på Dolly Dimples (pizzaria). Super sted! Her i Norge spiser man jo middagsmad allerede kl. 15.30-16. Derefter skulle vi til gymnastik. Jeg har jo mødt en dansk kvinde heroppe, som er aktiv indenfor idræt. Så hun har hjulpet med nogle ting. Bla. er der et gymnastikhold for 3-5 årige. Vi var så med til en prøvetime idag. Rasmus syntes det var et hit, selvom han havde lidt svært ved at "følge" programmet! Så nogle gange susede han bare rundt! Gustav havde jeg jo også med på slæb og han hang konstant øverst i ribberne. Så mor Milla havde nok at se til! :-) Ved ikke helt om vi melder os på holdet. Det er lidt besværligt om tirsdagen, for der er Rene som regel altid på vagt. Ville være bedre en dag hvor Gustav kunne blive hjemme!! :-)


Søndag d. 14.09.08

Så er indianerne klar til kamp! Der ligger en fantastisk hyggelig hobbyforretning her i Bremnes. Så der elsker ungerne, især Rasmus, at komme ned og kigge på perler, maling, papir, sygrej, tegneting og alt andet hvad hjertet begærer for en skabskreativist!!! 

Så i dag var vi nede og købe fjer og ansigtsmaling og så ellers hjem og igang med saks, lim, klips og papir.
Resultatet er jo ikke til at tage fejl af, et par seje indianere. Så de sidste par timer er der blevet lavet bål i stuen, lavet bålmad (muffins) og sovet i soveposer (hmm...gad vide om indianerne havde sådan nogle!).

Hyggeligt og fedt at få tiden til at gå med sådanne projekter.

Onsdag d. 10.09.08

Vi har lige været ude og handle og faldt over disse lækre Jomfruhummere! Vi købte 4 stk. for 41 Nkr. Billigt og ungerne synes det er sjov mad!!!

Onsdag d. 10.09.08

I dag var vi på besøg i den børnehave, hvor Rasmus skal gå. Hele familien Vest troppede op.

Vi blev modtaget af den støttepædagog som skal være tilknyttet Rasmus. Thorild hedder hun og hun er rigtig sød.
Rasmus skulle lige tø lidt op, men efter noget tid var de i gang med at snakke. Rasmus sagde til hende     " det er godt nok en god børnehave "... så det er en god start. Vi er meget positive over, at han turde snakke med hende, selvom hun jo snakker nynorsk!! Vi tror ikke sproget bliver den store hindring. Desuden får han jo pictogrammer at støtte sig til.

Gustav synes vist også godt om børnehaven, han susede rundt og hev alt legetøjet frem. Han har travlt!! :-) Vi håber han får plads...

Tirsdag d. 09.09.08

Så er mormors besøg vel overstået. Hun blev skippet godt afsted her i eftermiddags med et godt gammeldags propelfly (det er jo lidt billigere hvis man flyver med postflyet!)
Det var et besøg præget af hygge, godt vejr og lidt shopping.

Bømlo fik vist sig fra sin bedste side, da vejret har været kjempe flot. Solen har skinnet hver dag, så rygepauserne er blevet tilbragt på vores lille "overdækkede veranda"! :-)

Børnene har været glade for at se deres mormor og tog godt imod både hende og de gaver hun havde med i kufferten!

Vi har både fået set Bremnes, Haugesund og Leirvik. Skønne byer med masser at kigge på. En aftenkøretur til havet er det også blevet til.
Ellers har vi brugt tiden på at hjemmehygge, kigge lidt på nærområdet, Rasmus har fremvist sin nye børnehave.

Alt i alt et koseligt besøg med god mad og hygge.
 

Lørdag d. 30.08.08

Mæhhh....vi har været til Bømlo Landbrugsfest! Helt tilfældigt! Camilla og Ungerne skulle op i byen og handle og på Torvet var de så i fuld gang med at grille, sætte borde og stole op, telte, boder mv. Spurgte en af de lokale hvad der skete i byen, landbrugsfest! Fantastisk, så var der noget at se for ungerne her en lørdag, hvor far er på vagt!

Vi gik længere ned i byen, hvor der var sat et telt op. Her var der geder, grise, heste, får, høns, gæs og bier! :-) Det var lige noget for drengene. Gustav var selvfølgelig oppe at hænge i alle hegnene...eller kan man jo overhovedet ikke se noget!! :-) Rasmus var en anelse mere tilbageholden, men syntes også det var interessant. I modsætning til Gustav, som har set og klappet samtlige dyr på under 2 min., kan Rasmus godt lide at stå og betragte dyrene i lang tid ad gangen og fokuserer mere på detaljerne!! Så, mors arme blev lange!!! :-)

Man kan vist bedst sammenligne Gustav med peter Pedal for tiden!! Han har sjovt nok også set den film en gang eller to! Den anden dag kom jeg ud på badeværelset, hvor Gustav stod og så meget uskyldig ud med en toiletrulle liggende foran sig - vel at mærke rullet ud! "Dal..." udbrød han bare! (Peter Pedal). Og ja, hvad kan man sige, det mindede fuldstændig om en bestemt scene i filmen!

Nå, det var et sidespring. Dyrene var et hit for begge unger på hver deres måde. Og så kunne man købe pølser og vafler, så det var hyggeligt! Vi købte også et glas lækker lynghonning fra selveste Bømlo! :-) Jo, det kan nok være! (se billeder på siden)

Rene på weekendvagt og har allerede haft rigeligt at se til. Sidder lige nu i sofaen med en kop kaffe og venter på vagttelefonen ringer! :-) Weekendvagten slutter mandag morgen, hvorefter han tager på arbejde. Så så'n er det!

NYT: Vi har jo laaaaaangt om længe fået vores norske mobilnumre, hvilket vi har set meget frem til. Det har været meget dyrt at ringe og sms'e på vores danske mobiler.  De nye numre kan ses under "kontakt".

Så nu er alt på plads så'n nogenlunde.
Vi har endeligt fået bekræftet at Rasmus kan starte i Maurtua Barnehage. Første dag bliver d. 16. sept. og så skal han være der tirsdage og onsdage + en ekstra dag hver anden uge (en deltidsplads er som tidligere beskrevet 5 dage over 2 uger). Det bliver meget spændende. Vi skal til netværksmøde med PPT og børnehaven på fredag (vi håber mormor vil passe ungerne imens - det ved hun bare ikke endnu!!)  Hej mor!

Vejret har igen vejret super. Her kl. 19.30 var vi lige på tanken (for at købe grøntsager! )...men pointen er at vi gik derned iført korte ærmer og shorts. Skønt!

Igår sagde vi farvel til vores danske naboer - det har været super hyggeligt at der har været nogen at stikke hovederne sammen med! Det er da lige blevet til en kop kaffe og middag i ny og næ. :-) Og så kommer de fra Århus...så vi fandt hurtigt ud af, at vi havde et par fælles bekendte. Meget sjovt.

Nå, vi vil stoppe her for i dag. Måske kan vi ligefrem nå at snakke sammen inden Rene smutter ud af døren!

Ha det bra

Onsdag d. 27.08.08

I dag var vi et smut i Haugesund. Vejrguderne var med os da vi gik strøgtur - der var lige et ophør i regnen! Ganske hyggelig by som har masser at byde på. Bla. en hyggelig lille havn med masser af restauranter og cafeer. Et langt strøg samt flere små centre. Vi gik bare lidt rundt og kiggede på tingene, fik en kop kaffe ved et bageri og kørte derefter ud til Amanda centret som er et kæmpestort indkøbscenter, hvor vi spiste lunsj!
Vi kunne have valgt dagens ret til 129 kr., som var en udefinerbar knytnæve stor hvid bolle kogt i vand. Aner ikke hvad den bestod af, men det lignede ikke mad...vi valgte burger med ovnstegte kartofler (det ved man da hvad er!)

Ellers stod den lidt på shopping. Vi var glade for at have valgt centret til sidst, da det begyndte at regne voldsomt mens vi var der.

Turen til Haugesund tager ca. 1 time, men den går jo hurtigt når der er masser af skøn natur og flotte huse at kigge på undervejs.

Tirsdag d. 26.08.08

Solen skinner og hele familien var ude at gå! Holder pause udenfor Bømlo Sykeheim...

Mandag d. 25.08.08

Så kom regnen!! :-) Det har regnet stort set hele dagen, så der er tændt for stearinlys og el-radiatorer!

Drengene er lige blevet puttet. Vi forsøger med en kold tyrker - de var blevet lidt for afhængig af skulle falde i søvn i dobbeltseng med mor imellem sig! Og selvom det er utrolig hyggeligt, må vi hellere få bugt med nogle af de dårlige vaner. Så der har været gråd og tænders gnidslen i en god halv time.

Nu er der ro og man kan få reflekteret lidt over dagen - imens René er nede i Coop og købe Cola og snask!

Det er lidt hårdt i disse dage. Ungerne har i den grad brug for mere udfordring end kedelige mor...mor synes dog hun har rigeligt med udfordring i de to!

Gustav er noget af en hys for tiden. Har haft flere kampe med ham, skrigende på gulvet i supermarkedet fordi han ikke lige må få en vogn, putte ting ned i vognen, hive dem op igen, spise af frugterne, komme op af klapvognen, hive ting ned fra hylderne -  you name it! Hvad sker der lige for ham!? Havde man nogensinde forsvoret at ens egen lille søde dreng skulle lave sådan en scene - bliver man hastigt klogere...og heldigvis for det! ;-)
Tror omvæltningen har fået trods-alderen til at melde sig et halvt år for tidligt!

Nu har de også gået hjemme hos mor siden starten af juli måned - mon ikke de fleste børn ville få kuller af det!?

René har en dejlig arbejdsuge. Kun tre hverdage og ingen aften/nattevagter - før weekenden, hvor han så lige nupper 56 timer i træk! Puha...hårdt for ham.

Onsdag regner vi med at tage en tur til Haugesund, som efter sigende skulle være en fantastisk hyggelig by.

Søndag d. 24.08.08

Det er søndag - første indlæg i en dagbog som forhåbentligt bliver opdateret i ny og næ - og familien er lige hjemvendt fra en tur i den grønne og barske natur!

Vi har nu været her i 20 dage og tingene er så småt faldet på plads. Det er jo ikke så få ting der skal klares, når man vælger at flytte fra et land til et andet midt i en ferieperiode! Til de som ikke ved det, har der været en hel del bøvl med at få papirerne i orden. Breve der er forsvundet i posten, kommunepersonale som har været på ferie, Nordvik (vores vikarbureau) som ikke har været til særlig stor hjælp, rekvirering af D-nummer (norsk fødselsnummer) med hvilket man også kan få skattekort, bankkonto, oprettelse af internet osv osv.
Men nu er der lys forude, det eneste vi mangler nu er norsk mobilnumre...det er liiiidt dyrt at ringe/sms'e på vores danske telefoner!! :-(

Vi er rigtig glade for at bo her. Lejligheden er super, området smukt og nordmændende et venligt og hjælpsomt folkefærd.

Det har uden tvivl været en stor omvæltning for børnene, såvel som forældrene. Og dagene har selvsagt været præget af manglende overskud pga. de praktiske ting. Men nu hvor man er faldet lidt til og lært byen at kende, bliver der mere og mere tid og overskud til at tage sig af de ting som har haltet de sidste par måneder.

Vi er dog glade alle sammen og tager tingene med et smil - det er jo fedt at vi endelig er kommet herop efter så mange måneders forberedelser og snak. Vi er her nu, vi har selv valgt det og det bliver super fedt!!!

Området er skønt - om end lidt ude på landet! :-) Men byen er super, her er masser af butikker og gode indkøbsmuligheder. Derudover op til flere restauranter - Dolly Dimples er lige afprøvet her til aften. En stor, men dyr succes! 125 kr. for en alm italiensk pizza!! :-/ Men den var også god! :-)

Vejret har indtil videre har vist sig fra sin milde side. Vi har været begavet med sol næsten hver dag, så vi suger til os og får "ladet" batterierne op til dårligere vejr - monsunen sætter snart ind (sidste år havde de 85 dage i træk med regn!! ) Så inden længe følger nok et par billeder af Camilla med regnhat!

D. 15. september regner vi med at Rasmus skal starte i Maurtua Barnehage. Gustav har ikke fået plads endnu, så vi krydser fingre for at han får plads i løbet af høsten.
Begge unger trænger til at komme ud og møde nogle børn. De keder sig - og er ikke altid lige med på at gå lange ture!! Lige nu får vi dagene til at gå med havehygge, modellervoks, film, tegne, ture i det grønne, indkøb mv.
På disse kanter har man ikke helt dansk kultur i forhold til øl over hækken og leg med nabobørnene!! Vi ser faktisk næsten ingen børn - eller naboer i det hele taget! :-)

Vi håber det bliver bedre når Rasmus starter i børnehaven, så vil Camilla involvere sig lidt i forældresamarbejdet og få skabt lidt sociale relationer!

I dag var vi en tur ved havet, det er jo bare at køre vestpå indtil man ikke kan komme længere. Ret barsk natur derude - men utrolig smukt! Vandet er meget klart og her er rig mulighed for at fiske, hvis man skulle få lyst til det!
Vi fandt en afmærket sti, som førte ned til en lille strand. Her blev der kastet med sten og Rasmus skulle selvfølgelig skære muslinger op!

Det er også fra denne strand, at billedet på forsiden er taget. Det bjerg som ses i baggrunden, er Siggjo. Efter sigende en super smuk vandretur op til toppen, det skal afprøves en dag man er børnefri!!